Folketingets Erhvervsudvalg
Christiansborg
29. september 2021
Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 701 (Alm. del) af 23.
september 2021 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet 5. oktober 2021,
som har relevans for udvalgets sagsområde.
Svar
På dagsordenen for ECOFIN 5. oktober 2021 er der et punkt af relevans for ud-
valgets sagsområde. Det gælder Kommissionens forslag på forsikringsområdet
fremsat 22. september 2021 (revision af Solvens II). Derudover orienteres om en
sag, der handler om udskydelse af EU-regler om investorinformation (PRIIPs quick
fix). Denne sag er ikke på dagsordenen for ECOFIN 5. oktober 2021.
Kommissionens pakke på forsikringsområdet
–
præsentation af forslag (revision af Solvens II)
ECOFIN skal have en første drøftelse af Kommissionens nye pakke på forsikrings-
og pensionsområdet fremsat 22. september 2021. Herefter indledes forhandlinger
på teknisk niveau. Udvalget orienteres om sagen igen på et senere tidspunkt ifm.
rådsforhandlingerne.
Det ene forslag omhandler en
ændring af Solvens II-reglerne,
der fastsætter de fælles
rammer for forsikringsselskaber i EU, herunder regler for tilsyn og kapitalkrav for
selskaberne.
En del pensionsselskaber er også forsikringsselskaber og skal derfor være underlagt
Solvens II. For at sikre ensartede regler på området og dermed lige konkurrencevil-
kår, er det i Danmark besluttet, at reglerne skal gælde for næsten alle typer pensi-
onsselskaber.
Forslaget har overordnet til formål at udvikle de eksisterende regler og lave målret-
tede justeringer. Forsikrings- og pensionsselskaberne skal blandt andet tilskyndes til
at foretage flere langsigtede investeringer, herunder i den grønne omstilling.
Reglerne skal også tage bedre højde for renteudsving, og at renterne kan være meget
lave og endda negative. Selskaberne skal være robuste over for renteudsving, der
påvirker værdien af selskabernes aktiver og forpligtigelser. Det skærper behovet for,
at selskaberne er tilstrækkeligt polstret med kapital.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K