Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
11. oktober 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 707 alm. del stillet af udvalget den 23. septem-
ber 2021 efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech Nielsen (SF).
Spørgsmål:
Af ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021 om Danske
Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del
–
svar på spørgsmål 679,
fremgår, s. 3, i relation til de nyeste oplysninger om, at Danske Bank er
fortsat med at sende forkerte krav til domstolene i dødsbosagerne, at ”Hvis
banken ikke har fulgt Finanstilsynets påbud, så forventer jeg, at tilsynet
tager de nødvendige skridt over for Danske Bank”. Vil ministeren uddybe,
hvilke nødvendige skridt ministeren mener, at Finanstilsynet i dette til-
fælde kan/bør tage, herunder muligheden for at politianmelde banken?
Svar:
Finanstilsynet har på baggrund af Danske Banks redegørelse af 20. sep-
tember 2021 fundet anledning til at stille en række opfølgende spørgsmål
til banken. Det er Finanstilsynet, som træffer beslutning om, hvad der i den
konkrete sag, er det nødvendige skridt at tage. Idet Finanstilsynet fortsat er
ved at undersøge forholdet, kan jeg ikke gå nærmere ind i den konkrete
sag.
Generelt gælder det, at hvis en finansiel virksomhed ikke efterkommer et
påbud udstedt af Finanstilsynet, f.eks. i medfør af reglerne om god skik i
lov om finansiel virksomhed, kan virksomheden straffes med bøde.
Hvis en virksomhed skal pålægges en straf i form af en bøde, skal der fo-
retages en politianmeldelse af forholdet. Finanstilsynet skal derfor vurdere
om der er grundlag for en politianmeldelse. Det indgår i denne vurdering
om der er tale om en overtrædelse af påbuddets ordlyd, om overtrædelsen
har en sådan karakter, at den relevante reaktion er at søge at gøre et straf-
feretligt ansvar gældende, samt om den finansielle virksomhed har handlet
uagtsomt.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup