ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse m.v., til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

28. oktober 2021

Bidrag til besvarelse af ERU spørgsmål 671

–

alm. del

Spørgsmål nr. 671

I forlængelse af ministerens besvarelse af 20. november 2020 af ERU alm.

del

–

spørgsmål 62 bedes ministeren tilsende udvalget en opdateret oversigt

over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat

revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på

anden vis er besluttet eller givet tilsagn om evaluering/overvågning, med

angivelse af temaet for revisionen/evalueringen/overvågningen, og hvilken

frist der er fastsat for det enkelte initiativ. Ministeren bedes endvidere i

oversigten angive, hvilke love der har en solnedgangsbestemmelse.

Det immaterialretlige område

Lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love, lov nr.

1548 af 13. december 2016.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at der i

forhold til Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer bemærkes, at styrelsen

ikke har pris- og lønreguleret disse siden 2002.

Erhvervsministeriet vil løbende, og i dialog med Finansministeriet,

gennemgå Patent- og Varemærkestyrelsens gebyrer med henblik på at sikre

en hensigtsmæssig gebyrstruktur, herunder etablere en fremadrettet

effektiviseringsmodel.

Selskabslovgivning mv.

Lov om bemyndigelse til midlertidig fravigelse af virksomheders plig-

ter på Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets område i forbindelse med

covid-19, lov nr. 385 af 7. april 2020.

Loven indeholder en solnedgangsklausul og ophæves den 1. januar 2021.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at forslaget indebærer, at loven

automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge

lo- vens gyldighedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud

for en eventuel videreførelse af loven skal foretages en vurdering af lovens

anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.

Loven trådte i kraft den 7. april 2020 ved bekendtgørelse i Lovtidende og

gælder for virksomheder omfattet af selskabs- og regnskabslovgivningen

på Erhvervsstyrelsens område og virksomheder omfattet af selskabs- og

regnskabsretlige regler i den finansielle lovgivning på Finanstilsynets om-

råde.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 671: Spm. om en opdateret oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat revisionsbestemmelse m.v., til erhvervsministeren

2/19

Erhvervsstyrelsen har i oktober 2020 foretaget en vurdering af lovens

anvendelse, effekter og konsekvenser for retssikkerheden.

Med lov om ændring af selskabsloven og lov om bemyndigelse til

midlertidig fravigelse af virksomheders pligter på selskabs- og

regnskabsområdet i forbindelse med COVID-19, lov nr. 2199 af 29.

december 2020, blev lovens gyldighedsperiode (solnedgangsklausul)

forlænget til den 31. december 2021. Af bemærkningerne fremgår det, at

forslaget indebærer, at loven automatisk ophæves, medmindre Folketinget

forinden beslutter at forlænge lovens gyldighedsperiode. Det forudsættes i

den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse af loven skal

foretages en vurdering af lovens anvendelse, effekter og konsekvenser for

retssikkerheden.

Lov om ændring af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige

andre love, lov nr. 1383 af 23. december 2012.

Af lovbemærkningerne til loven fremgår det, at Erhvervsstyrelsen vil fore-

tage en årlig evaluering af virksomhedernes afrapporteringer om måltal og

politikker om kvinder i ledelse i de kommende år. Undersøgelsen foretages

årligt i august.

Der gennemføres endvidere en evaluering af reglerne efter 3-4 år med hen-

blik på at se, om der er sket reelle fremskridt i udviklingen af andelen af

kvinder i virksomhedernes bestyrelser, herunder om der er behov for en

revision af loven. For at kunne følge udviklingen efter indførelsen af de nye

krav til virksomhederne, vil der ved evalueringen blive foretaget en

gennemgang af de årsrapporter, der er modtaget siden lovens vedtagelse.

Erhvervsstyrelsen har i november 2017 gennemført og offentliggjort eva-

luering af regler om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.

Loven trådte i kraft den 1. april 2013 og gælder også for det finansielle

område.

Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, lov nr. 711 af 25.

juni 2014.

Af de almindelige lovbemærkninger fremgår det, at loven skal evalueres

tre år efter ikrafttrædelsen. Dette sker med henblik på en vurdering af, om

loven, eller dens enkelte bestemmelser har opfyldt formålet. Evalueringen

vil ske under inddragelse af de væsentligste interessenter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2015. Evalueringen er gennemført i 2018.

3/19

Lov om medarbejderinvesteringsselskaber, lov nr. 1284 af 9. december

2014.

§ 48 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om

revision af loven senest i folketingsåret 2017-18.

Evalueringen blev afsluttet i 2017 og førte til lovændring nr. 169 af 6. marts

2018.

Årsregnskabsloven, lov nr. 738 af 1. juni 2015.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget L 117, fremgår det, at det

er hensigten, at der vil blive foretaget en evaluering af erfaringerne med

anvendelsen af bestemmelsen for mellemstore dattervirksomheder for på

den baggrund at kunne vurdere, om der er grundlag for at ændre

bestemmelsen, herunder udvide muligheden til store dattervirksomheder.

Evalueringen er gennemført i 2018.

Evalueringen er omtalt i de almindelige bemærkninger i Lov nr. 1716 af

27. december 2018 om lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven

og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om

økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

Årsregnskabsloven - Bekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015 af

årsregnskabsloven med senere ændringer

Lov nr. 738 af 1. juni 2015 om ændring af årsregnskabsloven og forsk.

andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de

internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye

regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.).

Kortlægning af behov for IFRS for SMEs

I lovforslaget til samme lov fremgår det af de specielle bemærkninger til §

1, nr. 171, at Erhvervsstyrelsen på baggrund af efterspørgsel vil undersøge

(evaluere) det konkrete behov for at anvende regnskabsstandarden, mhp. at

fastslå, hvilke bestemmelser i loven, der vil kunne fraviges.

Evalueringen er afsluttet.

Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), lovbekendtgørelse

nr. 1089 af 14. september 2015.

§ 374 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] evaluerer hele eller dele af

selskabsloven 2 år efter ikrafttrædelsen af bestemmelserne i § 4.

Denne evaluering er foretaget.

4/19

Lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love, lov nr. 631

af 8. juni 2016.

§ 14 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om

revision af hele eller dele af loven 2 år efter lovens ikrafttræden.

Ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 er det vedtaget, at

erhvervsministeren fremsætter forslaget om revision af hele eller dele af

loven 5 år efter lovens ikrafttræden.

I henhold til lovbemærkningerne udsættes evalueringen til 2021 og

afhængig af resultatet af evalueringen vil der blive fremsat forslag til

ændring af reglerne i folketingsåret 2021-2022.

Evalueringen er gennemført.

Revisorloven - Bekendtgørelse nr. 1167 af 9. september 2016 af lov om

godkendte revisorer og revisionsvirksomheder, som senest ændret ved

lov nr. 503 af 23. maj 2018.

Lov nr. 1232 af 18. december 2012 om ændring af årsregnskabsloven og

revisorloven (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn

med revisorer m.v.).

Det følger af bemærkningerne til ændringsforslag til 2. behandling

(vedtaget), at der vil blive foretaget en evaluering af lempelsen af

revisionspligten for små holdingvirksomheder.

Evalueringen er gennemført.

Erhvervsstyrelsen offentliggjorde den 7. december

2018 ”Undersøgelse af

det fremadrettede behov for revision”. På den baggrund indgik regeringen

(Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Nye Borgerlige og Alternativet den 23. juni 2021 en politisk

aftale, som vil blive udmøntet i et forslag til ny bogføringslov og ændringer

af årsregnskabsloven med forventet fremsættelse FEB I 2022.

Lov om ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-

linger m.v., lov nr. 386 af 26. april 2017.

Af betænkningen til L 113 fremgår det, at erhvervsministeren har tilkende-

givet, at bestemmelsen om unges beskæftigelse i restaurationslovens § 27

vil blive evalueret med henblik på oversendelse af evalueringen til udvalget

senest 2 år efter lovens ikrafttræden, dvs. senest den 1. juli 2019.

5/19

Afrapporteringen er forsinket. Det har vist sig at være særdeles vanskeligt

at fremfinde pålidelige data om målgruppens beskæftigelse, sager om

krænkelser og misbrug mv. Erhvervsstyrelsen har indsamlet og behandlet

data fra Politikredsene, bevillingsmyndighederne, Danmarks Statistik samt

arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer. Dette arbejde har taget

længere tid end forventet. Disse data skal nu suppleres med data fra en

undersøgelse, som skal gennemføres af en ekstern.

Evalueringen forventes færdig i 2022.

Fremgangsmådeloven - Bekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013 af

lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos

Erhvervsstyrelsen.

Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestem-

melser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressort-

overførsel m.v.).

Af de alm. bemærkninger fremgår det, at reglerne om obligatorisk digital

kommunikation og fritagelsesordningerne planlægges evalueret.

Evalueringen er gennemført og offentliggjort i november 2019.

Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsad-

færd - Lov nr. 546 af 18. juni 2012, som senest ændret ved lov nr. 1878

af 29. december 2015.

Lovens § 12 fastsætter, at erhvervsministeren reviderer hele eller dele af

lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd.

Denne evaluering er foretaget i foråret 2015.

CVR-loven - Bekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 af lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister, som senest ændret ved lov nr. 1665 af 26.

december 2017.

Lov nr. 1665 af 26. december 2017 om ændring af lov om Det Centrale

Virksomhedsregister og forskellige andre love (Ændring af reglerne om of-

fentliggørelse af privatadresser i CVR m.v.).

I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål 10 ved Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalgets behandling af lovforslaget (L 9 FT 2017-18) tilkendegav

erhvervsministeren i overensstemmelse med sin tilkendegivelse under 1.

behandlingen af lovforslaget, at der om et par år ses på, hvilken effekt de

6/19

foreslåede regler har haft, herunder hvor stort omfanget af beskyttede

adresser er blevet.

Bestemmelserne om offentliggørelse af privatadresser i CVR trådte i kraft

den 1. februar 2019. Evalueringen er gennemført og offentliggjort den 8.

september 2021. Der vil ikke blive foretaget yderligere på baggrund af

evalueringen.

Lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data - Lov nr. 438 af 8. maj

2018 om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Det følger af bemærkningerne til forslaget, at en evaluering bør ske efter

machine learning er udviklet og implementeret. Evalueringen skal blandt

andet se på om beføjelserne i loven er tilstrækkelige, eller om der bør ind-

føres yderligere sanktionsmuligheder for Erhvervsstyrelsen.

Evalueringen er endnu ikke foretaget, da systemet endnu ikke er fuldt ud-

viklet og implementeret.

Lov om ændring af næringsloven, lov nr. 549 af 8. juni 2006.

§ 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om revi-

sion af loven senest i folketingsåret 2009-10.

Revisionen er foretaget.

Næringsloven, Lov nr. 595 af 14. juni 2011 om næring, som senest æn-

dret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 595 af 2011, at loven skal eva-

lueres for at følge konsekvensen ved at lade lovens bestemmelse om fast

forretningssted udgå.

Evalueringen er gennemført og blev offentliggjort i september 2019.

Lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer m.v. i

Danmark (investeringsscreeningsloven), lov nr. 842 af 10. maj 2021.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Erhvervsministeriet vil

foretage en evaluering af den nye lovgivning. Evalueringen vil blive

iværksat i 2023, således at resultaterne fra Kommissionens evaluering af

FDI-forordningen (EU-forordning nr. 2019/452/EU af 19. marts 2019) vil

kunne indgå i forbindelse med evalueringen af loven.

Evalueringen i form af en rapport vil blive fremsendt til Folketinget. I

evalueringen vil der kunne indgå eventuelle overvejelser om behovet for at

ændre eller præcisere regelsættet.

7/19

Loven trådte i kraft den 1. juli 2021 og finder anvendelse for udenlandske

direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler, der gennemføres efter

den 1. september 2021.

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske

Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse

produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v), lov nr. 494 af 12.

maj 2010.

Loven indeholder et forbud mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, der er bestemt til anvendelse i forbindelse med udvikling og

fremstilling m.v. af masseødelæggelsesvåben. Alene forsætlige

overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 106), at

erhvervsministeren vil følge udviklingen (overvågning) på området. Hvis

der på et tidspunkt viser sig behov for en stramning af reglerne, vil

erhvervsministeren overveje at fremsætte forslag til ændring af loven, så

også groft uagtsomme overtrædelser af forbuddet kan straffes.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været sager i Danmark om

overtrædelse af forbuddet mod transport af produkter med dobbelt

anvendelse, hvorfor reglerne ikke er blevet foreslået ændret.

Lov om ændring af lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske

Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.

(Adgang til kontrolbesøg), lov nr. 1732 af 1. december 2020.

I forbindelse med behandlingen af lovforslaget lovede ministeren, at der

efter en periode ville ske en evaluering af brugen af uvarslede kontrolbesøg.

Efter aftale med DEP er dette fastsat til efter 1-2 år.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2021.

Det bemærkes, at der ikke hidtil har været gennemført uvarslede

kontrolbesøg.

Lov om Planklagenævnet, lov nr. 1658 af 20. december 2016.

Af den politiske aftale ”Danmark i bedre balance” fra 2016 følger det, at

den nye planlovgivning skal evalueres inden den 1. juli 2020. Evalueringen

er afsluttet, og der vil pågå politiske forhandlinger i løbet af fjerde kvartal

2021.

8/19

Autorisationsområdet

Bilag 2 til lovforslaget om lov om autorisation af virksomheder på el-,

vvs- og kloakinstallationsområdet, lov nr. 401 af 28. april 2014

Det fremgår af bilag 2 til lovforslaget, at aftaleparterne er enige om at se

på, om kvaliteten af elinstallationsrapporterne kan blive bedre, hvorfor

[erhvervsministeren] nedsætter en bredt sammensat arbejdsgruppe med

inddragelse af relevante parter. Arbejdsgruppen skal undersøge de

sikkerhedstekniske elementer ved Eleftersynsordningen, herunder kravene

til gennemgangen af bygningen og komme med konkrete anbefalinger, der

kan medvirke til at højne kvaliteten af elinstallationsrapporterne.

Aftaleparterne vil følge op på anbefalingerne og arbejdsgruppens rapport,

når denne foreligger i foråret 2015.

Afrapporteringen fra arbejdsgruppen er foretaget, og Sikkerhedsstyrelsen

har implementeret arbejdsgruppens anbefalinger.

Det fremgår endvidere af bilag 2, at aftaleparterne er enige om, at

[erhvervsministeren] nedsætter en følgegruppe, som får til opgave at følge

erhvervsakademiernes praksis i forbindelse med de nye uddannelsesforløb.

De relevante organisationer og uddannelsesinstitutioner vil blive inviteret

til at deltage i følgegruppen, som nedsættes for to år ad gangen.

Aftaleparterne vil på baggrund af arbejdet se på, om der er behov for

ændringer af reglerne.

Følgegruppens afrapportering forelå i 2016, og det blev på den baggrund

vurderet, at der allerede var kommet godt gang i processen med at oprette

delautorisationsuddannelser, og at følgegruppen dermed havde opfyldt sit

formål, hvorfor arbejdet blev afsluttet.

Produktsikkerhedsområdet

Høringsnotat af 6. april af 2020 vedrørende lovforslaget om lov om

produkter og markedsovervågning, lov nr. 799 af 9. juni 2020.

Der er ikke i ovenstående lov fastsat en revisionsbestemmelse. Der er dog

på anden vis besluttet / givet tilsagn om en evaluering. Idet det fremgår af

høringsnotatet side 3, at:

”Da der er tale om en ny hovedlov, der i

væsentligt omfang bygger på flere eksisterende love, men som samtidig

rummer en række nye, og ikke tidligere afprøvede kontrolbeføjelser,

vurderes det at være relevant at gennemføre en evaluering. Ét år vurderes

dog at være for lidt til at vurdere, om loven og anvendelsen af denne lever

op til formålet, hvorfor det foreslås, at der gennemføres en evaluering af

9/19

loven efter to år. Det foreslås, at evalueringen gennemføres af

Sikkerhedsstyrelsen med forankring i det rådgivende organ, jf.

lovforslagets § 38.”

Evalueringen er pr. september 2021 ikke iværksat, der bliver dog indsamlet

data til brug for evalueringen løbende. Da produktloven trådte i kraft 1. juli

2020, skal evalueringen være færdig 1. juli 2022.

Markedsføring af lattergas til forbrugere

Det fremgår af den politiske aftale om indgreb mod misbrug af lattergas,

som blev indgået 21. januar 2020 mellem Regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, at

”tiltagenes

effekt evalueres allerede efter et år med henblik på at vurdere, om der er

behov for yderligere restriktioner for salg af lattergas til private”.

Lov om salg og markedsføring af lattergas til forbrugere, som

implementerer den politiske aftale, trådte i kraft 10. juni 2020.

Der er i 2021 gennemført en evaluering af de nye tiltag. Evalueringen blev

endeligt afsluttet 31. august 2021. Opgaven vurderes på den baggrund at

være afsluttet.

UTP-direktivet/Fødevarehandelsloven

L84 forslag til lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem

virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden, afsnit 2.1.3:

Der er ikke fastsat en revisonsbestemmelse, men følgende fremgår af

bemærkningerne: ”Med lovforslaget introduceres ny sektorspecifik

regulering af fødevareforsyningskæden, som på nuværende tidspunkt ikke

er reguleret særskilt i Danmark i forhold til regler om urimelig

handelspraksis. Det er derfor vanskeligt at kvalificere effekterne af den

foreslåede regulering. Det vurderes derfor også hensigtsmæssigt, at der

foretages løbende monitorering af den foreslåede regulering og samles op

herpå i en evaluering 3 år efter lovens ikrafttræden.” Endvidere udtalte

Erhvervsministeren til lovens 1. behandling: ”I forhold til det, som hr.

Torsten Schack Pedersen fremhæver i sin tale, om, at vi er nødt til at få

evalueret lovforslaget undervejs, vil jeg sige, at der jo er indlagt et forslag

om en evaluering efter 3 år, men der vil være en løbende monitorering af,

hvordan lovforslaget bliver implementeret og bliver anvendt, som vi

sammen med organisationerne vil gennemføre, sådan at vi også kan tage

10/19

ting i opløbet. Men vi kan også drøfte videre i udvalgsarbejdet, om det snit

er lagt helt præcist.”

Den løbende monitorering er per september 2021 iværksat, dog er der

udfordringer ift. at få virksomhederne til at levere det data, der er

nødvendigt for at kunne gennemføre monitoreringen og en senere

evaluering.

Konkurrenceområdet

Udbudsloven, lov nr. 1564 af 15. december 2015.

Det blev i forbindelse med udbudslovens vedtagelse i Folketinget i 2015

besluttet, at loven skulle evalueres, når reglerne har haft effekt i en vis

periode. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har derfor foretaget en faglig

evaluering af udbudsloven i 2019 og 2020, som er gennemført i tæt dialog

med interessenterne på udbudsområdet.

En samlet evaluering af udbudsloven blev oversendt til Folketingets

Erhvervsudvalg den 7. maj 2021.

Evalueringen viser sammenfattende, at den danske udbudslov er

forholdsvis velfungerende, og at udbudsloven har bidraget betydeligt til at

fremme overblikket og forståelsen af udbudsreglerne sammenlignet med

situationen, før udbudsloven trådte i kraft. Samtidig viser evalueringen, at

udbudsloven kan forbedres på nogle områder.

I forlængelse af evalueringen arbejdes der derfor på et forslag til ændring

af udbudsloven, som blandt andet skal understøtte øget klarhed om ud-

budsreglerne, lavere transaktionsomkostninger for ordregivere og

tilbudsgivere, gode muligheder for SMV’ers deltagelse i konkurrencen

offentlige opgaver samt understøtter de samfundshensyn, som er centrale

for udviklingen af velfærdssamfundet.

Forbrugerområdet

Forbrugerklageloven, lov nr. 524 af 29. april 2015.

Af bemærkningerne til loven fremgår det, at loven er undergivet lovover-

vågning. Temaet for lovovervågningen er, om loven har medført et mere

smidigt og effektivt klagesystem.

Loven trådte i kraft den 1. oktober 2015 og skulle evalueres, når den havde

været i kraft i to år. Der er i 2017 foretaget en evaluering, som ikke har

givet anledning til ændringer i loven.

11/19

Rejseområdet, pakkerejsebranchen

Lov om ændring af lov om en rejsegarantifond (Udvidet

dækningsområde for Rejsegarantifonden i ekstraordinære

situationer), lov nr. 326 af 31. marts 2020.

Loven indeholder en evalueringsbestemmelse, jf. lovens § 2, stk. 2, hvoraf

fremgår, at erhvervsministeren evaluerer loven 1 år efter lovens

ikrafttræden. Loven trådte i kraft den 6. april 2020 ved bekendtgørelse i

Lovtidende.

Med loven blev der etableret en støtteordning specifikt rettet mod pakke-

rejsebranchen som følge af COVID-19, hvor der blev stillet en statsligt

garanteret låneramme i Rejsegarantifonden, der gav rejseudbyderne

mulighed for at optage lån til at dække deres faktiske omkostninger i

forbindelse med aflyste pakkerejser. Reglerne vedr. støtteordningen blev

ændret ved lov nr. 612 af 14. maj 2020, hvor der blev tilført et tilskud til

Rejsegarantifonden og indført en ændret tilbagebetalingsmodel for rejse-

udbyderne. Der er løbende indgået politiske aftaler om støtteordningerne.

Der er på den baggrund ikke iværksat en evaluering af lov nr. 326 af 31.

marts 2020.

Det søretlige område

Lodsloven, lov nr. 352 af 12. april 2016

Det fremgik af bemærkninger til lovforslaget om ændring af lodsloven i

2014, at ”moderniseringen, herunder effekter for DanPilots økonomi, vil

blive evalueret første gang i 2018. Samtidig vil behovet for yderligere

ændringer i lodsloven blive vurderet”.

På den baggrund fik Rambøll og Blue Consulting af Søfartsstyrelsen til

opgave at udarbejde rapporten ”Evaluering af modernisering af

lodsområdet”, som redegør for lodsmarkedets udvikling siden 2014,

herunder udviklingen i lodsanvendelsen, markedsandele, DanPilots

økonomi samt prisudviklingen på lodsydelser. Rapporten fra Rambøll og

Blue Consulting har været i offentlig høring i 2019.

Sideløbende hermed pågår et servicetjek af hele lodsområdet.

Servicetjekket ser bl.a. på behovet for justering af IMO’s lodsanbefaling

om brug af lods gennem de danske stræder, justering af den generelle

lodspligt, forhold vedr. uddannelse og certificering af lodser, lodsers

arbejdsmiljø og tilsynet med lodsområdet. Samtidig vurderes behovet for

yderligere ændringer i lodsloven. Dele af servicetjekket er afsluttet, mens

12/19

enkelte dele som fx den del, der omfatter den generelle lodspligt, fortsat

pågår, og den del, der omfatter en evt. justering af IMO’s lodsanbefaling

forventes påbegyndt.

Søloven, lov nr. 1548 af 19. december 2017

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget (L 7 FT 2017), at det bl.a.

har til formål at forbedre muligheden for vækst i den maritime sektor ved

at gøre det attraktivt at drive skibe under dansk flag.

Erhvervsministeren har i et svar til det daværende Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalg tilkendegivet, at der vil ske en evaluering af loven med

henblik på at se, om loven har haft den ønskede virkning, dvs. om loven

har bidraget til, at Danmark fastholder og udbygger sin globale position

som en stor flagstat. Evalueringen vedrører derfor kun den første

bestemmelse i lovforslaget.

Evalueringen er afsluttet, og det forventes, at den oversendes til

Erhvervsudvalget ultimo 2021.

Lov om maritim fysisk planlægning, lov nr. 615 af 8. juni 2016

Loven indeholder ikke bestemmelser om revision eller lignende.

Havplanen, der udmøntes i en bekendtgørelse med hjemmel i loven, skal

dog ifølge lovens § 10, stk. 2, revideres og ajourføres mindst hvert 10. år.

Det fremgår af bemærkningerne til loven, at forslaget om en 10-årig

planrevision skal ses på baggrund af, at direktiv om maritim fysisk

planlægning stiller krav om, at havplanlægningen revideres og ajourføres

mindst hvert 10. år. Havplanen kan dog ændres med kortere intervaller,

hvis der måtte være behov for det.

Det finansielle område

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel

stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om

værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, lov nr. 334 af 31. marts 2015

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, som er

vedtaget som § 1, nr. 12, at det er hensigten, at gældsbufferkravet på 2 pct.

af realkreditinstituttets samlede udlån skal evalueres frem til 2018,

herunder i lyset af de krav, der vil blive stillet til nedskrivningsegnede

passiver til danske SIFI-pengeinstitutter og udviklingen på markedet for

gældsinstrumenter i Europa.

13/19

Evalueringen af gældsbufferkravet blev foretaget i 2018 i forbindelse med

vedtagelsen af L 184 om forslag til lov om ændring af lov om finansiel

virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde m.v. og forskellige andre love. Det følger af

lovbemærkningerne, at der skal foretages en ny evaluering senest i 2021,

jf. bemærkningerne til L 184.

Lov om betalingskonti, lov nr. 375 af 27. april 2016.

I forbindelse med besvarelse af spørgsmål 2 og 4 ved Folketingets

behandling af L 103 (Folketingssamling 2015-16) oplyste

erhvervsministeren, at ministeren gennemfører en evaluering af

lovgivningen, herunder særligt pengeinstitutternes anvendelse af reglerne

om fastsættelse af gebyr for oprettelse af en betalingskonto 2 år efter lovens

ikrafttræden.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2016.

Evaluering

blev

sendt

til

erhvervsudvalget

2019:

https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bilag/135/2137431/index.h

tm.

Af evalueringen fremgår det, at der vil blive igangsat et arbejde, der skal

undersøge nærmere, om § 12 implementerer betalingskontodirektivets art.

17 hensigtsmæssigt.

Arbejdet har ledt til, at § 12 i lov om betalingskonti er blevet nyaffattet ved

lov nr. 1163 af 8. juni 2021.

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering

af terrorisme, lov nr. 651 af 8. juni 2017

I erhvervsministerens besvarelse af spørgsmål 4 ad L 41 stillet af

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg den 16. november 2016,

fremgår det, at erhvervsministeren fire år fra lovens ikrafttræden vil

foretage en evaluering af loven. Der vil i den sammenhæng særligt være

fokus på myndighedernes og virksomhedernes anvendelse af den

risikobaserede tilgang, som kan give væsentlige lettelser i byrderne for

virksomhederne, samt på hvorvidt reglerne har en effekt på omfanget af

hvidvask og finansiering af terrorisme i Danmark. Loven trådte i kraft den

26. juni 2017.

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale af 27. marts 2019 blev

der gennemført analyse af Finanstilsynets indsats på hvidvaskområdet. Det

blev samtidig aftalt, at der ved udgangen af 2020/begyndelsen af 2021

iværksættes en evaluering af de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer for

14/19

bekæmpelse af hvidvask på baggrund af stramningerne af

hvidvaskforanstaltningerne siden 2016/2017. Det omfatter også

anvendelsen af den risikobaserede tilgang. Evalueringen forventes også at

omfatte erfaringerne med muligheden for, at Finanstilsynet kan indsætte

uvildige sagkyndige personer i finansielle virksomheder mhp. at vurdere,

om der er behov for at udvide anvendelsen af sagkyndige bredere på det

finansielle område end alene i forhold til bekæmpelse af finansiel

kriminalitet.

Evalueringen blev aftalt gennemført samtidig med FATF’s opfølgende

evaluering af Danmark, der på daværende tidspunkt forventedes

gennemført i 2020/2021. Grundet Corona-virussen har FATF imidlertid

valgt at udsætte evalueringsarbejdet, herunder den opfølgende evaluering

af Danmark. Den finansielle forligskreds tiltrådte derfor i efteråret 2020, at

udskyde evalueringen, således at denne vil blive gennemført samtidig med

FATFs opfølgende evaluering, som aftalt i den politiske aftale af 27. marts

2019.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

ejendomskreditselskaber

lov

realkreditlån

realkreditobligationer m.v., lov nr. 667 af 8. juni 2017

Af aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om øget gennemsigtighed og

mobilitet på realkreditmarkedet af den 26. januar 2017, fremgår det, at

aftaleparterne er enige om, at hvis der er låneprodukter med særlige

udfordringer, f.eks. hvis rente og marginal ikke er adskilt, eller gebyrer og

finansielle omkostninger ikke er adskilt, bør der findes løsninger, der

sikrer, at disse låneprodukter omfattes af varslings- og indfrielsesreglerne

for realkreditlån og realkreditlignende lån i lov om finansiel virksomhed på

en hensigtsmæssig måde.

Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

Der har ikke været låneprodukter, der har aktualiseret behovet for at finde

nye løsninger.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om

kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og forskellige

andre love, lov nr. 1547 af 19. december 2017

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at § 361, stk. 2, nr. 10, i lov

om finansiel virksomhed vil blive taget op til revision, såfremt der i praksis

viser sig at være en for stor forskel på Finanstilsynets omkostninger i

15/19

forbindelse med godkendelse af prospekter for forskellige typer af

værdipapirer eller udstedere.

§ 361, stk. 2, oplister hvilke juridiske og fysiske personer omfattet af lov

om kapitalmarkeder, der årligt skal betale et grundbeløb til Finanstilsynet.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at afgiften ikke er

differentieret for forskellige typer af værdipapirer eller udstedere. Da

Finanstilsynet skal godkende prospekterne efter det samme regelsæt,

uanset hvilket type værdipapir det drejer sig om, skønnes det, at der ikke

vil være stor forskel på udgifterne til behandling af forskellige typer af

prospekter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Der er pt. et stigende antal prospekter, der godkendes, fordi

markedsforholdene er gunstige. Der er i den forbindelse en umiddelbart

oplevet væsentlige forskelle i tidsanvendelse på de forskellige typer af

prospekter Finanstilsynet overvejer derfor i løbet af 2022 at undersøge

behovet og mulighederne for en differentieret afgiftsopkrævning på

prospektområdet. Afgiftsopkrævningen skal stå i mål med de forskellige

typer af prospekter, der sendes til godkendelse. Det drejer sig f.eks. om

børsnoteringer/IPOs (store aktieprospekter), EU-vækstprospekter (mindre

aktieprospekter), obligationsprospekter (realkreditobligationsprospekter

og virksomhedsprospekter) og tillæg til prospekter (små prospekter).

Lov om betalinger, lov nr. 652 af 8. juni 2017.

Det fremgår af lovens § 155, at erhvervsministeren skal fremsætte forslag

om revision af lovens § 81 i folketingsåret 2020-21.

§ 81 vedrører en betalingsmodtagers forpligtelse til at modtage betaling

med kontanter.

Formålet med revisionen er i henhold til bemærkningerne til et

ændringsforslag stillet uden for betænkningen, at Erhvervsministeriet

finder det hensigtsmæssigt, at den nye ordning vurderes to år efter dens

iværksættelse, når effekterne af de nye regler kan vurderes. Temaet for

revisionen vil være at tage udformningen af kontantreglen op til fornyet

overvejelse, herunder i hvilket tidsrum en betalingsmodtager skal være

forpligtet til at modtage betaling med kontanter.

Revisionen af § 81 blev foretaget ved § 11, nr. 5, i lov nr. 1163 af 8. juni

2021, hvor revisionsbestemmelsen i lov om betalinger i form af § 155 blev

ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at lempelsen af

16/19

kontantreglen, der trådte i kraft den 1. januar 2018, har fungeret efter

hensigten. Lempelsen har således overordnet skabt en balance mellem

hensynet til de betalingsmodtagere, der er beliggende i områder, hvor der

kan være forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelse af kontanter,

og hensynet til borgernes adgang til at betale med kontanter.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2018.

Med lov nr. 1374 af 13. december 2019 blev der desuden i § 122 i lov om

betalinger indsat et nyt stk. 2, hvorefter direkte debiteringsløsninger blev

omfattet af forbuddet mod urimelige priser og avancer ved fastsættelse af

gebyrer m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (L 46 FT 2019-20), at

bestemmelsen skal

”evalueres to år efter dens ikrafttræden, det vil sige

senest den 1. januar 2022. Evalueringen skal navnlig undersøge det

hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse af urimelige

priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse med

gennemførelse af direkte debitering.”

Evalueringen skal navnlig undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af

forbuddet mod anvendelse af urimelige priser og avancer ved fastsættelse

af gebyr m.v. i forbindelse med gennemførelse af direkte debitering.”

Det

fremgår endvidere af bemærkningerne, at: ”Evalueringen skal afdække, om

lovændringen bidrager til, at danske forbrugere og virksomheder ikke

betaler urimelige priser for Betalingsservice eller andre direkte

debiteringsløsninger.”

Det fremgår ikke, hvilken myndighed der skal gennemføre evalueringen.

Det kan derfor antages, at det pågældende ressortministerium, her

erhvervsministeriet, er ansvarligt for, at bestemmelsen evalueres.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fører dog tilsyn med dele af

betalingsloven. Styrelsen fører tilsyn med overholdelsen af kapitel 4, dvs.

§§ 63-64, og §§ 120-123 i betalingsloven.

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om betalinger, lov

om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v. og

selskabsloven, lov nr. 46 af 6. november 2019.

Det fremgår af lovforslagets § 19, stk. 7, at anvendelsen af lov om

betalinger § 122, stk. 2, om forbud mod fastsættelse af gebyrer m.v. i

forbindelse med gennemførelse af direkte debitering jf. § 7, nr. 23,

evalueres to år efter lovens ikrafttræden.

17/19

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 19, at evalueringen skal

undersøge det hensigtsmæssige i anvendelsen af forbuddet mod anvendelse

af urimelige priser og avancer ved fastsættelse af gebyr m.v. i forbindelse

med gennemførelse af direkte debitering.

Loven trådte i kraft d. 1. januar 2020.

Planområdet mv.

Lov nr. 221 af 3. marts 2015 om ændring af lov om planlægning og lov

om almene boliger m.v. (Blandet boligsammensætning).

§ 2, stk. 2 i loven fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag om

revision af loven.

Af bemærkningerne til loven indføres planlægningsmuligheden for almene

boliger som en 10-årig forsøgsordning. Revisionen skal ske i tæt

samarbejde med [miljø- og fødevareministeren] i folketingsåret 2024-25.

Lov nr. 539 af 29. april 2015 om ændring af lov om planlægning

(Midlertidige opholdssteder til flygtninge).

Lovens § 2, stk. 2 fastsætter, at [erhvervsministeren] fremsætter forslag til

revision af loven i folketingsåret 2017-18.

Af bemærkningerne skal der tages stilling til ophævelse af bestemmelserne,

herunder på baggrund af den på det tidspunkt aktuelle flygtningesituation

og kommunernes indkvarteringsbehov m.v.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.

Revisionsbestemmelsen er ophævet ved § 2 i lov nr. 740 af 8. juni 2018, og

skal således ikke gennemføres.

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig

regulering af boligforholdene, lov nr. 1879 af 29. december 2015.

Af forarbejderne fremgår det, at udvidelsen af fleksboligordningen

evalueres to år efter, at den er trådt i kraft med henblik på at vurdere

effekten af ændringen og eventuelt afledte konsekvenser.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2016.

Evalueringen er gennemført og oversendt til Folketingets Erhvervsudvalg

i 2020.

18/19

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning

(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere

og virksomheder i hele landet).

Det fremgår af forarbejderne til loven, at den nye planlovgivning vil blive

evalueret inden den 1. juli 2020. Frem til evalueringen vil kommunernes

anvendelse af de nye muligheder, herunder mulighed for kortere

planprocesser, byvækst og detailhandel, blive fulgt af Erhvervsministeriet

og indgå i en årlig redegørelse til aftaleparterne og til Folketinget.

Folketingets Erhvervsudvalg er oplyst om, at arbejdet med evalueringen er

blevet forsinket på baggrund af COVID-19 situationen, og at evalueringen

først vil blive offentliggjort i 1. kvartal 2021.

Lov nr. 62 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning

(Forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion).

Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at Erhvervsministeren over

for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret 3 år efter lovens

ikrafttrædelse. Loven trådte i kraft den 1. februar 2018. Evalueringen er

igangsat.

Lov nr. 63 af 30. januar 2018 om ændring af lov om planlægning

(Mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse

af en lokalplan)

Det fremgår af betænkningen til lovforslaget, at erhvervsministeren over

for udvalget har tilkendegivet, at loven vil blive evalueret.

Loven skal evalueres 3 år efter lovens ikrafttrædelse, dvs. senest den 1.

februar 2021. Evalueringen er igangsat.

Lov om ændring af planloven, lov nr. 820 af 9. juni 2020 (Mulighed for

at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til midlertidige

opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v.)

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, at reglerne, der giver kommunerne

mulighed for at forlænge varighed af tilladelser og dispensationer til

midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge m.v., ophæves den

31. december 2021.

Lov om ændring af lov om sommerhuse og campering m.v., lov om

midlertidig regulering af boligforholdene og byggeloven, lov nr. 368 af

9. april 2019.

Af lovbemærkningerne fremgår det, at tilsynet med reglerne om udlejning

af egen fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål m.v. vil blive evalueret,

og at det forventes at ske i 2022, således at også en evaluering af den

19/19

automatiske, digitale indberetningsløsning, som forventes at foreligge den

1. januar 2021, kan indgå i evalueringen. I 2019 blev udlejningen af

værelser evalueret, og det vil blive genbesøgt i evalueringen i 2022.

Turismeområdet

Lov om dansk turisme, lov nr. 1359 af 16. december 2014.

Af bemærkningerne til § 12 fremgår, at Erhvervsministeriet påtænker at

evaluere loven efter en periode på ca. fem år med henblik på at undersøge

effekten af den nye organisering af den offentlige turismefremmeindsats.

Loven trådte i kraft den 1. januar 2015.

Erhvervsministeriet har igangsat et arbejde med henblik på at undersøge

effekten af organiseringen af den offentlige turismefremmeindsats,

herunder iværksat en redegørelse for det samlede lovkompleks fra lovens

ikrafttræden i 2015 til nu.

Arbejdet forventes afsluttet i starten af det nye år, og Erhvervsministeriet

vil senest til maj fremsende evalueringen til Erhvervsudvalget.