Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2463015_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. oktober 2021
Besvarelse af spørgsmål 715 alm. del stillet af udvalget den 29. septem-
ber 2021 efter ønske fra Anne Honoré Østergaard (V).
Spørgsmål:
Hvordan forholder ministeren sig til, at myndighedernes blokeringer af
webbutikker med farlige varer i praksis ikke fungerer, da mange danskere
alligevel kan tilgå og købe farlige varer? Der henvises til artiklen: ”Adgang
til netbutik er spærret - nej, det er den så ikke helt alligevel”,
Jyllands-
Posten.dk, den 28. september 2021. (https://jyllands-posten.dk/ind-
land/ECE13315310/adgang-til-netbutik-er-spaerretnej-det-er-den-saa-
ikke-helt-alligevel/ )
Svar:
Farlige produkter har og skal ikke have en plads i danske indkøbskurve.
Det er ikke fair over for de danske virksomheder, der bruger tid og kræfter
på at have orden i penalhuset og passe på os forbrugere. Derfor er jeg til-
freds med, at vi med den nye lovgivning fra sidste år nu kan sætte ind over
for salg af ulovlige produkter fra det kinesiske site Banggood.com.
Det følger af produktloven, at blokering af danske hjemmesider kan ske
ved kendelse over for webhostingudbyderen, hvis denne er placeret i Dan-
mark. Danske myndigheder har dog ikke samme jurisdiktion, når det gæl-
der udenlandske virksomheder. Det betyder, at der alene kan etableres en
såkaldt DNS (Domain Name System)-blokering. En DNS-blokering fore-
tages af den enkelte internetudbyder og vil medføre, at hjemmesiden bag
et givent domænenavn ikke længere kan tilgås gennem dette domænenavn
fra danske servere.
Blokeringen medfører ikke, at adgangen til hjemmesiden ophører globalt,
men at danske internetudbydere indsætter en automatisk blokering ved en-
hver anmodning fra en dansk bruger om at tilgå virksomheden. Står serve-
ren i udlandet, er der ikke nødvendigvis lukket for adgangen til Bang-
good.com. Men for de forbrugere, der ikke tilgår siden via udenlandske
servere, vil hjemmesiden være blokeret og beskytte dem mod at få farlige
produkter i hænderne. Og det er jo det, der er formålet. Det er vurderingen,
at blokeringen af Banggood.com udnytter den eksisterende hjemmel i pro-
duktloven til fulde, og Banggood er blevet forfulgt i videst muligt omfang.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm., om ministeren er enig i, at det kan skabe en falsk tryghed, når ministeren i en pressemeddelelse giver danskerne indtrykket af, at en hjemmeside med farlige produkter er blevet blokeret, når dette i praksis ikke er tilfældet, da mange alligevel kan tilgå og købe fra hjemmesiden, til erhvervsministeren
DNS-blokering anvendes i øvrigt på flere sammenlignelige områder i Dan-
mark, f.eks. piratkopiering af film og musik og overtrædelser af spillelov-
givningen.
Der skal i 2022 foretages en evaluering af produktloven, i hvilken forbin-
delse der vil blive evalueret på effektiviteten af blokeringer, og om reglerne
i den forbindelse kan strammes.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2