Europaudvalget 2020-21
EUU Alm.del
Offentligt
2369466_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. marts 2021
J nr.
2020-2873
Europaudvalget har i brev af 12. marts 2021 stillet mig følgende spørgsmål 107
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren
Søndergaard (EL).
Spørgsmål 107
Ministeren bedes redegøre for, om regeringen støtter en reform af Energicharter-
traktaten (ECT), der medfører, at den fossile energiindustri ikke kan sagsøge stater
for at understøtte den grønne omstilling, som ved tyske RWE´s søgsmål mod Hol-
land og herunder komme ind på, om regeringen evt. er klar til at udtræde af aftalen,
såfremt en reform ikke kan opnås?
Svar
Regeringen støtter en reform af Energichartertraktaten. Der pågår i øjeblikket for-
handlinger om en modernisering af Energichartertraktaten, hvor EU Kommissionen
forhandler på medlemsstaternes vegne ud fra et fælles europæisk forhandlings-
mandat med fokus på, at traktaten bringes i overensstemmelse med de globale kli-
maambitioner.
Regeringen tilhører ligeledes den progressive fløj i den europæiske gruppe, der
presser på for at øge ambitionsniveauet i det fælleseuropæiske forhandlingsman-
dat.
Regeringen er sammen med progressive lande i den europæiske gruppe fortalere
for en samlet europæisk udmeldelse af Energichartertraktaten, såfremt et tilfreds-
stillende resultat under moderniseringsforhandlingerne ikke opnås. Regeringen er
samtidig af den holdning, at en moderniseret Energichartertraktat, der er forenelig
med Parisaftalens målsætninger, er at foretrække.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1