Folketingets Erhvervsudvalg
1. november 2021
Besvarelse af spørgsmål 710 alm. del stillet af udvalget den 24. septem-
ber 2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Lars Boje Mathiesen
(NB).
Spørgsmål:
Vil ministeren skønne over, hvor stor en andel af de danske virksomheders
tab ved Covid-19 pandemien, herunder pga. politisk besluttet nedluknin-
ger, kompensationsordningerne til lønkompensation, selvstændige, free-
lancere med A og B-indkomst/B-indkomst, arrangementer og faste om-
kostninger har dækket?
Svar:
Siden marts 2020 er der udbetalt i alt ca. 47,8 mia. kr. i kompensation til
virksomheder og selvstændige mv., jf. tabel 1.
Tabel 1
Kompensationsordning
Lønkompensation
Selvstændige
Freelancere
Kombinatører
Sæsonafhængige selvstændige mv.
Faste omkostninger
Arrangementer
I alt
Anm.: Trækket på ordningerne er opgjort den 11. oktober 2021
Kilde: Erhvervsstyrelsen.
Udbetalt beløb (mio. kr.)
19.292
10.961
147
16
11
16.494
921
47.842
Det er ikke muligt at komme med et retvisende skøn over, hvor stort et tab
danske virksomheder har fået dækket via ovennævnte kompensationsord-
ninger. Dette skyldes først og fremmest, at der ikke foreligger data på dan-
ske virksomheders tab i den pågældende periode.
Derudover vil en sådan opgørelse forudsætte en sammenligning med et ik-
keeksisterende alternativscenarie, hvor staten ikke havde stillet hjælpepak-
ker til rådighed for virksomhederne. Størrelsen på tab, der har fundet sted,
kan ikke isoleres fra den krisehåndtering, der har fundet sted.