ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm., om det er ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et dansk mejeriandelsselskab kan have brug for mindst samme niveau retslige beskyttelse som eksempelvis et medlem i en dansk andelsboligforening eller en mindretalsdeltager i et dansk interessentskab eller en mindretalsaktionær i et dansk aktieselskab, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

28. oktober 2021

Besvarelse af spørgsmål 721 alm. del stillet af udvalget den 1. oktober

2021.

Spørgsmål:

Er det ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et dansk meje-

riandelsselskab kan have brug for mindst samme niveau retslige beskyt-

telse som eksempelvis et medlem i en dansk andelsboligforening eller en

mindretalsdeltager i et dansk interessentskab eller en mindretalsaktionær i

et dansk aktieselskab?

Svar:

Andelsselskaber med begrænset ansvar er omfattet af lov om visse er-

hvervsdrivende virksomheder.

Ansvaret for medlemmerne i disse andelsselskaber er begrænset, og loven

indeholder derfor bestemmelser om, at andelsselskaberne skal registreres i

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) for at opnå retsevne.

Loven indeholder herudover kun begrænset regulering af selskabernes for-

hold, herunder bestemmelser om vekslende medlemskreds, selskabets

navn, samt at forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder ikke må

være baseret på medlemmernes andel af andelsselskabets kapital.

I modsætning til de øvrige selskabslove indeholder loven ingen egentlig

selskabsretlig regulering af andelsselskabets organisation mv., herunder

minoritetsbeskyttelse.

Der findes meget lidt lovgivning, der regulerer foreninger i Danmark. Der

er imidlertid i en kombination mellem juridisk teori og retssager udviklet

en række foreningsretlige grundprincipper, der finder anvendelse, når rets-

tilstanden i en forening skal fastlægges.

Et centralt princip i foreningsretten er, at det enkelte medlem af en forening

er beskyttet mod, at et flertal af foreningens medlemmer misbruger den

indflydelse, som flertallet giver dem. Dette kaldes ”minoritetsbeskyttel-

sen” i foreningsretten, og følger af 1) at medlemmet har indgået en aftale

med foreningen (i form af foreningens vedtægter og eventuelle øvrige re-

gulativer), 2) de ufravigelige regler (fx at foreningsbeslutninger med rela-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 721: Spm., om det er ministerens opfattelse, at en mindretalsandelshaver i et dansk mejeriandelsselskab kan have brug for mindst samme niveau retslige beskyttelse som eksempelvis et medlem i en dansk andelsboligforening eller en mindretalsdeltager i et dansk interessentskab eller en mindretalsaktionær i et dansk aktieselskab, til erhvervsministeren

tion til medlemmet skal have saglig grund og træffes ud fra generelle ret-

ningslinjer), 3) aftalerettens ugyldighedsregler samt 4) medlemmets af for-

enings-aftalens uafhængige retskrav (fx bygget på en særlig aftale med for-

eningen).

Denne minoritetsbeskyttelse gælder også for andelsselskaber. I andelssel-

skaber kan mindretalsbeskyttelsen fx indebære, at en andelshaver i forhold

til nærmere bestemte selskabsbeslutninger kan bringe sit medlemskab af

selskabet til ophør samt eventuelt forlange en andel af andelsselskabets

formue og/eller rejse krav om erstatning.

Beslutninger i et andelsselskab i form af yderligere indskud af kapital, væ-

sentligt skærpede hæftelsesbestemmelser, væsentlige skærpelser af omsæt-

ningspligter og væsentlige indgreb i tale- og/eller stemmeret må formentlig

anses for at have en så indgribende natur, at alle andelshaveres samtykke

er påkrævet, uanset om beslutningerne måtte anses fra såvel andelsselska-

bets som bestyrelsens vinkel for at være rimelige og saglige.

Der gælder endvidere i foreninger en lighedsgrundsætning, hvorefter med-

lemmer indbyrdes skal behandles lige. Retspraksis har fastslået, at der også

i forhold andelsselskaber gælder en lighedsgrundsætning med hensyn til

flertallets behandling af mindretallet, som dermed er afskåret fra at træffe

beslutninger, der indebærer en usaglig forskelsbehandling af andelsha-

verne. Lighedsgrundsætningen ligger blandt andet også til grund for, at en

forening m.v. ikke kan opstille nye vilkår for indtræden, som medfører for-

skelsbehandling af medlemmerne.

Hvis en selskabsdeltager mener, at der er truffet beslutninger i andelssel-

skabet i strid med lovgivningen, andelsselskabets vedtægter eller uskrevne

forvaltningsretlige principper, kan den pågældende deltager få sin sag prø-

vet ved enten domstolene eller en voldgiftsret.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup