ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. november 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

29. oktober 2020

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 75 (Alm. del) af 28.

oktober 2020 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (formand)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. novem-

ber 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 4. november 2020 er sagerne om konklusioner om

nye EU-tiltag på hvidvaskområdet samt

EU’s handlingsplan for misligholdte lån

(NPL) relevant for Erhvervsudvalget.

Derudover er tre forslag i en finansiel genopretningspakke for EU’s kapitalmarke-

der relevant for Erhvervsudvalget:



ændring af EU’s direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID),



ændring af rammen for securitisering, samt



ændring af prospektforordningen.

Sagerne er ikke på dagsordenen for ECOFIN 4. november 2020, men forelægges

for Europaudvalget 30. oktober 2020.

Konklusioner om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

EU arbejder på at styrke indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering. Arbejdet

skal ses i lyset af en række hvidvaskskandaler de senere år.

Der er lagt op til, at ECOFIN skal vedtage konklusioner, som skal sætte retning

for det videre arbejde og give input til Kommissionens forslag i første kvartal af

2021.

Konklusionerne bygger på en handlingsplan fra Kommissionen fra maj i år og

konklusioner fra ECOFIN i december sidste år.

Sigtet med de nye EU-tiltag er overordnet at styrke bekæmpelsen af hvidvask i

EU-landene gennem et betydeligt tættere EU-samarbejde. Centrale nye tiltag er en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed baseret på mere ensartede hvidvaskregler.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 75: Spm. om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 4. november 2020, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 7

I konklusionerne støtter Rådet, at Kommissionen fremsætter forslag om en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed med et klart mandat, opgaver og ansvar. Myndigheden

skal give merværdi og samarbejde med nationale hvidvasktilsynsmyndigheder,

som fortsat skal have en stærk rolle i EU's nye tilsynssystem.

Myndigheden skal ifølge Rådet føre tilsyn med udvalgte kreditinstitutter og andre

finansielle virksomheder, hvor risikoen for hvidvask er høj.

De finansielle virksomheder, som myndigheden skal føre tilsyn med, skal vælges

efter objektive og gennemsigtige kriterier, som kan pege på en øget risiko for

hvidvask. Kriterierne er bl.a. virksomhedernes forretningsmodel, kunder, produk-

ter, formidlingskanaler samt den geografiske fordeling og grænseoverskridende ka-

rakter af virksomhedens aktiviteter. Myndigheden skal i særlige situationer kunne

overtage tilsynet med en virksomhed fra nationale tilsynsmyndigheder, når de ikke

fører et tilstrækkeligt effektivt tilsyn.

Myndighedens kompetencer skal ifølge Rådet bl.a. inkludere ret til inspektioner,

beføjelser vedr. tilsynstiltag og sanktioner, samt direkte instruktioner til virksom-

heder. Det svarer i høj grad til de muligheder, som nationale tilsynsmyndigheder

har i dag.

Rådet lægger op til, at myndigheden fra start fokuserer på den finansielle sektor,

herunder kreditinstitutter, og at det senere overvejes, om myndigheden også skal

have beføjelser ift. den ikke-finansielle sektor. Det kunne fx være spillevirksomhe-

der. Myndigheden kan få udvidet sit ansvarsområde gradvist.

Rådet opfordrer Kommissionen til at sikre en uafhængig struktur for en ny myn-

dighed.

Det skal besluttes, om der skal etableres en helt ny myndighed eller der skal byg-

ges på en eksisterende myndighed, fx den europæiske banktilsynsmyndighed,

EBA, hvilket bl.a. vil afhænge af en konsekvensanalyse.

Rådet peger også på, at myndigheden skal bygge på mere ensartede EU-regler.

EU’s hvidvaskdirektiv skal laves om til en forordning, som vil gælde direkte i EU-

landene. Der er lagt op til mere ensartede regler på en række områder, bl.a. kunde-

kendskabsprocedurer.

Regeringen støtter konklusionerne og er stærkt engageret i drøftelserne om at

styrke kampen mod hvidvask.

Regeringen ser positivt på muligheden for en ny EU-tilsynsmyndighed på hvid-

vaskområdet, som kan samarbejde med de nationale tilsyn og effektivt styrke ind-

satsen mod hvidvask. En sådan overbygning kan sikre et bedre samlet tilsyn, især

ift. hvidvaskrisici i store grænseoverskridende institutter.

Side 3 af 7

Regeringen støtter mere ensartede regler i en forordning, idet mere ensartede reg-

ler skal styrke minimumsstandarderne på tværs af Europa og generelt ikke med-

føre lempeligere regler i lande, der har styrket deres nationale regler mod hvid-

vask.

Fra dansk side ser man også gerne, at EU i højere grad understøtter finansielle

virksomheders mulighed for at anvende teknologi til at bekæmpe hvidvask. Det

kunne fx være teknologi til at styrke institutters informationsudveksling om mis-

tænkelige kunder.

Regeringen vil komme tilbage til sagen og de konkrete forslag, når de bliver frem-

sat.

Handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

På ECOFIN vil Kommissionen give en status på arbejdet med at nedbringe mis-

ligholdte lån i europæiske kreditinstitutter. Det har været et fokusområde i de se-

nere år, fordi disse lån svækker institutterne og begrænser muligheden for nye ud-

lån til husholdninger og virksomheder.

Det går generelt den rigtige vej med at nedbringe disse lån, men der er stadig ud-

fordringer i nogle lande. Den nuværende krise kan også forventes at øge mislig-

holdte lån, særligt i takt med at statslige hjælpepakker udfases.

På ECOFIN ventes en opfølgning på den handlingsplan for at håndtere mislig-

holdte lån, som ECOFIN vedtog i juli 2017 og som siden har ført til vedtagelsen

af en række lovforslag og andre tiltag. Derudover forventes Kommissionen at ori-

entere om en kommende strategi med nye tiltag på området.

Regeringen støtter arbejdet med at håndtere misligholdte lån og er åben for nye

tiltag på området, hvilket vurderes særligt vigtigt i den nuværende situation med

behov for økonomisk genopretning i lyset af COIVD-19-krisen.

Finansiel genopretningspakke

Kommissionen har som reaktion på den aktuelle krise foreslået en finansiel gen-

opretningspakke. Pakken justerer udvalgte regler, der regulerer de finansielle mar-

keder og aktører. Formålet er at styrke investeringer og fremme adgangen til ny

kapital til virksomheder og dermed understøtte den økonomiske genopretning ef-

ter krisen.

Pakkens tre sager skal ikke drøftes på ECOFIN. Der er efter hurtige forhandlin-

ger opnået bred enighed om pakken på teknisk niveau, og fra dansk side har man

taget et parlamentarisk forbehold. Sagen skal efter enighed i Rådet forhandles med

Europa-Parlamentet i slutningen af november.

Pakken gennemgås nærmere nedenfor.

Side 4 af 7

Regeringen kan generelt støtte pakken, der kan fremme finansiering til virksomhe-

der og husholdninger og understøtte økonomisk genopretning i EU-landene i ly-

set af COVID-19, samtidig med, at man holder fast i et højt niveau for investor-

beskyttelse og understøtter den finansielle stabilitet. Regeringen vil, i det videre

forhandlingsforløb med Europa-Parlamentet, fortsat lægge vægt på disse priorite-

ter.

Forslag om ændring af EU-reguleringen af markeder for finansielle instrumenter

(MiFID)

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) er en central del af

EU’s regulering af handel med værdipapirer som aktier og obligationer, og stiller

bl.a. krav til værdipapirhandlere såsom banker, og krav om rådgivning og beskyt-

telse af investorer.

Det aktuelle forslag sigter på at mindske administrative byrder hos værdipapir-

handlere, herunder ved at målrette de informationer, som værdipapirhandlere skal

give til deres kunder. Det skal fremme finansiering af virksomheder i lyset af kri-

sen.

I dag er reglerne sådan, at en værdipapirhandler skal vurdere, om et værdipapir er

egnet til en kunde, før kunden kan købe værdipapiret. Denne produktgodkendelse

gælder generelt for alle typer af værdipapirer og kunder, og er med til at sikre, at

kunder kun gives adgang til investeringsprodukter, som passer til deres behov og

risikoprofil.

Det aktuelle forslag vurderes generelt at bevare det høje niveau for beskyttelse af

investorer, som er blevet indført efter den finansielle krise.

Forslaget indebærer dog en relativt begrænset lempelse af disse regler. Forslaget

lægger således op til, at alle kunder, både detailkunder og professionelle kunder,

der investerer i

simple

obligationer, fx erhvervsobligationer, undtages fra produkt-

godkendelse, når kunderne handler uden forudgående rådgivning.

Begrundelsen er, at kunder, som ikke har anmodet om rådgivning, men kun har

anmodet om bankens udførelse af handelsordren, og som kun handler

simple

obli-

gationer, ikke har behov for investorbeskyttelse. Andre typer handel vil fortsat

være omfattet af produktgodkendelse.

Lempelsen skal ses i lyset af ønsket om at fremme finansiering til virksomheder,

som mange lande lægger stor vægt på.

Forslaget har også nogle fornuftige og praktiske administrative lettelser, øget brug

af elektronisk kommunikation m.v.

Side 5 af 7

Regeringen kan derfor samlet set støtte forslaget. Man har fra dansk side lagt vægt

på at sikre et højt niveau af investorbeskyttelse og arbejdet for at begrænse omfan-

get af undtagelser fra produktgodkendelse, særligt når det gælder detailkunder.

Andre lande har arbejdet for større lempelser. Der er fundet en balance med en

relativt begrænset lempelse.

Forslaget vurderes at bidrage til at lette handel med værdipapirer samtidig med, at

man sikrer en fortsat høj investorbeskyttelse. Der er planlagt et generelt eftersyn

af reglerne i 2021, hvor man kan vurdere, om EU’s regler for værdipapirhandel,

herunder de aktuelle ændringer, fungerer efter hensigten.

Forslaget om ændring af EU’s regler for securitisering

Forslaget om ændring af EU’s regler

for securitisering har også til formål at under-

støtte udlån og finansiering af virksomheder.

Securitisering går ud på, at en bank sælger udlån til en særlig juridisk enhed, som

udsteder obligationer med sikkerhed i udlånene. Obligationerne købes af investo-

rer, som modtager pengestrømme fra udlånene. Bankens salg af udlån kan frigøre

kapital, som kan bruges til nye udlån til fx virksomheder.

EU vedtog i 2016 en ramme for simple, transparente og standardiserede securiti-

seringer

– såkaldte ”STS-securitiseringer” –

samt kapitalkrav til investorerne i disse

værdipapirer.

EU-reglerne skal generelt sikre, at redskabet anvendes på en hensigtsmæssig og

gennemskuelig måde, som modvirker overdreven risikotagning og understøtter

den finansielle stabilitet.

Brugen af redskabet er begrænset i Danmark, og der er fx aktuelt ikke udstedt

STS-securitiseringer i Danmark.

Traditionelle securitiseringer, der lever op til bestemte krav, kan i dag opnå en

STS-mærkning.

Det aktuelle forslag laver målrettede ændringer, så en STS-mærkning nu også kan

opnås af en bestemt type securitisering.

Det er en type securitisering, hvor banken

–

modsat den traditionelle type

–

beva-

rer udlånene på sine balance, men hvor investorer mod betaling overtager risikoen

ved udlånene, fx via en garanti. Dette kaldes ”balanceførte syntetiske securitise-

ringer”.

Forslaget indebærer også, at sådanne securitiseringer, der lever op til STS-kriterier,

medfører et lavere kapitalkrav til investorer.

Side 6 af 7

Kapitalkravene skal dog fortsat sikre, at investor kan modstå eventuelle tab på se-

curitiseringens udlån.

Forslaget nedjusterer også kapitalkravene ved securitisering af udlån, hvor låntager

har misligholdt sine betalinger til banken. Dermed svarer kravene bedre til risi-

koen ved denne type securitisering, hvor der allerede er konstateret tab på udlå-

nene.

Regeringen kan støtte forslaget, som kan fremme securitisering som finansierings-

form på en fornuftig måde, som er til gavn for den økonomiske genopretning, og

som ikke går på kompromis med den finansielle stabilitet.

Forslaget om ændring af prospektforordningen

Dette forslag har også til formål at fremme udlån og adgang til finansiering.

Den gældende forordning fastsætter regler om indholdet af prospekter, dvs. de

dokumenter, som virksomheder offentliggør, når de udbyder værdipapirer, fx ak-

tier og obligationer.

Et prospekt beskriver en række forhold om virksomhedens økonomi, ledelse og

risikoforhold. Det benyttes af potentielle investorer til at træffe en informeret in-

vesteringsbeslutning.

Det aktuelle forslag indfører enkelte tiltag, som gælder de næste 18 måneder, og

som skal sikre finansiering til virksomheder gennem bedre lånemuligheder og let-

tere adgang til aktiekapital, uden at gå på kompromis med et højt niveau for inve-

storbeskyttelsen.

Det ene tiltag er et såkaldt genopretningsprospekt, der er en forkortet udgave af et

traditionelt prospekt. Genopretningsprospektet kan alene bruges af virksomheder,

der allerede har været optaget til handel på fx en børs i mindst 18 måneder.

Det andet tiltag er, at kreditinstitutter skal kunne udstede værdipapirer, der ikke

udgør kapitalandele, fx obligationer, for op til 150 mio. euro årligt, uden at skulle

offentliggøre et prospekt. Det er dobbelt så meget som i dag. Forslaget gælder kun

de værdipapirer, som udstedes gentagne gange.

Derudover indfører forslaget nogle permanente ændringer. De skal præcisere krav

til oplysning af investorer, som påhviler banker og andre finansielle formidlere,

hvis der tilføjes nye oplysninger til et prospekt, et såkaldt tillægsprospekt. Der er

tale om byrdelettelser, som ikke svækker investorbeskyttelsen.

Regeringen kan støtte forslaget, der letter adgangen til finansiering på en fornuftig

måde og bevarer samtidig et fortsat højt niveau for investorbeskyttelsen.

Side 7 af 7

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister