Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2436976_0001.png
NOTAT
Orientering vedr. Fonden Fristaden Christianias
anmodning om "hjælpepakke" grundet Covid-19
Bygningsstyrelsen har modtaget en anmodning fra Fonden Fristaden Christiania om en
hjælpepakke fra staten som følge af Covid-19. Anmodningen er vedlagt denne oriente-
ring.
Bygningsstyrelsen vurderer, at styrelsen på det nuværende grundlag
ikke
har hjemmel til
at imødekomme Fondens anmodning i sin helhed. Såfremt der er politisk ønske om at
imødekomme Fondens anmodning skitseres en række muligheder nedenfor.
Fondens anmodning
Fonden oplyser, at Christianias erhvervs- og kulturliv er økonomisk presset på samme
måde som erhvervs- og kulturlivet i resten af Danmark. Fælleskabet Christiania har der-
for svært ved at betale bygningsleje til Fonden, som efterfølgende har svært ved at be-
tale leje til staten.
Fonden oplyser, at den særlige fælleskabsstruktur på Christiania indebærer at mange af
virksomhedernes udgifter betales i fællesskab og at udgifter til husleje, forbrug og drift
således ikke kan henføres direkte til den enkelte virksomhed/kulturaktivitet. Når virksom-
hederne ikke kan oplyse deres særskilte udgifter, er det ikke er muligt at søge de hjælpe-
pakker, som regeringen har stillet til rådighed.
Bygningsstyrelsen har som opfølgning på Fondens henvendelse bedt Fonden om at op-
lyse om Fonden eller virksomhederne har søgt eller modtaget støtte via de eksisterende
hjælpepakker. Til dette har Fonden oplyst, at "max en håndfuld har fået hjælp".
Fondens anmodning vedrører hjælp til Fonden som udlejer grundet de manglende ind-
tægter fra leje fra virksomhederne på Christiania. Fonden anmoder konkret om, at 50 pct.
af Fondens lejebetaling til staten for det seneste halve år refunderes og at 50 pct. af Fon-
dens lejebetaling til staten for det næste halve år udsættes. Fonden oplyser, at dette sva-
rer til, at der anmodes om at staten refunderer ca. 1,4 mio. kr. og giver Fonden udsæt-
telse af yderligere 1,4 mio. kr.
Fondens leje til staten
Staten ejer voldanlægget og en række bygninger herpå. Staten udlejer statsbygningerne
og jorden under Fondens egne bygninger på voldanlægget til Fonden. Fonden ejer selv
jorden og bygningerne i den bymæssige del af Christiania, som ligger uden for voldan-
lægget.
Bygningerne på både den del af Christiania, som Fonden ejer og den del som staten ejer
anvendes til henholdsvis boliger, erhverv, kultur og sociale/fælles formål. Niveauet for
Fondens kvadratmeterleje til staten for bygninger og jord er afhængigt af bygningens an-
vendelse. Bygningernes anvendelse og lejeniveauet blev fastsat med aftalen fra 2012.
Lejen pl-reguleres årligt og opkræves i dag, som en samlet leje og således ikke fordelt på
hver enkelt bygning.
Fonden baserer sin anmodning på, at ca. 50 pct. af bygningerne på hele Christiania an-
vendes til erhverv, kultur, social og fælles-formål. Bygningsstyrelsen bemærker hertil, at
10. november 2020
Journalnummer:
15/02848
www.bygst.dk · T 4170 1000 · [email protected] · CVR 58182516
Bygningsstyrelsen er en del af Transport- og Boligministeriet
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 631: Spm., om at fremsende korrespondancen mellem Transport- og Boligministeriet og Erhvervsministeriet og Kulturministeriet vedr. spørgsmål om adgang til hjælpepakker, til indenrigs- og boligministeren
2436976_0002.png
langt størstedelen af bygningerne, som anvendes til erhvervs- og kulturformål på Christi-
ania, er ejet af Fonden og således ikke er omfattet af lejebetaling til staten. Ud af Fon-
dens årlige samlede leje til staten på knap 6 mio. kr. udgør bygningsleje eller jordleje til
erhvervs- og kulturformål kun ca. 410.000 kr.
Bygningsstyrelsens hjemmel til imødekommelse af anmodning
Der findes ikke særskilte bestemmelser i hverken 22. juni-aftalen eller lejekontrakterne
mellem Fonden og Bygningsstyrelsen vedrørende muligheden for udsættelse (henstand)
eller huslejefrihed.
Det er Bygningsstyrelsens vurdering, at styrelsen ej heller har hjemmel i bevillinger eller i
aktstykke 89 (2012) til at tilbyde Fonden en hjælpepakke via huslejefrihed.
Bygningsstyrelsen vurderer, at styrelsen alene kan imødekomme anmodningen om ud-
sættelse af lejebetaling. Konkret vil Bygningsstyrelsens udmønte dette ved, at fakturere
Fonden for husleje i 4. kvartal, men undlade at sende rykker for betaling før 2. kvartal
2021. Fonden får således udsættelse af betaling svarende til ca. 1,4 mio. kr. i et halvt år.
Bygningsstyrelsen har i foråret anvendt samme model i forhold til et mindre antal øvrige
private lejere i statsejendomme.
Mulig politisk beslutning om imødekommelse af anmodning om huslejefrihed
Da det i høj grad er statens interesse at sikre Fondens overlevelse, og da det reelt ikke
er realistisk at ophæve lejeaftalen med Fonden ved manglende betaling, er det en mulig-
hed, at det i denne særlige situation kan besluttes politisk helt eller delvist at imøde-
komme Fondens anmodning.
Fonden kan på den baggrund bedes om en fyldestgørende redegørelse for anvendelse
af andre hjælpepakker, hvorefter Fondens anmodning i givet fald kunne imødekommes
efter f. eks. en af følgende graduerede modeller.
1. Lejenedsættelse på leje til staten
Fonden tilbydes, at den samlede leje til staten i perioden 11. marts 2020 til foreløbigt 1.
januar 2021 nedsættes med 50 pct. Lejenedsættelsen vil betyde, at Fonden modtager til-
skud fra staten på ca. 2,4 mio. kr.
2. Lejenedsættelse på leje til staten svarende til Fondens tab
Fonden anmodes om at opgøre og dokumentere sit faktiske udestående på ikke-betalt
leje fra virksomhederne. Fondens leje til staten nedsættes tilsvarende.
3. Lejefrihed på bygnings- og jordleje for bygninger som lejes af staten og har erhvervs-
og kulturformål.
Fonden tilbydes lejefrihed på bygnings- og jordleje for bygninger som lejes af staten og
har erhvervs- og kulturformål i perioden 11. marts 2020 til foreløbigt 1. januar 2021. Leje-
friheden vil betyde, at Fonden modtager tilskud fra staten på ca. 325.000 kr.
Finansiering
Finansieringen af et eventuelt tilskud vil skulle afklares nærmere, men såfremt Bygnings-
styrelsen får hjemmel hertil, vil tilskuddet kunne finansieres på 28.72.03 (drift og udvikling
af Christiania)
Det er Bygningsstyrelsens vurdering, at et eventuelt tilskud til Fonden vil skulle forelæg-
ges for FiU.
Side 2 af 2