Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2439770_0001.png
Skatteudvalget 2020-21
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 123
Offentligt
20. november 2020
J.nr. 2020 - 9487
Kontor:
Forretning og Styring 1 [FS1]
Samrådsspørgsmål F og G
- Tale til besvarelse af spørgsmål F og G den 20. november 2020.
Spørgsmål F
Hvornår blev henholdsvis ministeren og Skatteministeriet bekendt med
sagen om Danske Banks fejl i gældsinddrivelsen?
Spørgsmål G
Har der været møder mellem ministeren og/eller Skatteministeriet og
repræsentanter fra Danske Bank om sagen om fejl i gældsinddrivelse? I
bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvad mødet/møderne om-
handlede.
Indledning
Jeg vil starte med at kvittere for samrådsspørgsmålene.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0002.png
Inden jeg går i gang med at svare på spørgsmålene, vil jeg gerne slå fast,
at jeg mener, at der er tale om en alvorlig sag for Danske Bank. Særligt
ulykkeligt er det, hvis fejl i bankens gældsinddrivelsessystem er gået ud
over bankens mest sårbare kunder.
Skattestyrelsen har oplyst mig om, at de gennem årene har modtaget
indberetninger fra Danske Bank om de krav, som borgerne reelt er ble-
vet mødt med, og som derfor har givet dem ret til et rentefradrag. Skat-
testyrelsen har dertil oplyst mig om, at de endnu ikke har modtaget nye
indberetninger fra Danske Bank som følge af sagen, og at Skattestyrel-
sen derfor endnu ikke har et grundlag for at påbegynde eventuelle fejl-
rettelser.
Jeg håber derfor, at Danske Bank snarest muligt får ryddet op i de fejl,
der er begået.
Jeg vil nu besvare spørgsmål F og G, og jeg vil besvare dem i den ræk-
kefølge, de er blevet stillet.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0003.png
Besvarelse af spørgsmål F
I spørgsmål F spørges der til, hvornår henholdsvis jeg som minister og
Skatteministeriet blev bekendt med sagen om fejl i gældsinddrivelsen i
Danske Bank.
Dét spørgsmål kan jeg svare kort på. Efter Skatteministeriets departe-
ment var blevet orienteret telefonisk kort forinden, modtog departe-
mentet den 13. januar i år en fortrolig orientering fra Skattestyrelsen om,
at styrelsen var i dialog med Danske Bank om mulige fejl i bankens
gældsinddrivelsessystem. Denne fortrolige orientering fik jeg forelagt
den 26. januar 2020. [Styrelsens orientering fra 13. januar samt et opda-
teret statusnotat fra 5. november om sagen er blevet fremsendt til ud-
valget i fortrolig form forud for samrådet.]
Af Skattestyrelsens orientering fremgik det bl.a. - som det også har været
nævnt i medierne
at Skattestyrelsen den 6. november 2019 modtog
den første henvendelse fra Danske Bank om, at banken havde konsta-
teret datakvalitetsudfordringer i bankens gældsinddrivelsessystem, som
dermed kunne have betydning for bankens tidligere indberetninger til
Skattestyrelsen.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0004.png
Det fremgik også af orienteringen fra Skattestyrelsen, at Danske Bank
stadig var i gang med at undersøge problemet og dets omfang nærmere.
Skattestyrelsen oplyste derfor, at styrelsen var begyndt at forberede sig
på håndteringen af de afledte skattemæssige konsekvenser, som opryd-
ningen i Danske Bank kunne føre med sig.
Når det er sagt, så vil jeg gerne understrege, at denne sag først og frem-
mest vedrører Danske Banks interne anliggender. Der er tale om et for-
hold mellem banken, dens kunder og i sidste ende dens aktionærer. Som
skatteminister kan jeg ikke bestemme, hvornår en privat virksomhed
oplyser sine kunder og aktionærer om interne fejl.
Jeg vil i den sammenhæng for det første henlede opmærksomheden på,
at jeg som skatteminister i henhold til skatteforvaltningsloven helt ge-
nerelt ikke kan gå ind i konkrete sager.
For det andet har skattemyndighederne
og dermed også jeg som skat-
teminister - en særlig skærpet tavshedspligt vedrørende videregivelse af
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0005.png
bl.a. en virksomheds økonomiske og erhvervsmæssige forhold, som
skattemyndighederne bliver bekendt med under varetagelsen af deres
arbejde.
For det tredje, er det også værd at nævne, at det er de indberetningsplig-
tige
i dette tilfælde Danske Bank
som har pligt til at indberette kor-
rekte oplysninger til Skattestyrelsen efter reglerne i skatteindberetnings-
loven.
Som skatteminister har jeg derfor en forventning om, at Danske Bank
får ryddet op i fejlene hurtigst muligt.
Det leder mig videre til besvarelse af spørgsmål G.
Besvarelse af spørgsmål G
I spørgsmål G spørges der til, om der har været møder mellem ministe-
ren og/eller Skatteministeriet og repræsentanter fra Danske Bank om
sagen om fejl i gældsinddrivelse? Og hvis det er tilfældet, om jeg kan
oplyse, hvad mødet handlede om.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0006.png
Også dét spørgsmål kan jeg svare kort på. Jeg vil gerne slå fast, at der
ikke har været afholdt møder mellem mig som skatteminister og Danske
Bank om sagen. Heller ikke Skatteministeriets departement har afholdt
møder med Danske Bank om den konkrete sag.
Som jeg var inde på før, har Skattestyrelsen oplyst mig om, at der har
været afholdt møder mellem Skattestyrelsen og Danske Bank om sagen,
hvilket jeg anser for at være ganske naturligt i den konkrete situation.
Det er vigtigt at huske på, at Skattestyrelsen hvert år modtager en lang
række oplysninger om bl.a. løn, renter og værdipapirer fra indberet-
ningspligtige tredjeparter, som fx kan være arbejdsgivere, banker, A-kas-
ser eller fagforeninger.
Hvis de indberetningspligtige bliver opmærksomme på fejl i de oplys-
ninger, de har indberettet til skattemyndighederne, så er det kun natur-
ligt, at de retter henvendelse til Skattestyrelsen, så det sikres, at fejlen
rettes, og borgernes skatteforhold bliver bragt i orden.
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om, hvornår erhvervsministeren, Erhvervsministeriet, skatteministeren og Skatteministeriet først blev bekendt med, at fejlene i Danske Banks inkassoafdeling var endt i domstolene, til erhvervsministeren
2439770_0007.png
Og her vil jeg gerne slå fast, at Skattestyrelsen naturligvis ikke skal
blande sig i, hvornår private virksomheder orienterer deres kunder om
fejl. Det har jeg også noteret mig, at Skattestyrelsen har gjort klart, at de
ikke har haft nogen indflydelse på. Og det kan jeg forstå, at Danske
Bank har bekræftet.
Tak for ordet.