Folketingets Europaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 13 alm. del stillet af udvalget den 22. oktober
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten
kan forbyde såkaldt "dynamic currency conversion" i alle hæveautomater
opsat i Danmark.
Svar:
Ved såkaldt ”dynamic currency conversion” (dynamisk valutaveksling)
forstås valutaveksling foretaget
før betalingen gennemføres.
Dynamisk va-
lutaveksling benyttes, når en forbruger ønsker at foretage en kortbetaling i
en valuta, der ikke er forbrugerens nationale valuta (typisk en betaling fo-
retaget i udlandet). Med dynamisk valutaveksling betaler forbrugeren i sin
hjemlandsvaluta (f.eks. danske kroner) frem for den lokale valuta (f.eks.
euro). Dynamisk valutaveksling tilbydes både ved betalinger i butikker og
ved hævning af kontanter i hæveautomater.
Dynamisk valutaveksling er en valutaomregningstjeneste. Valutaomreg-
ningstjenester er på europæisk plan reguleret i 2. betalingstjenestedirektiv,
som er implementeret i dansk ret i lov om betalinger. Forordningen om
grænseoverskridende betalinger og vekselgebyrer (herefter ”forordnin-
gen”) supplerer reglerne om valutaomregningstjenester
i 2. betalingstjene-
stedirektiv.
2. betalingstjenestedirektiv og forordningen indebærer totalharmonisering
på området for valutaomregningstjenester. Det er derfor ikke muligt at ind-
føre et generelt forbud mod dynamisk valutaveksling i Danmark, da dette
vil gå ud over den regulering af valutaomregningstjenester, der er fastsat i
EU-retten.
Bestemmelserne i forordningen og i lov om betalinger pålægger udbydere
af dynamisk valutaveksling en række oplysningsforpligtelser over for for-
brugere. Oplysningerne skal gøre forbrugeren i stand til at træffe en oplyst
beslutning om valg af valutaveksling.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk