Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2445250_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. september 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Lise Troelsen
Sagsnr.: 2021-0032/43-0024
Dok.:
2093171
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 650 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvad reglerne er inden for området om fejlopkrævninger m.v., og hvad konsekvenserne er ved at bryde dem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad de juridiske konsekvenser
kan være ved 1) at afgive forkerte oplysninger til domstolene,
og 2) på trods af adskillige advarsler at afholde sig fra at orien-
tere domstolene om, at man har afgivet forkerte oplysninger?”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der sigtes til sagen
om, at Danske Bank som følge af datafejl i bankens inkassosystemer poten-
tielt kan have sendt forkerte krav i op mod ca. 16.000 sager, der er behandlet
ved domstolene.
Der er tale om en særdeles alvorlig situation, hvis en part i en retssag afgiver
forkerte oplysninger til domstolene. Dette gælder ikke mindst i tilfælde,
hvor oplysningerne stammer fra en part, som domstolene i almindelighed
burde kunne have tillid til fremlægger korrekte oplysninger
Domstolsstyrelsen har oplyst, at Danmarks Domstole har nedsat en arbejds-
gruppe, som i dialog med banken er i gang med at fastlægge, hvordan de
mange sager, som er berørt af de forkerte krav, bedst muligt håndteres i
domsstolssystemet.
2.
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at hvis en part i en retssag afgiver
forkerte oplysninger, vil parten kunne blive mødt med juridiske konsekven-
ser i henhold til et eller flere regelsæt.
Først og fremmest vil afgivelse af forkerte oplysninger i en retssag efter om-
stændighederne kunne føre til en fornyet behandling af sagen. Om og i givet
fald hvordan en sag, hvori der er afgivet forkerte oplysninger, kan behandles
på ny, afhænger blandt andet af den konkrete sagstype. Det henhører under
domstolene at foretage den nærmere vurdering heraf.
Afgivelse af forkerte oplysninger til domstolene vil endvidere efter omstæn-
dighederne kunne medføre strafansvar. Straffelovens §§ 158, 162 og 163
indeholder regler om strafansvar for blandt andet falsk forklaring for retten,
afgivelse af urigtig pligtmæssig erklæring til offentlige myndigheder og af-
givelse af urigtig erklæring til brug i retsforhold, der vedkommer det offent-
Side 2/3
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvad reglerne er inden for området om fejlopkrævninger m.v., og hvad konsekvenserne er ved at bryde dem, til justitsministeren
lige. Et eventuelt strafansvar for overtrædelse af disse bestemmelser vil for-
udsætte, at der konkret har foreligget det fornødne forsæt, herunder i relation
til forklaringens eller erklæringens urigtighed. Det bemærkes dog, at der i
medfør af straffelovens § 160, jf. § 158, også vil kunne straffes i tilfælde,
hvor nogen gør sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig for-
klaring for retten.
Som det fremgår af Rigsadvokatens bidrag til den samtidige besvarelse af
spørgsmål 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg, kan afgivelse af
forkerte oplysninger til domstolene eller manglende orientering om, at der
er afgivet sådanne oplysninger, trods positiv viden herom, efter omstændig-
hederne udgøre bedrageri efter straffelovens § 279.
Vurderingen af, om der kan gøres et strafansvar gældende, vil under alle
omstændigheder bero på en konkret vurdering af alle sagens omstændighe-
der.
Side 3/3