Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2413927_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Europaudvalg
Dato: 08-06-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2107491
Dok. nr.: 1758198
Folketingets Europaudvalg har den 20. april 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 163
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 163:
”Er
ministeren bekendt med, hvor ofte det blå sygesikringskort benyttes af danskere i
andre EU-medlemslande?”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet anmodet om bidrag til besvarelsen af EUU
alm. del spm. 163, og har oplyst følgende:
”Det blå EU-sygesikringskort
dækker behandling, der vurderes medicinsk nødvendigt
under et midlertidigt ophold i et andet EU/EØS-land og Schweiz dvs. behandling som
ikke kan vente til borgeren er retur i sit hjemland. Det kan være behandling som følge
af akut opstået sygdom eller skade. Det kan også være nødvendig behandling, der re-
laterer sig til en kronisk eller allerede eksisterende sygdom samt behandling i forbin-
delse med graviditet og fødsel. Kortet giver adgang til behandling, som kan leveres in-
den for det offentlige sundhedsvæsen i opholdslandet.
Når dansk sikrede borgere modtager behandling på det blå EU-sygesikringskort under
et midlertidigt ophold i et andet medlemsland, afholdes de offentlige udgifter, der
knytter sig til behandlingen, af Styrelsen for Patientsikkerhed. Udgifterne afregnes i
langt de fleste sager direkte mellem sygesikringsmyndighederne i behandlingslandet
og Styrelsen for Patientsikkerhed med mindre der er indgået en aftale om afkald, jf.
herunder.
I de tilfælde, hvor borgeren er endt med selv at betale for hele eller dele af behandlin-
gen, kan borgeren på visse vilkår efterfølgende søge Styrelsen for Patientsikkerhed om
refusion af sine udgifter. Det er behandlingslandet, der træffer afgørelse om eventuel
refusion, da borgeren med det blå EU-sygesikringskort er dækket på samme vilkår og
betingelser, som gælder for offentligt sikrede borgere i behandlingslandet. Det kan be-
tyde en vis egenbetaling, såfremt landets egne borgere i en tilsvarende situation også
selv skal betale for en del af den påkrævede behandling. En eventuel egenbetaling kan
ikke refunderes
en sådan udgift skal borgeren selv afholde.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om, hvor ofte det blå sygesikringskort benyttes af danskere i andre EU-medlemslande, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren
I opgørelserne nedenfor er antallet af regninger, som Styrelsen for Patientsikkerhed
har modtaget i 2019 og 2020 for ydelser givet efter EU-reglerne om det blå EU-syge-
sikringskort, opgjort. Desuden er antallet af refusionsanmodninger, som Styrelsen i
2020 har afsendt til udlandet med henblik på en vurdering om eventuel refusion,
også opgjort.
Begge opgørelser omfatter dansk sikrede borgere, hvorfor det ikke er givet, at der er
er tale om danske statsborgere eller borgere bosat i Danmark. Opgørelserne omfatter
også dansk sikrede borgere, der bor og er sygesikret i et andet medlemsland til udgift
for Danmark efter EU-reglerne om social sikring, og derfor har et dansk EU-sygesik-
ringskort.
Opgørelse af modtagne regninger fra andre EU/EØS-lande og Schweiz
Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2019 og 2020 modtaget følgende antal regninger
for ydelser, som dansk sikrede borgere har modtaget på det blå EU-sygesikringskort
under ophold i et andet medlemsland:
2019: 25.774 regninger
2020: 26.445 regninger
I alt: 52.519 regninger i 2019 og 2020
De ovenfor opgjorte tal dækker over antallet af regninger modtaget fra behandlings-
landet. Flere regninger kan vedrøre samme person og/eller behandlingsforløb, lige-
som regningerne også kan dække over ydelser modtaget i tidligere år - hvilket typisk
er tilfældet.
Danmark har indgået aftaler om afkald på refusion af udgifter til sygehjælp med en
række lande, herunder de nordiske lande, Irland, Portugal og Storbritannien. Anven-
delsen af det blå EU-sygesikringskort i de lande er derfor ikke indeholdt i de oven-
nævnte tal, da der ikke opkræves refusion af udgifter til sygehjælp mellem disse
lande og Danmark.
Opgørelse af antal afsendte refusionsanmodninger
I 2020 har Styrelsen for Patientsikkerhed afsendt følgende antal refusionsanmodnin-
ger til andre EU/EØS-lande og Schweiz med henblik på en vurdering af, hvorvidt den
udførte behandling er omfattet af behandlingslandets offentlige sygesikring, og i så
fald hvorvidt ansøger er berettiget til hel eller delvis refusion efter EU-reglerne om
det blå EU-sygesikringskort:
Opgørelsen omhandler bl.a. de situationer, hvor det blå EU-sygesikringskort kunne
have været anvendt, men hvor det af forskellige årsager ikke er sket, og borgeren
Side 2
2020: 4.366 anmodninger
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om, hvor ofte det blå sygesikringskort benyttes af danskere i andre EU-medlemslande, til sundhedsministeren, kopi til udenrigsministeren
derfor er endt med selv at betale for den modtaget behandling fx hvis borgeren ikke
har været opmærksom på at anvende EU-sygesikringskortet eller ikke har haft kortet
på sig og ikke har kunnet nå at fremskaffe en erstatningsattest for kortet.
I opgørelsen er der ikke taget stilling til, hvorvidt anmodningen om refusion helt eller
delvist kan imødekommes, og der er ikke nødvendigvis sket udbetaling af refusion i
perioden. Det kan dermed ikke udelukkes, at EU-sygesikringskortet faktisk har været
anvendt i nogle af tilfældene, men borgeren har søgt om refusion for egenbetaling,
som kortet ikke dækker.
Endvidere kan der være afsendt mere end én anmodning for samme patient og
samme behandlingsforløb, fx hvis styrelsen først har modtaget dokumentation for en
udgift efter anmodning allerede var afsendt til udlandet.
I modsætning til opgørelsen over antal modtagne regninger omfatter denne opgø-
relse også refusionsanmodninger for behandlinger foretaget i de lande, som Danmark
har i dgået afkaldsaftale
ed.”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Birgitte Gram Blenstrup
Side 3