Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 08-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2107491
Dok. nr.: 1758198
Folketingets Europaudvalg har den 20. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 163
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 163:
”Er
ministeren bekendt med, hvor ofte det blå sygesikringskort benyttes af danskere i
andre EU-medlemslande?”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet anmodet om bidrag til besvarelsen af EUU
alm. del spm. 163, og har oplyst følgende:
”Det blå EU-sygesikringskort
dækker behandling, der vurderes medicinsk nødvendigt
under et midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz dvs. behandling som
ikke kan vente til borgeren er retur i sit hjemland. Det kan være behandling som følge
af akut opstået sygdom eller skade. Det kan også være nødvendig behandling, der re-
laterer sig til en kronisk eller allerede eksisterende sygdom samt behandling i forbin-
delse med graviditet og fødsel. Kortet giver adgang til behandling, som kan leveres in-
den for det offentlige sundhedsvæsen i opholdslandet.
Når dansk sikrede borgere modtager behandling på det blå EU-sygesikringskort under
et midlertidigt ophold i et andet medlemsland, afholdes de offentlige udgifter, der
knytter sig til behandlingen, af Styrelsen for Patientsikkerhed. Udgifterne afregnes i
langt de fleste sager direkte mellem sygesikringsmyndighederne i behandlingslandet
og Styrelsen for Patientsikkerhed med mindre der er indgået en aftale om afkald, jf.
herunder.
I de tilfælde, hvor borgeren er endt med selv at betale for hele eller dele af behandlin-
gen, kan borgeren på visse vilkår efterfølgende søge Styrelsen for Patientsikkerhed om
refusion af sine udgifter. Det er behandlingslandet, der træffer afgørelse om eventuel
refusion, da borgeren med det blå EU-sygesikringskort er dækket på samme vilkår og
betingelser, som gælder for offentligt sikrede borgere i behandlingslandet. Det kan be-
tyde en vis egenbetaling, såfremt landets egne borgere i en tilsvarende situation også
selv skal betale for en del af den påkrævede behandling. En eventuel egenbetaling kan
ikke refunderes
–
en sådan udgift skal borgeren selv afholde.