Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 92 alm. del stillet af udvalget den 2. november
2020 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Vil det være en mulighed, at legitimationskravet til kunder i forskellige
brancher i forhold til kundekendskabsprocedure kunne løses ved, at der
blev indført et legitimationskrav på virk.dk - og som virksomheder kan
trække på i stil med e-skatdata - og vil ministeren vurdere fordele og ulem-
per ved en sådan ordning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende som
jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet har forstået spørgsmålet sådan, at der spørges til, om de
informationer, som virksomheder uploader på Virk.dk, kan indgå ved gen-
nemførslen af kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskloven.
Finanstilsynet har igangsat et projekt, der skal afdække mulighederne for
at øge anvendelsen af teknologi til forebyggelse af hvidvask og terrorfinan-
siering. Arbejdet følger af den politiske aftale fra 2019 om
styrkelse af ind-
satsen mod finansiel kriminalitet.
Som et led i dette arbejde analyserer Fi-
nanstilsynet bl.a., om det er muligt, at data fra Virk.dk i højere grad vil
kunne indgå i kundekendskabsprocedurer.
Finanstilsynet er derudover bekendt med, at der i den finansielle sektor på-
går arbejde med at udforme fælles digitale løsninger til at understøtte kun-
dekendskabsprocedurer i de finansielle institutter, både nationalt og på nor-
disk plan. Finanstilsynet bidrager i overensstemmelse med den politiske
aftale med vejledning på området i det omfang, det er relevant.”
Jeg afventer resultaterne af Finanstilsynets projekt, som jeg forventer at
modtage omkring årsskriftet 2020/21.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup