Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2461434_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. oktober 2021
Besvarelse af spørgsmål 713 alm. del stillet af udvalget den 28. septem-
ber 2021 efter ønske fra Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål:
I artiklen: ”Banker beskylder Finanstilsynet for at indføre
millionregning
uden politik dækning”, finans.dk, den 23. september 2021, fremgår det, at
Finanstilsynets nye vejledning om overdækning til NEP-/gældsbufferkra-
vene vil medføre, at de 10 største danske pengeinstitutter skal udstede for
45-50 mia. kr. obligationer for at opfylde kravet, og at dette vil give en
ekstra renteudgift i niveauet 338 til 350 mio. kr. om året. I forbindelse med
vedtagelsen af lovforslag nr. L 109 (BRRD II) var det et klart politiske
ønske, at NEP-kravene i Danmark skulle være på niveau med resten af EU.
Nu bliver det meget tydeligt, at Finanstilsynet de facto forsøger at gennem-
trumfe et betydeligt øget dansk NEP-krav i forhold til resten af EU uden at
have politisk opbakning hertil. Hvad har ministeren tænkt sig at gøre for at
sikre, at Finanstilsynet ikke omgår Folketingets beslutning og gennem-
trumfer et øget dansk NEP-krav?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynets
vejledning har ikke til formål at fastsætte nye krav til dan-
ske kreditinstitutter. Kravene om NEP- og gældsbufferkrav fremgår alle-
rede af loven.
Vejledningen har til formål at hjælpe institutterne med at sikre en forsvarlig
finansieringsstruktur i forhold til overholdelse af det lovfastsatte NEP- og
gældsbufferkrav. Det er Finanstilsynets opgave at føre tilsyn med, at dan-
ske kreditinstitutter har en forsvarlig finansieringsstruktur
også i relation
til NEP- og gældsbufferkrav.
Finanstilsynet har besluttet at afvente med at udstede en vejledning på om-
rådet, og har til hensigt at følge udviklingen i praksis og erfaring på områ-
det nationalt og internationalt.”
Da Finanstilsynet har besluttet ikke for nuværende at udstede en vejledning
om overdækning til NEP-/gældsbufferkravene, finder jeg ikke anledning
til at foretage mig yderligere i sagen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 713: Spm. om, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at Finanstilsynet ikke omgår Folketingets beslutning og gennemtrumfer et øget dansk NEP-krav, til erhvervsministeren
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2