ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm., om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i 2. halvår 2021, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG

ERHVERVSMINISTEREN

4. oktober 2021

Besvarelse af spørgsmål 687 alm. del stillet af udvalget den 17. sep-

tember 2021 efter ønske fra Erhvervsudvalget.

Spørgsmål:

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område

og de for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i

2. halvår 2021.

Svar:

På EM’s område kan følgende prioriteter nævnes:

Industri- og indre markedspolitik

Det digitale indre marked, herunder digital suverænitet

Virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Udenlandske subsidier

Søfart

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

For redegørelse for de danske prioriteter på det finansielle område, henvi-

ses til Finansministerens besvarelse af ERU alm. del

–

spm. 658.

Ad 1. Industri- og indre markedspolitik

Det slovenske formandskab vil videreføre den overordnede prioritet fra det

tidligere portugisiske formandskab om at styrke

EU’s åbne

strategiske au-

tonomi. Regeringen er enig i, at der kan være behov for målrettede indsat-

ser, der styrker udviklingen af strategiske værdikæder i EU. Det gælder

særligt i forhold til den grønne og digitale omstilling. Samtidig er det vig-

tigt, at indsatserne bygger på et velfungerende indre marked og kerneprin-

cipperne om lige konkurrencevilkår og kontrol med statsstøtte. Dog må be-

stræbelserne på europæisk plan ikke føre til en større lukkethed over for

omverden, da Danmark, som en lille og åben økonomi, i høj grad drager

fordel af den handel, vi har med udlandet.

Ad 2. Det digitale indre marked, herunder digital suverænitet

Det slovenske formandskab har lagt op til en ambitiøs plan for den digitale

dagsorden, herunder en styrkelse

af EU’s digitale

suverænitet. Det om-

handler, hvordan EU styrker sine kapaciteter til at udvikle teknologi og

samtidig sikrer, at sikkerhed og værdier udgør fundamentet for den digitale

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm., om de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det slovenske EU-formandskab i 2. halvår 2021, til erhvervsministeren

2/5

fremtid. Kommissionen vil i efteråret følge op på visionen om et digitalt

årti, som blev lanceret i foråret. Kommissionen fremlagde d. 15. september

et digitalt politikprogram, der sætter målsætninger for, hvor EU skal be-

finde sig inden 2030. Tanken er, at EU skal kunne konkurrere globalt og

besidde kompetencer inden for nøgleteknologier - og dermed i højere grad

være i stand til at agere på egen hånd inden for det digitale domæne.

Regeringen støtter generelt en fælles vision for en digital omstilling i EU,

hvor ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i hånd med vækst og inno-

vation. For regeringen er det vigtigt, at der fortsat er et nationalt politisk

råderum samt mulighed for national fleksibilitet i forhold til den konkrete

indfrielse af visionen.

Digital Services Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA)

Digitale platforme har stadig større betydning i den digitale økonomi. De

digitale muligheder skal udnyttes, men det skal ske på ansvarlig og fair vis.

Derfor prioriterer formandsskabet også forhandlingerne af DSA’en og

DMA'en, der vil skærpe kravene til tech-giganter og sociale medier mar-

kant.

DSA’en

er en af Kommissionens flagskibsinitiativer og er det første

sæt fælles regler om platformes forpligtelser. Forordningen har til formål

at modernisere og præcisere digitale platformes forpligtelser i forhold til

ulovligt indhold. Med forslaget fastlægger Kommissionen en række nye

forpligtelser for digitale tjenester.

Formålet med DMA’en er at få

grebet

ind over for store platformes urimelige konkurrenceadfærd.

DMA’en fast-

sætter således en række krav, som såkaldte gatekeepers skal leve op til. Der

gælder fx adgangen til data, forbud mod at stille egne produkter eller tjene-

ster bedre i konkurrencen og krav om mere transparens i digital reklame.

For regeringen er det vigtigt at sikre, at reguleringen bliver ambitiøs, og

sikrer, at tech-giganter medvirker til at skabe et sikkert og trygt online miljø

og får grebet ind over for tech-giganternes urimelige adfærd. Regeringen

støtter derfor, at formandskabet prioriteter forhandlingerne af retsakterne.

DMA’en indfører harmoniserede regler, der skal

sikre fair konkurrence på

det digitale marked. Forslaget fastsætter en række krav til såkaldte gatekee-

pers, som er store indflydelsesrige platforme, der påvirker rammer og reg-

ler for både forbrugervalg og konkurrencen på markedet. Alle udpegede

gatekeepere skal leve op til de samme forpligtelser, fx vedr. adgang til data,

forbud mod at stille egne produkter eller tjenester bedre i konkurrencen og

krav om mere transparens i digital reklame.

For regeringen er det vigtigt at sikre, at reguleringen bliver ambitiøs, og

sikrer, at tech-giganter medvirker til at skabe et sikkert og trygt online miljø

og får grebet ind over for tech-giganternes urimelige adfærd.

Regeringen er bl.a. bekymret over de ulovlige produkter, der lander hos

forbrugerne, og går derfor mere ambitiøst til værks end Kommissionens

3/5

forslag på en række punkter. Regeringen støtter derfor også formandsska-

bets ambitiøse tidsplan for forhandlingerne, så man hurtigt kan nå til enig

om reglerne.

Kunstig intelligens

Forordningen om kunstig intelligens er en af det slovenske formandskabs

topprioriteter. Derfor er det forventningen, at der kommer fart på drøftel-

serne i efteråret. Forslaget blev fremlagt i april og er det første lovforslag i

verden, der fastlægger en regulatorisk ramme for kunstig intelligens. For-

målet er at skabe et velfungerende indre marked med fælles regler for ud-

vikling og anvendelse af sikker og pålidelig kunstig intelligens i EU.

Kunstig intelligens er en afgørende teknologi for vores samfund. Anven-

delsen af kunstig intelligens kan dog i visse situationer indebære alvorlige

risici. Regeringen støtter derfor, at disse alvorlige risici adresseres gennem

fælles EU-regler samt forslagets formål om at skabe et velfungerende indre

marked for etisk, ansvarlig og sikker kunstig intelligens. Pålidelige kunstig

intelligens-systemer vil både gavne danske forbrugere og virksomheder.

Ad 3. Virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD)

Kommissionens har 21. april 2021 fremsat forslag om virksomheders bæ-

redygtighedsrapportering. Det er et ambitiøst forslag, der sender et vigtigt

signal om, at information om virksomheders arbejde med bæredygtighed

er lige så vigtig for investorer, forbrugere og andre interessenter som infor-

mation om virksomhedens finansielle forhold.

Regeringen er tilfreds med Kommissionens ambitiøse tilgang, der vil sikre

en mere standardiseret, troværdig, tilgængelig og digital bæredygtigheds-

rapportering. De nye krav til bæredygtighedsrapportering skal sikre finan-

siering til den bæredygtige omstilling af den europæiske økonomi, hvilket

er nødvendigt

for at nå målene i den grønne europæiske pagt, FN’s Ver-

densmål og for at leve op til Paris-aftalen.

Derudover vil de nye krav til bæredygtighedsrapportering sammen med de

vedtagne krav i taksonomiforordningen få en central betydning for at sikre

den grønne omstilling og fremme grønne investeringer. Den nye rapporte-

ring vil stille større krav til de omfattede virksomheder, og det forventes, at

de bæredygtige virksomheder får mulighed for at vise deres styrkepositio-

ner og få bedre adgang til finansiering.

Ad 4. Udenlandske subsidier

Kommissionen har i maj fremsat forslaget om regulering af udenlandske

subsidiers konkurrenceforvridning på det indre marked. Forslaget har fokus

på udenlandsk subsidierede virksomheder, som opkøber europæiske virk-

somheder, eller som deltager i offentlige udbud. Forslaget er en opfølgning

på Kommissionens hvidbog om lige konkurrencevilkår i forbindelse med

udenlandske subsidier fra juni 2020.

4/5

Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens forslag, som ses

som et nødvendigt skridt for at imødegå unfair konkurrence på det indre

marked og som et vigtigt supplement til EU’s eksisterende lovgivning.

Det

er vigtigt, at de nye instrumenter udformes på en måde, så de ikke kan anven-

des til at blokere alle opkøb i EU, men alene kan benyttes i konkrete og bevi-

selige tilfælde af forvridning af konkurrencen.

Regeringen er umiddelbar positiv over for de høje tærskelværdier i forslaget -

både for virksomhedsopkøb, men også i udbudsinstrumentet. I forhold til of-

fentlige udbud er det særligt vigtigt, at det alene er de store offentlige kontrak-

ter, der omfattes, for generelt at undgå forlængede udbudsprocesser. Det er

vigtigt, at de lande, der har effektive udbudssystemer kan fortsætte med dette.

Regeringen ser derfor som udgangspunkt gerne endnu højere tærskler i forhold

til offentlige udbud. Der er desuden behov for at sikre en hensigtsmæssig kon-

kurrence om de offentlige opgaver. Det kan for eksempel ske ved at indføre

en undtagelsesmulighed for de situationer, hvor der kun er én eller ganske få

tilbudsgivere.

Ad 5. Søfart

FuelEU Maritime

Som en del af Kommissionen Fit-for-55-lovpakke (FF55) fra den 14. juli

2021 er der fremsat forslag til en forordning om krav til brug af alternative

brændstoffer i søfarten (FuelEU Maritime). Forslaget til forordningen har

til formål at øge brugen af alternative brændstoffer i søfarten med henblik

på at reducere sektorens drivhusgasemissioner. Forslaget indeholder derfor

krav til drivhusgasintensiteten i det brændstof, som skibe sejler på. Kravene

vil gælde fra 2025 og vil omfatte skibe med en bruttotonnage på over 5.000,

og som sejler mellem to EU havne samt 50 pct. af sejladsen til og fra en

EU-havn og en havn i et tredjeland. Endvidere stilles der med forslaget krav

om, at større container- og passagerskibe skal tilkoble sig land-strømanlæg,

hvis det er tilgængeligt i havnene, eller anvende nulemissions-teknologier,

når de ligger til kaj.

Regeringen ser positivt på forslaget til forordning, da det har potentiale til

at fremme arbejdet for en klimaneutral søfartsindustri og bidrage væsentligt

til målsætningerne om at reducere søfartens drivhusgasudledninger.

Fra dansk side er det en prioritet, at alle EU-tiltag, der skal bidrage til re-

duktion af søfartens drivhusgasudledninger, 1) understøtter et globalt level

playing field, 2) at man undgår karbon lækage, samt 3) at tiltagene stadig

muliggør globale løsninger i FN’s Søfartsorganisation (IMO). Der lægges

endvidere vægt på, at EU-tiltag på søfartsområdet generelt skal belønne de

virksomheder, som går forrest i brugen af ny teknologi til at fremme grøn

og bæredygtig transport og derigennem skaber incitament til innovation.

Endelig er det en dansk prioritet, at brændstofinitiativer på det maritime

områder har en reel klimaeffekt, ikke går på kompromis med sikkerheden

5/5

på skibene og for de søfarende, samt sikrer bedre økonomi i brugen af al-

ternative brændstoffer, så de er konkurrencedygtige i forhold til fossile

brændstoffer.

EU ETS

Formandsskabet ventes at prioritere forslaget om revision af

EU’s

kvote-

handelssystem (EU ETS), der er en del af "Fit for 55"-pakken. Forslaget

udvider blandt andet anvendelsesområdet for kvotehandelssystemet til at

omfatte udledninger af CO

fra søfart. Udvidelsen gælder for udledninger

af CO

i forbindelse med sejladser mellem to EU-havne, udledninger af

, der sker ved kaj i en EU-havn samt halvdelen af udledningerne af CO

fra sejladser til og fra en EU-havn og en havn uden for EU.

Regeringen er overordnet set positiv over for en udvidelse af kvotehandels-

systemet til at omfatte søfarten, da EU kan spille en rolle i forhold til at

fremme klimatiltag for søfarten i fraværet af effektiv og bindende global

klimaregulering. Det er vigtigt, at udvidelsen af kvotehandelssystemet til

søfarten skaber reelle reduktioner i udledningen af drivhusgasser, sikrer eu-

ropæisk søfarts konkurrenceevne og understøtter fremtidig global regule-

ring

i FN’s søfartsorganisation IMO, da der er tale

om et globalt erhverv.

IMO-koordination

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på den løbende koordinering af

EU-positioner i forbindelse med forhandlinger i IMO, herunder med hen-

blik på en mulig igangsættelse af en revision af den såkaldte STCW-kon-

vention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold på skibe

og i det videre arbejde med reduktioner af skibsfartens emissionsudlednin-

ger.

Med venlig hilsen

Simon Kollerup