Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2435624_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af ERU alm. del - 639 stillet af Karina Lorentzen (SF) den
14. juli 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren bakker Valmont SM op i sin
sag i EU-Kommissionen,
jf. artiklen ”Danske virksomheder presses hårdt
udefra: Stålgigant risikerer fyringer og sender nødråb til politikerne” fra
JydskeVestkysten den 14. juli 2021 (https://jv.dk/artikel/danske-virksom-
heder-presses-h%C3%A5rdt-udefrast%C3%A5lgigant-risikerer-fyringer-
og-sender-n%C3%B8dr%C3%A5b-til-politikerne)?
Svar:
Den 21. oktober 2020 indledte EU-Kommissionen en anti-dumpingunder-
søgelse på import af vindmølletårne fra Kina. Anti-dumpingundersøgelsen
har til formål at undersøge, om vindmølletårnene fra Kina sælges til dum-
pede priser, og om importen har påført EU-industrien skade.
Jeg er opmærksom på sagen og de væsentlige konkurrencemæssige udfor-
dringer og modsatrettede interesser forbundet med sagen for danske virk-
somheder samt sagens betydning for den grønne omstilling i Danmark og
EU.
EU-Kommissionen har oplyst, at de forventer at have undersøgelsen færdig
i slutningen af året. Regeringen vil i den forbindelse blandt andet se på de
danske erhvervsinteresser i sagen samt på resultaterne og kvaliteten af EU-
Kommissionens undersøgelse, herunder i forhold til om der er påvist dum-
ping, om den eventuelle dumping har påført skade på den europæiske in-
dustri, samt om der på tilstrækkelig vis er taget højde for producent- og
importinteresser i vindmøllebranchen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup