Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 618 alm. del stillet af udvalget den 29. juni
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren dele sine refleksioner om, hvorvidt der er konkurrencefor-
vridende elementer i det faktum, at nogle kystnære turismeområder i Dan-
mark har 20 år gamle dispensationer, som tillader dem at holde åbent på
helligdage, mens andre kystnære turismeområder ikke har samme mulig-
hed?
Svar:
Butikker der er beliggende på eller ved havnearealer, og som af kommu-
nalbestyrelsen, efter den 1. juli 2007, har fået tilladelse til at holde åbent i
en nærmere angivet periode, kan fortsætte hermed i den periode, tilladelsen
angiver. Herefter skal butikken følge lukkelovens generelle bestemmelser
om åbningstider.
Hertil kommer butikker, der er undtaget af lukkereglerne, idet de ligger i
områder, der i henhold til tidligere lukkelove var udlagt af kommunalbe-
styrelsen som områder, der i det væsentlige benyttes til sommer- og week-
endophold.
Endelig kan der være tilladelser, der stadig består i henhold til tidligere
lukkelove, som enten er givet lokalt af kommunalbestyrelsen, eller som di-
rekte er fremgået af tidligere lukkelove. Således bevarer fx gældende tilla-
delser, givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995 i henhold til
tidligere lukkelove, deres gyldighed tidsubegrænset.
Dispensationer, der administreres af Erhvervsstyrelsen, registreres hos sty-
relsen, mens dispensationer, der administreres lokalt af kommunalbestyrel-
sen, alene registreres hos den enkelte kommune. Der findes derfor ikke en
komplet liste over de dispensationer/tilladelser, der er givet i henhold til
den gældende lukkelov eller de tidligere lukkelove, eller over hvilke kon-
krete butikker, der er eller har været undtaget for reglerne om lukketider.
Jeg kan derfor ikke oplyse nærmere om omfanget af førnævnte tilladelser.
Men Erhvervsstyrelsen har oplyst til mig, at de vurderer, at førnævnte dis-
pensationsmuligheder er anvendt i begrænset omfang.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk