ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om, når det så viser sig, at man alligevel ikke kan stole på Danske Bank og have tillid til, at de dokumenter og oplysninger, som banken fremlægger for landets domstole er korrekte, giver det så anledning til, at ministeren vil undersøge, om landets retter har de fornødne redskaber, så denne skandale ikke kan gentage sig, til justitsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

12. oktober 2021

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Jimmi Hilkøb

Sagsnr.: 2021-0032/43-0029

Dok.:

2133724

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-

udvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 686 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2021.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

Nick Hækkerup

Jørgen Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 686: Spm. om, når det så viser sig, at man alligevel ikke kan stole på Danske Bank og have tillid til, at de dokumenter og oplysninger, som banken fremlægger for landets domstole er korrekte, giver det så anledning til, at ministeren vil undersøge, om landets retter har de fornødne redskaber, så denne skandale ikke kan gentage sig, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 686 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:

”I

Danmark har vi tillid til hinanden og de danske domstole sto-

ler sædvanligvis på de data, som bankerne, herunder Danske

Bank, fremlægger i retssager. Når det så viser sig, at man alli-

gevel ikke kan stole på Danske Bank og have tillid til, at de do-

kumenter og oplysninger, som banken fremlægger for landets

domstole er korrekte, giver det så anledning til, at ministeren vil

undersøge, om landets retter har de fornødne redskaber, så

denne skandale ikke kan gentage sig?”

Svar:

Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm.

del) fra Folketingets Erhvervsudvalg har Domstolsstyrelsen oplyst til

Justitsministeriet, at de sager, der sigtes til i ovenstående spørgsmål, navnlig

er gældssaneringssager, dødsboskiftesager og konkurs- og rekonstruktions-

sager.

Behandlingen af sådanne sager har overordnet set det til fælles, at krav fra

en kreditor i almindelighed alene efterprøves af domstolene, hvis der er ind-

sigelser mod kravet.

Eksempelvis foregår det i konkurssager på den måde, at skifteretten i be-

kendtgørelsen om konkurs opfordrer enhver til at anmelde krav mod skyld-

neren over for kurator. Herefter udarbejder kurator en oversigt over krav

med indstilling om, hvorvidt kravene bør anerkendes. Kurator forelægger så

vidt muligt indstillingen for skyldneren, så skyldneren har mulighed for at

tage stilling til, om et krav eksempelvis er for højt.

Dernæst indkalder kurator til et møde til prøvelse af kravene. Der er mulig-

hed for at gennemse kravene med bilag og indstillingen fra kurator forud for

mødet. Hvis der på mødet ikke protesteres mod en indstilling fra kurator om,

at kravet skal godkendes, anses kravet for at være anerkendt som indstillet

af kurator.

Hvis der derimod fremsættes indsigelse mod et krav, som kurator har ind-

stillet til godkendelse, må den, der ikke kan anerkende indstillingen, an-

lægge sag om kravet ved skifteretten, hvorefter skifteretten træffer afgørelse

om kravets berettigelse. Fordringer, der er således stillet i konkursordenen,

Side 2/3

at de ikke vil kunne opnå hel eller delvis økonomisk dækning (dividende),

prøves ikke.

Princippet om, at domstolene alene prøver krav, hvis der fremkommer

indsigelser, sikrer en smidig, effektiv og hensigtsmæssig behandling af de

nævnte sager ved landets retter. Hertil kommer, at hvis domstolene i hvert

enkelt konkursbo, dødsbo mv. ville skulle foretage en tilbundsgående un-

dersøgelse af samtlige kravs rigtighed, ville det lægge beslag på en ganske

betydelig mængde ressourcer hos domstolene. Efter min opfattelse er der

derfor ikke grundlag for at iværksætte initiativer med henblik på at ændre

reglerne for domsstolenes behandling af de pågældende sager.

Side 3/3