Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2388805_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11579
HPA
7. maj 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 138 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 9. april 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål 138
Vil ministeren redegøre for, om ministeren anser EU´s aftale med
Mercosur for at indeholde stærke sikkerhedsmekanismer for oprindelige
folk, idet spørgeren bemærker, at NGO´en FERN påpeger, at der er stærk
evidens for, at ”forrest communities” og oprindelige folk oplever primært
negative effekter af handelsaftaler, medmindre der er stærke sociale
sikringsmekanismer på plads, og at FERN vurderer, at EU-Mercosur-
aftalen ikke indeholder stærke sikkerhedsmekanismer, og at især den
brasilianske regerings ageren overfor oprindelige folk bør vække
bekymring (”The EU-Mercosur
Trade Agreement - What is it, and what
could it mean for forests and human rights?”, FERN, maj 2020 –
https://www.fern.org/fileadmin/uploads/fern/Documents/2020/The_
EU-Mercosur_Trade_Agreement_explainer.pdf).
Svar
Regeringen deler bekymringen over beskyttelsen af oprindelige folks
rettigheder i Brasilien. Med Mercosur-aftalen vil EU få en institutionel
ramme, hvor bekymringer om menneskerettigheder og oprindelige folk
kan rejses. Det vil være vigtigt at anvende alle aftalens håndtag og
mekanismer, for at sikre at fordelene ved handelsaftalen også kommer de
oprindelige folk til gode.
Regeringen støtter endvidere udmøntning af Parisaftalens bestemmelser
om, at oprindelige folk og lokale samfund får en platform, hvor de kan
dele deres erfaringer med at håndtere klimaforandringerne.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om, hvorvidt EU´s aftale med Mercosur for at indeholde stærke sikkerhedsmekanismer for oprindelige folk, til udenrigsministeren
2
Det er vigtigt at slå fast, at vi svækker vores egne muligheder for at påvirke
situationen i partnerlande, hvis vi undlader at lave aktiv handelspolitik
gennem vores handelsaftaler. I valget mellem status quo og nye tiltag for
klima, arbejdstagerrettigheder og mere fair vilkår, foretrækker jeg det
sidste.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod