Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 616 alm. del stillet af udvalget den 29. juni
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Af Erhvervsstyrelsens
hjemmeside fremgår det, at ”Lukkeloven indeholder
nogle overgangsbestemmelser for bl.a. butikker i visse sommerhusområ-
der. Lukkeloven viderefører endvidere nogle gamle tilladelser givet under
tidligere lukkelove.” Ministeren bedes redegøre for, hvilke overgangsbe-
stemmelser der er tale om
–
og hvilke gamle tilladelser givet under tidligere
lukkelove, som er videreført.
Svar:
Jeg har redegjort for overgangsbestemmelserne og videreførelsen af visse
tilladelser i besvarelsen af spørgsmål 615.
Erhvervsstyrelsen har oplyst, at styrelsen alene registrerer tilladelser givet
på baggrund af en revisorerklæring, om at en butiks omsætning ikke over-
stiger omsætningsgrænsen. Erhvervsstyrelsen offentliggør disse registre-
ringer i det offentligt tilgængelige register CVR. Erhvervsstyrelsen oplyser
endvidere, at der er på nuværende tidspunkt er 905 butikker, der kan have
helligdagsåbent på baggrund af indsendt revisorerklæring.
Derudover administrerer Erhvervsstyrelsen tilladelser til helligdagsåbent i
forbindelse med særlige lejligheder, der meddeles på baggrund af indstil-
ling fra kommunalbestyrelsen i den kommune arrangementet afholdes. Er-
hvervsstyrelsen oplyser, at der årligt meddeles omkring 10 dispensationer
på baggrund af dette. Disse dispensationer meddeles efter Erhvervsstyrel-
sens praksis for en periode på 2 år.
Erhvervsstyrelsen administrerer slutteligt tilladelser til butikker, der er sid-
ste indkøbsmulighed i landområder. Disse dispensationer bliver meddelt på
baggrund af objektivt konstaterbare krav, herunder blandt andet afstand til
nærmeste butik. Erhvervsstyrelsen oplyser, at der på nuværende tidspunkt
er omkring 20 butikker, der kan have helligdagsåbent på baggrund af dette.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk