Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 623 alm. del stillet af udvalget den 30. juni
2021 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Er ministeren enig i, at mærkningsordninger kun fungerer, hvis det er let
for forbrugere og virksomheder at navigere i ordningerne?
Svar:
Mærkningsordninger er informationsstandarder, som har til formål at skabe
gennemsigtighed og give klarhed over en eller flere egenskaber ved de spe-
cifikke produkter, herunder fx som dokumentation for en vis miljøstandard.
Det er naturligvis vigtigt, at en mærkningsordning er let at forstå, hvis den
skal have effekt på forbrugernes valg. Herudover er der også andre faktorer,
der er vigtige for effekten. Fx skal mærket være retvisende og troværdigt,
ligesom mærket skal afspejle forhold, der har værdi for forbrugeren, når
forbrugeren skal vælge mellem flere produkter.
For at understøtte virksomheders anvendelse af mærkningsordninger er det
med Strategi for grønne offentlige indkøb besluttet, at vejledningsindsatsen
styrkes over for små og mellemstore virksomheder, der ønsker at reducere
og dokumentere deres miljø- og klimapåvirkning med miljømærker og
grønne standarder.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup