Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2438049_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
27. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 619 alm. del stillet af udvalget den 29. juni
2021 efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål:
Med henvisning til ministeren svar af 20. august 2020 på ERU alm. del -
spørgsmål 426 (folketingsåret 2019-20), bedes ministeren forholde sig til,
at der forsat er banker, der nægter at oprette en Nemkonto for virksomheder
med henvisning til interne regler, og redegøre for, hvad ministeren agter at
foretage sig, således at enhver virksomhedsejer med lovligt ophold i Dan-
mark har mulighed for at få en bankkonto.
Svar:
Som nævnt i min besvarelse af ERU spørgsmål 426 (alm. del) 2019-20,
fremgår det af Finans Danmarks henstilling, at pengeinstitutter skal tilbyde
at oprette en basal erhvervskonto med en række ydelser til virksomheder,
herunder at kontoen skal kunne benyttes som virksomhedens NemKonto.
Der er dog
som også tidligere nævnt
enkelte undtagelser, som eksem-
pelvis situationer, hvor pengeinstituttet efter deres interne regler generelt
ikke indgår i forretning med kunder i bestemte sektorer, eller hvor penge-
instituttet ikke er betrygget i, at instituttet også fremover vil kunne opfylde
dets forpligtelser efter bl.a. hvidvasklovens regler.
På baggrund af dialog med Erhvervsministeriet, har Finans Danmark i sam-
arbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, FSR-danske revisorer og
SMVdanmark
udarbejdet guiden ”Sådan
opretter du en erhvervskonto”, der
blev udgivet den 6. juli 2021.
Formålet er, at give en række gode råd til, hvordan erhvervsdrivende bedst
muligt kan forberede oprettelsen af en erhvervskonto i et dansk pengeinsti-
tut.
På den baggrund og idet jeg har en forventning om, at pengeinstitutterne
vil tilbyde alle virksomheder, som lever op til kravene, en erhvervskonto,
finder jeg ikke aktuelt anledning til at foretage mig yderligere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup