Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2388730_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2021-11579
HPA
7. maj 2021
EUU alm. del
svar på spørgsmål 129 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 8. april 2021 til udenrigsministeren
Spørgsmål 129
Er ministeren enig i, at EU-Mercosur-aftalen beskytter handel og
økonomiske interesser mere end klimaforpligtelser, idet spørgeren
bemærker, at James Harrison, professor i international lov ved Warwick
University, har påpeget, at bæredygtighedskapitlet i aftalen ikke er
underlagt den samme tvistbilæggelsesmekanisme som handelsdelen, hvor
den generelle tvistbilæggelse kan medføre sanktioner, mens
bæredygtighedskapitlet ikke kan medføre sanktioner ”The Trade and
Sustainable Development Chapter in the EU-Mercosur Association
Agreement” (side 6), Client Earth, juli 2020)?
Svar
Alle
dele i EU’s handelsaftaler er juridisk bindende og underlagt
tvistbilæggelse. Det gælder også bæredygtighedsbestemmelserne. Såfremt
en af aftalepartnerne trækker sig fra Parisaftalen, vil det derfor være et klart
brud på aftalens juridisk bindende forpligtigelser, hvilket vil aktivere
tvistbilæggelsesmekanismen under bæredygtighedskapitlet.
Det er korrekt, at der i Mercosur-aftalen
som i øvrige EU-handelsaftaler
ikke er økonomiske sanktioner i bæredygtighedskapitlet. Samtidig stilles
heller
ikke
krav
om,
at
manglende
efterlevelse
af
bæredygtighedsforpligtelserne skal have en påviselig effekt på
samhandelen
for
at
kunne
blive
taget
op
gennem
tvistbilæggelsesmekanismen. Økonomiske sanktioner forudsætter
omvendt, at der skal kunne påvises en handelsrelateret virkning af
manglende overholdelse af forpligtigelser. En tilgang med økonomiske
sanktioner kan derfor begrænse muligheden for at tage
bæredygtighedssager op med vores handelspartnere, hvis en
handelsrelateret effekt af den manglende efterlevelse ikke kan påvises, og
det er ikke vejen frem.
EUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om ministeren er enig i, at EU-Mercosur-aftalen beskytter handel og økonomiske interesser mere end klimaforpligtelser, til udenrigsministeren
2
Kommissionen vil i år gennemføre en evaluering af EU’s plan fra 2018
om handel og bæredygtig udvikling. Effektiv håndhævelse og redskaber til
at sikre overholdelse af forpligtelser under bæredygtighedskapitlet vil være
en vigtig del af evalueringen.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod