ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvad SØIKs begrundelse er for - ud fra den viden man har om Danske Bank gældsinddrivelsessagen - at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af Danske Bank? Hvis Danske Banks ledelse eller øvrige medarbejdere har haft kendskab til, at banken har afgivet forkerte oplysninger til domstolene uden at reagere herpå, hvad er så SØIKs begrundelse for, at der ikke er grundlag for en strafferetlig efterforskning, til justitsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

15. oktober 2021

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sagsbeh: Nikolai Pindstrup

Sagsnr.: 2021-0032/43-0032

Dok.:

2138348

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 693 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL) og Lisbeth Bech-Ni-

elsen (SF).

Nick Hækkerup

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvad SØIKs begrundelse er for - ud fra den viden man har om Danske Bank gældsinddrivelsessagen - at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af Danske Bank? Hvis Danske Banks ledelse eller øvrige medarbejdere har haft kendskab til, at banken har afgivet forkerte oplysninger til domstolene uden at reagere herpå, hvad er så SØIKs begrundelse for, at der ikke er grundlag for en strafferetlig efterforskning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 693 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”I

forlængelse af ministerens oplysninger under samrådet den

16. september 2021 i udvalget om ERU alm. del - samråds-

spørgsmål AM om, at SØIK ikke har modtaget anmeldelse fra

Finanstilsynet om, at Danske Bank har begået strafbare forhold

i forbindelse med gældsinddrivelsessagen og SØIKs beslutning

om dermed ikke at indlede en strafferetlig efterforskning af sa-

gen, bedes ministeren redegøre for, - om SØIK ikke har mulig-

hed for at indlede efterforskning af, om en bank har begået straf-

bare forhold (herunder dens ledelse m.fl.), hvis Finanstilsynet

ikke har indgivet politianmeldelse - eller om det alene beror på

en praksis i SØIK, at man ikke efterforsker, om banker har be-

gået strafbare forhold, medmindre Finanstilsynet indgiver an-

meldelse til SØIK? - om SØIK ikke er forpligtet til at indlede-

efterforskning af en sag (og rejse tiltale, hvis efterforskningen

giver anledning hertil), hvis SØIK får kendskab til oplysninger,

herunder fra offentligheden eller andre anmeldere, om at en

bank kan have udøvet strafbare forhold - uanset at særtilsyns-

myndigheden - i dette tilfælde Finanstilsynet - ikke har indgivet

politianmeldelse?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for

besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK), der har oplyst følgende:

”1.

Vurderingen af, om politiet, herunder SØIK, skal ind-

lede eller fortsætte en efterforskning af en konkret sag,

skal ske inden for de retlige rammer, som følger af reg-

lerne i retsplejeloven om politiets efterforskning.

Det følger af retsplejelovens § 742, at politiet iværksætter

en efterforskning efter anmeldelse eller af egen drift, når

der er rimelig formodning om, at der er begået et strafbart

forhold, som forfølges af det offentlige.

Politiet og anklagemyndigheden er i den forbindelse un-

derlagt et grundlæggende objektivitetsprincip, jf. retsple-

jelovens § 96, stk. 2, som indebærer, at der kun bør iværk-

sættes strafforfølgning, når det vurderes, at der er rimelig

udsigt til, at strafforfølgningen vil føre til, at en fysisk eller

juridisk person bliver dømt for et strafbart forhold.

Side 2/5

Er der ikke grundlag for at indlede en efterforskning, af-

viser politiet anmeldelsen. Politiet kan også standse en al-

lerede iværksat efterforskning, hvor der ikke er rejst sig-

telse, hvis der ikke er grundlag for at fortsætte efterforsk-

ningen, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.

Dette betyder, at politiet ikke skal iværksætte en efter-

forskning i anledning af samtlige anmeldelser til politiet

eller af alle forhold, der muligvis kan være strafbare. Po-

litiet skal i hver enkelt sag således foretage en konkret vur-

dering af sagen, herunder om det ud fra de foreliggende

efterforskningsmuligheder er realistisk, at en efterforsk-

ning vil kunne føre til opklaring af sagen, og at en eller

flere personer bliver sigtet.

Som det fremgår af ovenstående, vil SØIK af egen drift

indlede en efterforskning, hvis der er rimelig formodning

om, at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af

det offentlige, jf. retsplejelovens § 742. Det kræver såle-

des ikke en anmeldelse fra Finanstilsynet, for at der kan

iværksættes efterforskning.

Det følger dog samtidig af Rigsadvokatmeddelelsens af-

snit om samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager,

at der i sager, der er anmeldt eller i øvrigt kommet til po-

litiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed,

skal indhentes en udtalelse fra særmyndigheden, inden der

træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.

Baggrunden herfor er bl.a., at en særmyndighed

–

som kan

være tillagt kontrolopgaver eller i øvrigt har ansvaret for

lovgivningen på det pågældende område

–

har en særlig

forudsætning for at foretage den indledende vurdering af,

hvorvidt der kan være sket en lovovertrædelse. Som sær-

myndighed har Finanstilsynet således et samlet overblik

over den finansielle lovgivning og dermed også bedre for-

udsætninger for at opdage eventuelle overtrædelser af

denne lovgivning. Herudover er der i denne type sager be-

hov for den særlige indsigt i bl.a. branchemæssige forhold

mv., som Finanstilsynet har.

SØIK har derfor generelt vurderet, at det i denne type sa-

ger som udgangspunkt ikke vil være hensigtsmæssigt at

indlede efterforskning om overtrædelse af

den finansielle

lovgivning

uden en anmeldelse fra Finanstilsynet.

SØIK har i forlængelse heraf oplyst, at SØIK har mod-

taget to anmeldelser mod Danske Bank vedrørende ban-

kens gældsinddrivelse. Den ene anmeldelse blev indgivet

Side 3/5

den 1. september 2020 af en borger via funktionen ”Tip

Politiet”. Den anden anmeldelse blev indgivet for bedra-

geri den 26. november 2020 af en borger, der var inkasso-

kunde hos Danske Bank. Begge anmeldelser blev indgivet

på baggrund af TV 2´s dækning af sagen.

Den 11. februar 2021 traf SØIK beslutning om ikke at ind-

lede efterforskning i sagen i medfør af reglerne i retsple-

jelovens § 749, stk. 1, da der efter SØIKs opfattelse ikke

var en rimelig formodning om, at der var begået noget

strafbart i relation til bedrageribestemmelsen i straffelo-

vens § 279.

Det er en central betingelse for at opfylde gerningsindhol-

det i straffelovens § 279, at der skal være handlet med be-

rigelsesforsæt.

Efter de foreliggende oplysninger var det SØIK´s opfat-

telse, at der ikke var mistanke om, at Danske Banks fejl-

agtige opkrævninger var sket for at berige banken, men at

opkrævningerne var sket på grund af systemfejl ved ban-

kens opkrævninger. SØIK noterede sig i den forbindelse,

at banken havde igangsat en proces med at få identificeret

de berørte kunder, og at det var oplyst, at banken havde

hensat et større beløb til at tilbagebetale de fejlagtigt ind-

betalte beløb til kunderne.

Det bemærkes endvidere, at inden SØIK traf beslutning

om ikke at indlede efterforskning i sagen i medfør af reg-

lerne i retsplejelovens § 749, stk. 1, afholdt SØIK et møde

med Finanstilsynet den 2. oktober 2020 vedrørende Dan-

ske Banks gældsinddrivelse. Mødet blev afholdt på bag-

grund af sagens omtale i pressen og i forlængelse af Fi-

nanstilsynets påbud af 21. september 2020 til Danske

Bank samt bankens forudgående redegørelse af 10. sep-

tember 2020, herunder udkast til rapport udarbejdet af ad-

vokatfirmaet Plesner.

Finanstilsynet oplyste på mødet, at tilsynet på det forelig-

gende grundlag ikke fandt anledning til at indgive en an-

meldelse for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed.

SØIK har ikke efterfølgende modtaget en anmeldelse fra

Finanstilsynet, og der er ikke indgivet andre anmeldelser

til SØIK i anledning af fejl og fejlbehæftede data i Danske

Banks inkassosystem.

SØIK har endelig oplyst, at de foreliggende oplysninger

heller ikke i øvrigt giver SØIK en rimelig formodning om,

at der er begået et strafbart forhold, som forfølges af det

Side 4/5

offentlige. Hvis der fremkommer nye, relevante oplysnin-

ger, vil SØIK selvsagt vurdere sagen på ny. Det samme

gælder, hvis Finanstilsynet måtte indgive en anmeldelse

mod Danske Bank.”

Side 5/5