ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren mener, at retssikkerheden kan betegnes for den almindelige bankkunde i lyset af Danske Bank sagen, når domstolene alene forholder sig til, om et krav fra en bank er berettiget, hvis kunden anfægter kravet – herunder bør inddrages, at den almindelig kunde reelt ikke har grundlag for at kunne anfægte en banks krav, når den enkelte kunde ikke har indsigt i bankens systemer m.v. , der ligger til grund for beregning af gældskravet, renter m.v., til justitsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

1240 København K

DK Danmark

12. oktober 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Jimmi Hilkøb

Sagsnr.: 2021-0032/43-0030

Dok.:

2137913

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-

elsen (SF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/2

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om, hvordan ministeren mener, at retssikkerheden kan betegnes for den almindelige bankkunde i lyset af Danske Bank sagen, når domstolene alene forholder sig til, om et krav fra en bank er berettiget, hvis kunden anfægter kravet – herunder bør inddrages, at den almindelig kunde reelt ikke har grundlag for at kunne anfægte en banks krav, når den enkelte kunde ikke har indsigt i bankens systemer m.v. , der ligger til grund for beregning af gældskravet, renter m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Hvordan mener ministeren, at retssikkerheden kan betegnes for

den almindelige bankkunde i lyset af Danske Bank sagen, når

domstolene alene forholder sig til, om et krav fra en bank er be-

rettiget, hvis kunden anfægter kravet herunder bør inddrages, at

den almindelig kunde reelt ikke har grundlag for at kunne an-

fægte en banks krav, når den enkelte kunde ikke har indsigt i

bankens systemer m.v., der ligger til grund for beregning af

gældskravet, renter m.v.?”

Svar:

Der er tale om en særdeles alvorlig situation, hvis en part i en retssag frem-

lægger fejlbehæftede oplysninger for retten. Dette gælder ikke mindst i til-

fælde, hvor oplysningerne stammer fra en part, som domstolene i alminde-

lighed burde kunne have tillid til fremlægger korrekte oplysninger.

Som det fremgår af min besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr. 685

(Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg har Domstolsstyrelsen oplyst til

Justitsministeriet, at de sager, der sigtes til i ovenstående spørgsmål, navnlig

er gældssaneringssager, dødsboskiftesager og konkurs- og rekonstruktions-

sager.

Behandlingen af sådanne sager har overordnet set det til fælles, at krav fra

en kreditor i almindelighed alene efterprøves af domstolene, hvis der er ind-

sigelser mod kravet. Dette princip sikrer en smidig og effektiv behandling

af de nævnte sager ved landets retter.

Hertil kommer, at hvis domstolene i hvert enkelt konkursbo, dødsbo mv.

ville skulle foretage en tilbundsgående undersøgelse af samtlige kravs rig-

tighed, ville det lægge beslag på en ganske betydelig mængde ressourcer

hos domstolene.

Efter min opfattelse er de eksisterende regler for domstolenes behandling af

de pågældende sager hensigtsmæssige. Det bemærkes i den forbindelse, at

reglerne efter min opfattelse hverken helt eller delvist udgør problemet i sa-

gen om Danske Banks uberettigede gældsinddrivelse.

Side 2/2