ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm., om det betyder, at de berørte kunder udelukkende har mulighed for at få tilbagebetalt uberettigede opkrævede beløb og modtage kompensation, hvis domstolene beslutter at genoptage sagen i domstolsregi, uanset at Danske Bank erkender fejlen og kan opgøre de for meget opkrævede beløb – og er det slet ikke en mulighed, at Danske Bank uden for domstolsregi kan erkende sine fejl og tilbyde tilbagebetaling af uberettigede opkrævede beløb og kompensation til kunderne, til justitsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

15. oktober 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Jimmi Hilkøb

Sagsnr.: 2021-0032/43-0041

Dok.:

2143003

Besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 704 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-

elsen (SF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Side 1/3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 704: Spm., om det betyder, at de berørte kunder udelukkende har mulighed for at få tilbagebetalt uberettigede opkrævede beløb og modtage kompensation, hvis domstolene beslutter at genoptage sagen i domstolsregi, uanset at Danske Bank erkender fejlen og kan opgøre de for meget opkrævede beløb – og er det slet ikke en mulighed, at Danske Bank uden for domstolsregi kan erkende sine fejl og tilbyde tilbagebetaling af uberettigede opkrævede beløb og kompensation til kunderne, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 704 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Af

ministerens talepapir fra samrådet den 16. september 2021

om Danske Bank gældsinddrivelsessagen, jf. ERU alm. del -

svar på spørgsmål 680, fremgår s. 7, at

”Der

er ikke udsigt til, at

problemerne alene kan løses ved, at banken indgår forlig med

kunderne og andre berørte. Det skyldes, at en løsning af den type

problemer, der er tale om her, i udgangspunktet forudsætter

domstolenes medvirken”. Vil ministeren uddybe, hvad der me-

nes hermed, herunder, om det betyder, at de berørte kunder ude-

lukkende har mulighed for at få tilbagebetalt uberettigede op-

krævede beløb og modtage kompensation, hvis domstolene be-

slutter at genoptage sagen i domstolsregi, uanset at Danske Bank

erkender fejlen og kan opgøre de for meget opkrævede beløb -

og er det slet ikke en mulighed, at Danske Bank uden for dom-

stolsregi kan erkende sine fejl og tilbyde tilbagebetaling af ube-

rettigede opkrævede beløb og kompensation til kunderne?”

Svar:

Som det fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr.

685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, har Domstolsstyrelsen op-

lyst til Justitsministeriet, at de sager, der sigtes til i ovenstående spørgsmål,

er navnlig gældssaneringssager, dødsboskiftesager og konkurs- og rekon-

struktionssager.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at det i et tilfælde, hvor skyldneren

er under konkurs, er en af skifteretten udpeget kurator, som varetager kon-

kursboets interesser. Kurator har til opgave bl.a. at sikre og realisere kon-

kursboets aktiver og foretage udlodning af et eventuelt overskud til skyld-

nerens fordringshavere. Et sådant eventuelt overskud skal i overensstem-

melse med reglerne i konkursloven fordeles mellem fordringshaverne i kon-

kursordenen.

Et konkursbo omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekre-

tet, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren. Hvis der efter kon-

kursboets afslutning tilfalder boet penge, har skifteretten efter en konkret

vurdering mulighed for at genoptage boet.

Vælger skifteretten denne mulighed, vil der på ny skulle udpeges en kurator,

således at det herigennem kan sikres bl.a., at de ekstra penge fordeles mel-

lem boets fordringshavere i overensstemmelse med konkursordenen.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 2/3

Tilsvarende gælder i forhold til dødsboer, hvor det påhviler en eventuel bo-

bestyrer at sørge for, at den afdøde skyldners midler fordeles korrekt imel-

lem arvinger og fordringshavere, samt at der betales en eventuel (yderligere)

boafgift.

Da det i de nævnte situationer er henholdsvis kurator og bobestyrer, som

har rådighed over boet, og som skal foretage den nævnte fordeling af yder-

ligere midler, som tilgår boet efter dettes afslutning, kan de berørte sager

som udgangspunkt ikke løses, uden skifteretternes medvirken. Dette skyldes

som anført, at skifteretten skal tage stilling til, om boerne skal genoptages,

og i så fald bl.a. foretage udpegning af eksempelvis kurator.

Det skal i den forbindelse understreges, at det afhænger af en konkret vur-

dering, hvordan disse sager skal håndteres ved domstolene, og det er dom-

stolene, som skal foretage denne vurdering.

En kendelse om gældssanering og en tvangsakkord som led i en rekon-

struktion har begge virkning som et retsforlig. For så vidt angår gældssane-

ring er der særlige regler om genoptagelse, som finder anvendelse under

visse nærmere angivne omstændigheder. Hvorvidt omstændigheder, som i

den omhandlede sag vedrørende Danske Bank, vil kunne bevirke, at sager

om gældssanering og rekonstruktion kan behandles på ny beror på en kon-

kret vurdering, som skal foretages af domstolene.

Som det ligeledes fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af

spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, har Dom-

stolsstyrelsen oplyst til Justitsministeriet, at domstolene har nedsat en ar-

bejdsgruppe, som bl.a. skal undersøge, hvordan sagerne bedst håndteres.

Som det endvidere fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr.

702 (Alm. Del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, vil jeg orientere Folketin-

gets Erhvervsudvalg om det endelige resultat af arbejdsgruppens arbejde, og

om resultatet giver anledning til at iværksætte initiativer på mit område.

Side 3/3