Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2439480_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. juni 2021
Besvarelse af alm. del
spm. 512 stillet af Erhvervsudvalget den 10.
maj 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/5-21 fra TEKNIQ Arbejds-
giverne vedr. sag omkring import af vindmølletårne fra Kina, jf. ERU alm.
del - bilag 300?
Svar:
Den 21. oktober indledte EU-Kommissionen en antidumping-undersøgelse
på import af vindmølletårne fra Kina. Antidumping-undersøgelsen har til
formål at undersøge, om tårnene fra Kina sælges til dumpede priser, og om
importen har påført skade på EU’s industri.
Sagen er forbundet med mod-
satrettede, danske erhvervsinteresser, hvor danske producenter af vindmøl-
letårne ønsker indførelse af tolden, mens danske vindmølleproducenter,
som importerer tårnene fra Kina, er imod tolden.
Jeg er opmærksom på sagen og dens konsekvenser for dansk erhvervsliv,
herunder for de danske stålproducenter, som blandt andet TEKNIQ Ar-
bejdsgiverne har gjort opmærksom på i sit brev. Jeg har i mit svar til TEK-
NIQ Arbejdsgiverne oplyst, at det er vigtigt for regeringen, at relevante
hensyn afvejes i forbindelse med
anvendelsen af EU’s handelsdefensive
instrumenter, herunder indførelse af antidumping-told.
For det første ser regeringen behov for, at EU’s handels-
og klimadagsor-
den i endnu højere grad end i dag sammentænkes for at understøtte EU’s
ambitiøse klimamål og samtidig styrke den europæiske vindenergisektor,
som er afgørende for at sikre den grønne omstilling. Hertil har Danmark og
dansk økonomi stor gavn af at kunne importere varer til konkurrencedyg-
tige priser fra lande uden for EU til videreforarbejdning og videresalg.
Samtidig er det vigtigt for regeringen, at der sikres fair og rimelig konkur-
rence, og at EU sætter effektivt ind over for unfair handelspraksis fra tred-
jelande som Kina.
Regeringen vil derfor nøje se på resultaterne og kvaliteten af EU-Kommis-
sionens undersøgelse samt forholde sig til et eventuelt forslag, når disse
foreligger. Jeg vil i den forbindelse bemærke, at EU-Kommissionen har
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 638: MFU spm., om ministeren er bekendt med, at EU-Kommissionen har indledt en sag om antidumping-told på vindmølletårne, til erhvervsministeren
2/2
oplyst, at man har udsat beslutningen om indførelse af told til slutningen af
året. Danmark kan, når et forslag foreligger, stemme for, imod eller afstå.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup