Erhvervsudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
27. november 2020
Besvarelse af spørgsmål 82 alm. del stillet af udvalget den 30. oktober
efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om de problemer, der har været skitseret i
offentligheden omkring bankernes sponsorater af danske fodboldklubber
m.v., som en konsekvens af lov nr. 801 af 9. juni 2020 om ændring af lov
om forbrugslånsvirksomheder, lov om markedsføring og lov om finansiel
virksomhed (L 149, folketingsåret 2019-20), er blevet løst, uden det har
været nødvendigt af inddrage aftalepartierne.
Svar:
På baggrund af den politiske aftale om et opgør med kviklån fra decem-
ber 2019, indførtes et forbud mod enhver markedsføring af kontante for-
brugslån og af virksomheder, som udbyder kontante forbrugslån i forbin-
delse med markedsføring af spil og spiludbydere.
Forbuddet gælder enhver markedsføring, da der i den oprindelige aftale
var ønske om at indføre et totalforbud med det formål at begrænse kob-
lingen mellem spil og lån.
Forbuddet har i sin nuværende form haft nogle konsekvenser for de dan-
ske banker og deres sponsorater. Derfor mødtes jeg den 17. september
2020 med aftalekredsen bag kviklånsloven med henblik på at drøfte ud-
fordringen i forbindelse med sportssponsorater.
Som bekendt overskygger COVID-19-situationen og påkrævede tiltag i
den forbindelse mange andre forhandlinger, men der planlægges naturlig-
vis yderligere drøftelser med aftalekredsen, så vi i fællesskab kan finde
en holdbar løsning på udfordringen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup