Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2450118_0001.png
ERHVERVSMINISTEREN
Erhvervsudvalget
24. september 2021
Besvarelse af spørgsmål 668 alm. del stillet af udvalget den 31. august
efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren oplyse, om forslaget i regeringsudspillet ”Tech-giganter:
mere retfærdig
konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse” pålægger alle
sociale platforme, også de sociale platforme som opererer uden for Euro-
pa, at fjerne alt indhold, som en myndighed beder dem om at fjerne, og at
de sociale platforme skal videregive myndighederne de nødvendige op-
lysninger, som de måtte have om den ansvarlige bag opslaget?
Svar:
Regeringen lancerede i august 2021 udspillet
”Sociale
mediers ansvar
skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge”
med krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge. Udspillet
indeholder bl.a. et initiativ, hvor sociale medier skal spille en langt mere
aktiv rolle ift. at sikre, at ulovligt indhold bliver taget ned hurtigt. Rege-
ringen arbejder for, at sociale medier uden for EU også omfattes af disse
regler og vil fremsætte et lovforslag i den kommende folketingssamling.
Hvorvidt sociale medier efter den kommende lov skal være forpligtet til
at videregive myndighederne de nødvendige oplysninger, er fortsat under
afklaring.
Som det fremgår af udspillet
”Tech-giganter:
mere retfærdig konkurrence
og bedre forbrugerbeskyttelse”,
så er der ligeledes internationalt behov
for et fokus på behovet for regulering af ulovligt indhold på baggrund af
platformenes samfundsmæssige rækkevidde. Regeringen har derfor også
anlagt en ambitiøs linje i forhandlingerne til forordningsforslaget, Digital
Services Act (DSA’en),
som underbygger udspillet. Her lægger regerin-
gen op til en række skærpede krav, idet der lægges stor vægt på, at for-
midlingstjenester, såsom sociale medier, der er etableret i tredjelande, og
retter deres tjeneste mod EU, også omfattes af forordningens krav.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup