Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2433705_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 636 alm. del stillet af udvalget den 2. juli 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/7-21 fra PANAYOTIS ApS
om udfordringer med hjælpepakker, jf. ERU alm. del - bilag 388?
Svar:
I henvendelsen fra PANAYOTIS peges der på nogle konkrete udfordringer
i forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger til kompensations-
ordningerne.
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at de gennem hotlinen ikke oplyser
sagsbehandlingsstatus for konkrete kompensationssager. Det skyldes
hovedsagligt, at det ikke er muligt at verificere, hvem der ringer ind. Af
hensyn til datasikkerhed kan der således ikke afgives sagsspecifikke
oplysninger over telefonen.
Virksomhederne har dog mulighed for at tjekke den overordnede status for
deres ansøgninger om kompensation på
Mit Virk.
Erhvervsstyrelsen har
oplyst mig, at der tidligere har været en mindre it-fejl, der resulterede i, at
en række virksomheder, i en periode, ikke kunne følge deres sag. Fejlen er
imidlertid blevet udbedret, og virksomheden kan igen tjekke status på deres
ansøgning om kompensation.
Erhvervsstyrelsen udmelder forventede maksimale sagsbehandlingstider
ugenligt på deres hjemmeside. Virksomhederne kan på hjemmesiden få et
overblik over, hvornår deres ansøgning om kompensation senest er
behandlet. De udmeldte sagsbehandlingstider overholdes, men på
ordningen for faste omkostninger og arrangørordningen har der i en
periode været forlængede sagsbehandlingstider, hvilket også fremgår på
Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Derfor vil der være virksomheder, der
oplever længere sagsbehandlingstider.
De forlængede sagsbehandlingstider skyldes bl.a., at Erhvervsstyrelsen i
perioder
i
2021
har
modtaget
mange
ansøgninger
kompensationsordningen for faste omkostninger. Dertil kommer, at
ansøgningerne på faste omkostninger og arrangørordningen er mere
komplekse end på de øvrige ordninger, og det kræver derfor en højere grad
af manuel sagsbehandling at gennemgå den indsendte dokumentation mv.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm., om kommentar til henvendelsen af 2/7-21 fra PANAYOTIS ApS om udfordringer med hjælpepakker, til erhvervsministeren
I løbet af juli måned har Erhvervsstyrelsen dog reduceret antallet af åbne
sager, og dermed nedbringes antallet af igangværende sager væsentligt for
hver uge.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2