ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvad SØIKs begrundelse er for - ud fra den viden man har om Danske Bank gældsinddrivelsessagen - at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af Danske Bank? Hvis Danske Banks ledelse eller øvrige medarbejdere har haft kendskab til, at banken har afgivet forkerte oplysninger til domstolene uden at reagere herpå, hvad er så SØIKs begrundelse for, at der ikke er grundlag for en strafferetlig efterforskning, til justitsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervsudvalget 2020-21

ERU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 650

Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

14. september 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Lise Troelsen

Sagsnr.: 2021-0032/43-0024

Dok.:

2093171

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvad SØIKs begrundelse er for - ud fra den viden man har om Danske Bank gældsinddrivelsessagen - at der ikke er grundlag for at indlede en strafferetlig efterforskning af Danske Bank? Hvis Danske Banks ledelse eller øvrige medarbejdere har haft kendskab til, at banken har afgivet forkerte oplysninger til domstolene uden at reagere herpå, hvad er så SØIKs begrundelse for, at der ikke er grundlag for en strafferetlig efterforskning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvad de juridiske konsekvenser

kan være ved 1) at afgive forkerte oplysninger til domstolene,

og 2) på trods af adskillige advarsler at afholde sig fra at orien-

tere domstolene om, at man har afgivet forkerte oplysninger?”

Svar:

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til sagen

om, at Danske Bank som følge af datafejl i bankens inkassosystemer poten-

tielt kan have sendt forkerte krav i op mod ca. 16.000 sager, der er behandlet

ved domstolene.

Der er tale om en særdeles alvorlig situation, hvis en part i en retssag afgiver

forkerte oplysninger til domstolene. Dette gælder ikke mindst i tilfælde,

hvor oplysningerne stammer fra en part, som domstolene i almindelighed

burde kunne have tillid til fremlægger korrekte oplysninger

Domstolsstyrelsen har oplyst, at Danmarks Domstole har nedsat en arbejds-

gruppe, som i dialog med banken er i gang med at fastlægge, hvordan de

mange sager, som er berørt af de forkerte krav, bedst muligt håndteres i

domsstolssystemet.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at hvis en part i en retssag afgiver

forkerte oplysninger, vil parten kunne blive mødt med juridiske konsekven-

ser i henhold til et eller flere regelsæt.

Først og fremmest vil afgivelse af forkerte oplysninger i en retssag efter om-

stændighederne kunne føre til en fornyet behandling af sagen. Om og i givet

fald hvordan en sag, hvori der er afgivet forkerte oplysninger, kan behandles

på ny, afhænger blandt andet af den konkrete sagstype. Det henhører under

domstolene at foretage den nærmere vurdering heraf.

Afgivelse af forkerte oplysninger til domstolene vil endvidere efter omstæn-

dighederne kunne medføre strafansvar. Straffelovens §§ 158, 162 og 163

indeholder regler om strafansvar for blandt andet falsk forklaring for retten,

afgivelse af urigtig pligtmæssig erklæring til offentlige myndigheder og af-

givelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offent-

Side 2/3

lige. Et eventuelt strafansvar for overtrædelse af disse bestemmelser vil for-

udsætte, at der konkret har foreligget det fornødne forsæt, herunder i relation

til forklaringens eller erklæringens urigtighed. Det bemærkes dog, at der i

medfør af straffelovens § 160, jf. § 158, også vil kunne straffes i tilfælde,

hvor nogen gør sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig for-

klaring for retten.

Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag til den samtidige besvarelse af

spørgsmål 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, kan afgivelse af

forkerte oplysninger til domstolene eller manglende orientering om, at der

er afgivet sådanne oplysninger, trods positiv viden herom, efter omstændig-

hederne udgøre bedrageri efter straffelovens § 279.

Vurderingen af, om der kan gøres et strafansvar gældende, vil under alle

omstændigheder bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændighe-

der.

Side 3/3