ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Dato:

Sagsnr.:

Dok.:

16. september 2021

2021-0032/43-0028

2133701

UDKAST TIL TALE

Til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål AJ, AM og AN fra Folke-

tingets Erhvervsudvalg den 16. september 2021

Spørgsmål AJ

I forbindelse med Danske Banks indsendelse af forkerte oplysninger til domstolene

ønskes ministrenes holdning til følgende spørgsmål:

- Hvad er ministrenes holdning til den stikprøve, der viser, at Danske Bank har

sendt forkerte oplysninger til domstolene i op imod 16.000 retssager?

- Hvordan mener ministrene, at der skal opnås forlig i denne enorme bunke af

potentielt fejlbehæftede sager, hvor kunder er endt med at betale for meget? Er det

bankens ansvar at opsøge disse kunder proaktivt? Skal sagerne genoptages på ny

ved domstolene, med alt hvad det indebærer af omkostninger?

- Hvilken betydning mener ministeren, at sagen har for tilliden til bankerne og til

domstolene?

- Hvad agter regeringen at gøre for at undgå en gentagelse?

- Er regeringen bekendt med lignende sager hos andre banker?

- Er regeringen af den holdning, at denne sag fremover vil ændre domstolenes

praksis, så domstolene for fremtiden ikke i samme omfang kan eller bør stole på,

hvad finansielle institutioner indleverer af oplysninger? Skal domstolene fremover

selv sørge for at gå oplysningerne efter i sømmene?

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Spørgsmål AM

Bagmandspolitiet mener ikke, at Danske Bank (eller dens ledelse) har be-

gået noget strafbart med den vurdering, at banken har reageret så hurtigt

den kunne. Hvordan hænger det sammen med, at der har været kendskab til

datarod i gældssagerne siden 2004? Og hvordan hænger det sammen med,

at bankens egne advokater i bankens egen redegørelse, og en række eksper-

ter, vurderer at der kan være tale om strafbare forhold?

Spørgsmål AN

Med henvisning til, at der i Danske Bank gældsinddrivelsessagen er poten-

tielt 16.000 yderligere retssager, der skal gå om, i et retssystem der i forve-

jen er presset, bedes ministeren redegøre for:

- Hvor lang tid de i forvejen forurettede kunder skal forvente fortsat at være

fanget i disse juridiske processer?

- Vil kvaliteten af den fremadrettede håndtering af sagerne blive påvirkede

af, at domstolene er pressede?

- Er det overhovedet muligt at lade så mange sager gå om?

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Svar:

Tak for ordet og tak for spørgsmålene til Rune Lund og

Lisbeth Bech-Nielsen.

Jeg vil først vende mig mod spørgsmål AJ og AN og slut-

telig mod spørgsmål AM.

[Bankens forkerte oplysninger]

I spørgsmål AJ spørges der til min holdning til, at Danske

Bank har sendt forkerte oplysninger til domstolene.

Danmark er et land, der bygger på tillid. Det skal det

blive ved med at være. Tillid skaber tryghed, og et højt

niveau af tillid har en kæmpe værdi for vores samfund.

Både socialt, politisk og økonomisk.

Derfor er det også vigtigt, at vi kan stole på de oplysnin-

ger, vi modtager fra virksomheder og offentlige instan-

ser. For kan vi ikke det, så opstår der sprækker i tilliden.

Og så udfordrer vi den danske samfundsmodel, der byg-

ger på gensidighed, samarbejde og fælles forpligtelse i

forhold til love og aftaler.

Derfor er denne sag meget alvorlig. For selvfølgelig skal

borgerne kunne have tillid til, at de oplysninger, som

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

kommer fra bankerne, er rigtige. Ligesom domstolene

naturligvis skal kunne regne med, at de oplysninger, de

modtager fra banker, er korrekte.

Det har ikke været tilfældet i denne sag. Domstolsstyrel-

sen har oplyst, at Danske Bank har udpeget op mod

16.000 sager, hvor der kan være sendt forkerte oplysnin-

ger til domstolene pga. fejl i bankens inkassosystemer.

Sagen bliver ikke bedre af, at det nu viser sig, at Danske

Bank kan have sendt forkerte oplysninger til domstolene

i dødsboer, som er sluttet helt frem til august i år.

Det er særdeles alvorligt og dybt kritisabelt, når en så stor

bank som Danske Bank på den måde skuffer danskernes

tillid. Det skaber utryghed, og det burde ganske enkelt

ikke kunne ske. Så meget desto større er min forundring

og forargelse over, at det alligevel er tilfældet.

[Tilliden til domstolene]

Jeg bliver spurgt til, hvilken betydning, jeg mener, at sa-

gen har for tilliden til domstolene. I den forbindelse vil

jeg kort redegøre for, hvilke typer af sager der her er tale

om, og hvordan domstolene behandler disse sagstyper.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Domstolsstyrelsen har oplyst, at de berørte sager navnlig

er gældssaneringssager, dødsbosager, og i mindre grad

konkursboer og rekonstruktionssager.

Behandlingen af sådanne sager har overordnet set det til

fælles, at en kreditor

–

i dette tilfælde en bank

–

anmelder

et krav, og at kravet normalt ikke efterprøves af doms-

stolene, hvis der ikke er indsigelser mod kravet.

Lovgivningen er med andre ord indrettet således, at dom-

stolene kun forholder sig til, om et krav er berettiget, hvis

der protesteres mod kravet.

Efter alt hvad vi ved, har domstolene ikke begået fejl i

disse sager, og sagerne bør efter min opfattelse derfor

ikke svække tilliden til domstolene, men det er klart at en

sag som denne skaber bekymring

–

ikke mindst for de

mennesker, som er direkte berørt. Det er naturligvis helt

uacceptabelt, at forkerte oplysninger fra Danske Bank

går ind og skaber en sådan bekymring for borgerne.

Det er heller ikke min opfattelse, at sagen giver anled-

ning til at ændre de regler, der gælder i dag. Den nuvæ-

rende ordning er generelt velfungerende, og princippet

om, at domstolene som udgangspunkt alene prøver et

krav, hvis der fremkommer indsigelser, er både smidigt,

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

fornuftigt og rimeligt. Hvis domstolene i hvert enkelt

dødsbo og konkursbo mv. ville skulle foretage en til-

bundsgående undersøgelse af et kravs rigtighed, ville det

endvidere indebære et behov for tilførsel af ekstraordi-

nært store ressourcer til domstolene.

[Skal sagerne genoptages]

Jeg bliver også spurgt om, hvorvidt sagerne skal behand-

les på ny ved domstolene. Da det følger direkte af grund-

loven, at domstolene er uafhængige, hverken kan eller vil

jeg som minister blande mig i denne vurdering.

Derimod skal jeg gerne gøre klart, at det efter min opfat-

telse er helt urimeligt, at vores domstole potentielt kan

blive belastet af et stort antal sager på grund af fejl i Dan-

ske Banks inkassosystemer.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at der er nedsat en arbejds-

gruppe, som har til opgave at afklare behovet for yderli-

gere oplysninger fra banken og at få tilrettelagt de prak-

tiske forhold i forbindelse med den potentielle modta-

gelse af et meget stort antal sager ved domstolene.

Arbejdsgruppen vil også arbejde for, at der i videst mu-

ligt omfang kan ske en ensartet og effektiv behandling af

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

sagerne ved landets skifteretter. Arbejdsgruppen er i dia-

log med Danske Bank om at finde en løsning, så de alle-

rede afgjorte sager håndteres bedst muligt. Der er afholdt

møder i arbejdsgruppen i august og september.

Der er ikke udsigt til, at problemerne alene kan løses ved,

at banken indgår forlig med kunderne og andre berørte.

Det skyldes, at en løsning af den type problemer, der er

tale om her, i udgangspunktet forudsætter domstolenes

medvirken.

[Betydningen for domstolene]

Så vil jeg vende mig mod spørgsmål AN om, hvor lang

tid vi kan forvente, at de berørte kunder skal vente på en

afklaring.

Det er desværre ikke på nuværende tidspunkt muligt at

vurdere, hvor lang tid det vil tage for domstolene at be-

handle de ca. 16.000 sager, der potentielt skal genopta-

ges.

Domstolene har som sagt nedsat en arbejdsgruppe, som

bl.a. skal arbejde for, at der i videst muligt omfang kan

ske en ensartet og effektiv behandling af sagerne ved

skifteretterne. Domstolsstyrelsen er som nævnt i dialog

med Danske Bank for at tilvejebringe et overblik over

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

antallet af sager, typen af sager samt sagernes geografi-

ske fordeling ved retterne.

Det er derfor også for tidligt at sige noget om, hvordan

sagerne eventuelt vil kunne påvirke domstolenes økono-

miske situation.

Jeg vil dog gerne understrege, at vi følger sagen tæt, og

så snart vi kender resultatet af arbejdsgruppens arbejde,

vil vi også forholde os til, om der er behov for at iværk-

sætte initiativer, og hvilke initiativer der i givet fald vil

være behov for.

Det er vigtigt for mig at understrege, at der skal ryddes

ordentligt op i denne sag.

[Eventuelle strafferetlige konsekvenser for banken]

Til sidst vil jeg vende mig mod samrådsspørgsmål AM,

der omhandler SØIK’s rolle i sagen.

Helt generelt kan jeg sige, at det følger af retsplejeloven,

at politiet

–

herunder SØIK

–

iværksætter efterforskning,

når der er rimelig formodning om, at et strafbart forhold,

som forfølges af det offentlige, er begået.

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

Det kan ske enten på baggrund af en anmeldelse eller af

egen drift.

SØIK har oplyst, at SØIK i efteråret 2020 modtog to an-

meldelser mod Danske Bank vedrørende bankens gælds-

inddrivelse, der

–

som jeg forstår det

–

begge blev indgi-

vet på baggrund af TV 2´s dækning af sagen.

I februar 2021 besluttede SØIK, at der ikke var grundlag

for at indlede en efterforskning, idet der ikke var en ri-

melig formodning om, at der var begået noget strafbart.

Efter det oplyste lagde SØIK ved vurderingen især vægt

på oplysninger om, at Danske Bank, efter at være blevet

opmærksom på fejlene med at opkræve for store beløb af

deres kunder, løbende har forsøgt at identificere kun-

derne med henblik på tilbagebetaling af disse beløb, og

at banken har hensat et større beløb til at tilbagebetale.

Jeg kan også oplyse, at SØIK tilbage i oktober 2020 af-

holdt et møde med Finanstilsynet om Danske Banks

gældsinddrivelse.

Ifølge SØIK oplyste Finanstilsynet, at man på det fore-

liggende grundlag ikke fandt anledning til at indgive en

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 680: Spm., om talepapir fra samrådet den 16/9-21 om Danske Banks gældsinddrivelsessag, til justitsministeren, kopi til erhvervsministeren

anmeldelse for overtrædelse af den finansielle lovgiv-

ning.

SØIK har efter det oplyste ikke efterfølgende modtaget

en anmeldelse fra Finanstilsynet. Der er heller ikke ind-

givet andre anmeldelser til SØIK vedrørende fejl og fejl-

behæftede data i Danske Banks inkassosystem.

Hvis der indgives en anmeldelse fra Finanstilsynet, vil

SØIK selvsagt vurdere sagen på ny.

[Afslutning]

Afslutningsvis vil jeg udtrykke min forståelse for, at en

sag som denne skaber bekymring

–

ikke mindst for de

borgere, som er direkte berørt.

Derfor er det også vigtigt for mig, at der bliver fundet en

løsning, så de berørte borgere i sagen modtager de penge,

som de måtte være berettiget til.

Det er vigtigt for borgernes tillid til bankerne og for tilli-

den i vores samfund generelt.

Tak.