Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2460734_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. oktober 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Jimmi Hilkøb
Sagsnr.: 2021-0032/43-0027
Dok.:
2133644
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 685 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om, hvad det kan komme til at koste at Domstolsstyrelsen som et slags koordinerende organ har nedsat en arbejdsgruppe med fire medlemmer, der er gået i dialog med Danske Bank med henblik på at kortlægge omfanget af problemet med de mange sager, hvor Danske Bank har givet forkerte oplysninger til domstolene, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 685 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Domstolsstyrelsen har som et slags koordinerende organ ned-
sat en arbejdsgruppe med fire medlemmer, der er gået i dialog
med Danske Bank med henblik på at kortlægge omfanget af pro-
blemet med de mange sager, hvor Danske Bank har givet for-
kerte oplysninger til domstolene. Derefter skal en masse dom-
mere i de respektive retter behandle sagerne. Hvad vurderer
Justitsministeriet, at det kan komme til at koste - og skal Danske
Bank betale regningen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Danske Bank har over for Domstolsstyrelsen oplyst, at banken
som led i en intern undersøgelse af bankens engagementer har
identificeret 14.000-16.000 kundesager, hvor der potentielt er
fejl i opgørelsen af kundens engagement. Danske Bank har i den
forbindelse oplyst, at det især vedrører afsluttede gældsane-
ringssager, konkurssager og dødsbosager.
Efter de foreliggende oplysninger fra Danske Bank er der tale
om et potentielt stort antal sager, der skal genoptages ved skif-
teretterne.
Domstolsstyrelsen er derfor gået i dialog med Danske Bank med
henblik på at få oplysninger om antal sager, sagstyper og sager-
nes geografiske fordeling ved retterne. Dialogen er desuden med
henblik på at tydeliggøre over for Danske Bank, hvilke oplys-
ninger banken skal fremsende til retterne til brug for retternes
eventuelle behandling af sagerne.
Danmarks Domstole har i den forbindelse nedsat en arbejds-
gruppe, som har til formål at kvalificere behovet for data fra
Danske Bank og få tilrettelagt de praktiske forhold i forbindelse
med modtagelse af så stort et antal sager ved de enkelte skifte-
retter.
Genoptages en sag, skal der tages stilling til fordeling af det be-
løb, som Danske Bank kan have modtaget for meget. Det vil
være Danske Bank, der skal betale et eventuelt beløb retur til
boet, hvorfra fordeling skal ske.
Side 2/3
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om, hvad det kan komme til at koste at Domstolsstyrelsen som et slags koordinerende organ har nedsat en arbejdsgruppe med fire medlemmer, der er gået i dialog med Danske Bank med henblik på at kortlægge omfanget af problemet med de mange sager, hvor Danske Bank har givet forkerte oplysninger til domstolene, til justitsministeren
Domstolsstyrelsen har ikke på det foreliggende grundlag mulig-
hed for at vurdere, hvad domstolenes mulige genoptagelse af sa-
gerne vil medføre af ekstra udgifter for domstolene.
Ud fra de foreliggende oplysninger om sagstyperne kan det op-
lyses, at domstolenes driftsudgifter mv. - dvs. lønudgifter, øv-
rige driftsudgifter (fx til husleje, forbrugsudgifter, it og kontor-
hold mv.) og sagsrelaterede udgifter - erfaringsmæssigt udgør
gennemsnitligt omkring 9.700 kr. for en konkurssag. De tilsva-
rende tal for en gældssaneringssag og en dødsbosag er henholds-
vis 17.800 kr. og 2.500 kr. Disse tal gælder alene for byretterne,
men Sø- og Handelsrettens udgifter i konkurssager og gældssa-
neringssager vurderes ikke at afvige markant i forhold hertil.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det anførte om ud-
gifterne gælder i forhold til en ”normal” behandling af sagerne.
I den aktuelle sag, hvor der er tale om, at et antal sager muligvis
skal genoptages, er det umiddelbart Domstolsstyrelsens vurde-
ring, at omkostningerne forbundet med genoptagelserne gene-
relt vil være noget lavere, end det anførte ovenfor.
Derudover vil der alt andet lige være en sammenhæng mellem,
hvor hurtigt domstolene skal behandle de op til ca. 16.000 sager
på ny, og de mulige ekstra udgifter, og hvis behandlingen af sa-
gerne ikke skal påvirke den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i andre sager, vil det være nødvendigt at tildele domstolene eks-
tra midler til denne særlige opgave.”
Side 3/3