Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2445249_0001.png
Folketinget
Erhvervsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
14. september 2021
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Lise Troelsen
Sagsnr.: 2021-0032/43-0025
Dok.:
2093179
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-
udvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 653 (Alm. del), som Folketin-
gets Erhvervsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. august 2021.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
 ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om, hvad reglerne er inden for området om fejlopkrævninger m.v., og hvad konsekvenserne er ved at bryde dem, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 653 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad reglerne er inden for dette
område, og hvad konsekvenserne er ved at bryde dem? Mener
ministeren f.eks., som Danske Banks egne advokater har advaret
om, at praksissen kan være i strid med straffelovens bedrageri-
paragraffer?”
Svar:
Indledningsvis henvises der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
650 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervsudvalg.
For så vidt angår bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279, har Justits-
ministeriet indhentet et bidrag fra Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Efter
straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som, for
derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved
retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse
bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved
der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undla-
delsen bliver afgørende, et formuetab.
Afgivelse af urigtige oplysninger til domstolene vil således efter
omstændighederne kunne straffes som bedrageri, hvis afgivel-
sen konkret er sket 1) med henblik på at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding, 2) retsstridigt har fremkaldt, bestyrket eller
udnyttet en vildfarelse, 3) har bestemt en anden til en handling
eller undladelse og 4) derved har påført denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formue-
tab. Det samme gælder, hvis domstolene ikke orienteres om, at
der er afgivet urigtige oplysninger, selvom der er positiv viden
herom.
Et strafansvar vil dog i begge tilfælde forudsætte, at der konkret
har været det fornødne forsæt til bedrageri. Vurderingen heraf
vil i alle tilfælde bero på en konkret vurdering af alle sagens
omstændigheder.
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Krimi-
nalitet (SØIK) har i forhold til den konkrete sag besluttet ikke at
indlede efterforskning i sagen i medfør af reglerne i retsplejelo-
vens § 749, stk. 1, da der på det foreliggende grundlag ikke er
en rimelig formodning om, at der er begået noget strafbart i re-
lation til bedrageribestemmelsen i straffelovens § 279.”
Side 2/2