Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
Besvarelse af spørgsmål 615 alm. del stillet af udvalget den 29. juni
2021 efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er korrekt, at visse områder i
Danmark har tidligere dispensationer fra lukkeloven, og som følge deraf
har tilladelse til at holde åbent på helligdage. Ministeren bedes i forlæn-
gelse heraf redegøre for, hvorvidt disse særlige tilladelser har en udløbsdato
–
og i så fald hvornår.
Svar:
Lukkeloven fastsætter regler for, hvornår butikker må holde åbent og om-
fatter butikker, der sælger varer til forbrugere.
Hovedreglen er, at alle butikker kan holde åbent alle dage året rundt
–
dog
med undtagelse af helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl.
15.00 på nytårsaftensdag.
Helligdagene er som følger: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2.
påskedag, St. Bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. pinsedag samt 1. og
2. juledag.
Lukkeloven viderefører nogle gamle tilladelser givet under tidligere lukke-
love.
For det første gælder det for alle butikker, at tilladelser til at holde åbent på
lukkedage, som blev givet af kommunalbestyrelsen inden den 1. juli 1995,
i henhold til tidligere lukkelove, gælder tidsubegrænset.
For det andet gælder en særregel for butikker, der er beliggende på eller
ved havnearealer, og som af kommunalbestyrelsen, efter den 1. juli 2007,
har fået tilladelse til at holde åbent i en nærmere angivet periode, kan fort-
sætte hermed i den periode, tilladelsen angiver. Herefter skal butikken følge
lukkelovens generelle bestemmelser om åbningstider.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk