Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2396932_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
18. maj 2021
J nr.
2021-1739
Europaudvalget har i brev af 20. april 2021 stillet mig følgende spørgsmål 165 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jan E. Jør-
gensen (V).
Spørgsmål 165
Kan ministeren oplyse, hvor stor Danmarks CO2-lækage til andre EU-lande er som
følge af danske klimatiltag?
Svar
Det er vigtigt for regeringen, at udformningen af klimapolitikken sker med henblik
på at mindske lækageeffekter mest muligt. Derfor fremgår det også af klimaloven,
at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en række principper, herunder at
det sikres, at danske tiltag ikke blot flytter hele drivhusgasudledningen uden for
Danmarks grænser. Drivhusgaslækage er derfor et særligt opmærksomhedspunkt
for regeringen, som må indgå i det konkrete tilfælde og sammenholdes med de øv-
rige hensyn i klimaloven, når et tiltag skal vurderes.
Nationale initiativer, der reducerer udledningerne i Danmark, men bevirker, at ud-
ledningerne i andre lande stiger, kaldes drivhusgaslækage (eller CO2e-lækage). I
sådanne tilfælde er tiltagets samlede globale reduktionseffekt mindre, da danske
reduktioner i et vist omfang erstattes af stigningerne i udenlandske udledninger.
Grundlæggende kan drivhusgaslækage dog kun forekomme, såfremt andre landes
udledninger kan øges. Lande med reduktionsmål (fx gennem EU's reduktionskrav i
ikke-kvotesektoren eller gennem nationale reduktionsmål i Parisaftalen), kan i ud-
gangspunktet ikke lade deres udledninger stige som konsekvens af dansk regule-
ring, såfremt reduktionsmålene er bindende.
Der findes forskelle veje til hvordan drivhusgaslækage kan finde sted fx:
Udenrigshandel og tab af konkurrenceevne: Hvis Danmark indfører regulering,
som øger produktionsomkostninger for danske virksomheder, er der risiko for
at de taber konkurrenceevne. Dermed er det muligt, at den økonomiske aktivi-
tet (og drivhusgasudledningerne) flytter til udlandet.
Teknologiske spill-over-effekter: Hvis Danmark indfører en regulering, som
øger efterspørgslen efter klimavenlige teknologier, kan dette reducere prisen
på disse på sigt gennem forskning og udvikling. Dette skaber
en ”negativ” læ-
kageeffekt, dvs. mindsker udledningerne i udlandet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om, hvor stor Danmarks CO2-lækage til andre EU-lande er som følge af danske klimatiltag, til klima-, energi- og forsyningsministeren, kopi til udenrigsministeren
2396932_0002.png
EU’s kvotehandelssystem (ETS): I et traditionelt kvotemarked vil der være 100
pct. lækage, idet kvotemængden er fastlagt politisk. Såfremt Danmark bruger
1 kvote mindre, vil den således blive brugt i et andet EU-medlemsland. Refor-
men af ETS fra 2018 har dog ændret på dette, så længe at der er et stort
overskud af kvoter på markedet. Når dette er tilfældet vil den såkaldte mar-
kedsstabilitetsreserve (MSR) permanent annullere en andel af kvoteoverskud-
det. Dette bevirker, at lækagen er mindre end 100 pct. så længe der er et be-
tydeligt overskud af kvoter.
Prisjusteringer på markederne for fossile brændsler: Hvis forbruget af fossile
brændsler falder i Danmark, kan dette alt andet lige medføre, at den internati-
onale markedspris på fossile brændsler falder, hvilket vil øge efterspørgslen
(og forbruget) i udlandet.
Politisk lækage: Regeringen arbejder for at indrette klimaindsatsen således, at
Danmark samlet set bliver et grønt foregangsland for derved at få andre lande
til at følge vores eksempel.
Grundet det forskelligartede veje til drivhusgaslækage er det generelt meget van-
skeligt at opgøre størrelsen af drivhusgaslækage at danske tiltag, idet det afhæn-
ger af mange forhold. De Økonomiske Råd har i et diskussionsoplæg i 2020 bereg-
net (under betydelig usikkerhed), at opnåelse af 70 pct.-målsætningen via en ens-
artet drivhusgasbeskatning på 1.200 kr./ton kan give en lækagerate på omkring 21
pct.
1
Dette er lavere end tidligere skøn (på ca. 50 pct.) primært pga. en forbedret
modellering af reduktionsmulighederne i landbruget og mulighederne for kulstof-
fangst og
–lagring
(CCS) og pga. at flere af reduktionerne i 2030 skønnes at ske
uden for kvotesektoren, hvor lækageraten er mindre pga. bindende reduktionsfor-
pligtelser i EU.
Slutteligt kan det nævnes, at Ekspertgruppen for Grøn Skattereform, som en del af
sit arbejde skal tage stilling til, hvordan hensynene i klimaloven operationaliseres.
Ekspertgruppen skal i sammenhæng hermed præsentere forskellige scenarier, som
vægter hensynene i klimaloven forskelligt (fx vægter lækage højt eller lavt) og bl.a.
opgøre CO
2
e-lækagerater ved de forskellige scenarier. Der arbejdes på, at den
kommende grønne regnemodel (grøn REFORM-modellen) skal kunne vurdere gra-
den af drivhusgaslækage for klimatiltag i Danmark.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
1
De Økonomiske Råd (2021)
Økonomi og Miljø 2020,
kapitel 1 Dansk klimapolitik frem mod
2030 (diskussionsoplæg).
Side
2/2