Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2435641_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. august 2021
Svar på spørgsmål alm. del 637 stillet af udvalget den 20. maj 2021
efter ønske fra Anni Matthiesen (V)
Spørgsmål:
Ministeren bedes i et notat redegøre for, hvilke midler og tiltag fra den af-
talte Sommerpakke 2021 der kan forlænges til udmøntning i 2022. Mini-
steren bedes desuden redegøre for, hvorvidt der er planer om at forlænge
den aftalte periode, så øvrige midler og tiltag fra Sommerpakke 2021 kan
anvendes over en længere periode
også efter årets udgang.
Svar:
Den 4. juni 2021 indgik regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier
Aftale om sommer- og erhvervspakke mv.,
der skal hjælpe de særligt hårdt
ramte erhverv, sætte gang i eksporten og understøtte aktiviteter for børn,
unge, ældre og udsatte.
Med aftalen udmøntes rammeaftalen af den 19. maj gennem en række ini-
tiativer i form af en sommerpakke, trivselstiltag over for sårbare m.fl., ind-
satser over for udsatte erhverv samt en eksportpakke. Sommerpakken er et
ekstraordinært stimuli-tiltag i indeværende år, og flere af aktiviteterne løber
året ud for at skabe større fleksibilitet.
Med aftalen afsættes der 295 mio. kr. til tiltag målrettet turismen, 110 mio.
kr. til billigere indenrigsrejser i sommerperioden, 330 mio. kr. til indsatser
målrettet kultur-, idræts- og foreningslivet, 165 mio. kr. til tiltag målrettet
sårbare, mennesker med handicap, børn, unge og ældre og 400 mio. kr. til
særligt udsatte sektorer. Midlerne er afsat i 2021, og der er ikke med aftalen
afsat midler til at forlænge ovenstående tiltag i 2022 (se særligt nedenfor
vedr. tiltag på eksportområdet).
Initiativerne finansieres af de fælles reserver på finanslovens § 35 og ud-
møntes i 2021, jf. aktstykke 297 af 17. juni 2021. I nogle tilfælde vil midler
afsat i indeværende finansår dog kunne udbetales senere, hvis det pågæl-
dende initiativ strækker sig over flere år. Enkelte konkrete aktiviteter og
projekter kan således strække sig ind i 2022, herunder bl.a. de konkrete
virksomhedsaktiviteter under omstillingspuljen og genopretningsplanen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 637: Spm. om hvilke midler og tiltag fra den aftalte Sommerpakke 2021 der kan forlænges til udmøntning i 2022, til erhvervsministeren
2/2
for hovedstadens turisme, Comeback Copenhagen, der løber i 2021-2023.
I disse tilfælde skal tilsagn om tilskud dog være givet i 2021.
Som en del af aftalen udmøntes endvidere eksportreserver fra
Aftale om
udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler, eksportpakke og
reserve til forlængelse af hjælpepakker af 2. december 2020.
I alt afsættes
der således 305 mio. kr. til at styrke dansk eksport, hvoraf 155 mio. kr.
udmøntes i 2021, mens 75 mio. kr. udmøntes i hhv. 2022 og 2023.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup