ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 610: Spm. om talepapir fra samrådet den 24. juni 2021 om ministerens kritik af, at bankerne følger Nationalbankens renteniveau i forhold til negative renter, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

19. juni 2021

2021 - 7220

morfel

Tale til samråd om negative renter den 24. juni 2021

–

ERU alm. del

samrådsspørgsmål AD, AE og AF

[Indledning]



Tak for invitationen til samrådet.



Jeg synes, at de negative renter er en rigtig vigtig dagsorden,

og jeg har faktisk glædet mig til at komme i udvalget i dag.

Dels for at forklare, hvad min holdning er til negative renter

og deres betydning for vores finansielle infrastruktur og for

tilliden til den finansielle sektor. Dels selvfølgelig også for

at komme nærmere, hvor de politiske partier stiller sig i for-

hold til ikke alene bankerne, men også bankkunderne i Dan-

mark.



Det håber jeg, at vi kan komme nærmere i dag.



Jeg synes, at de seneste ugers debat om negative renter vir-

kelig har vist, at det er et emne, der optager rigtig mange

danskere. Rigtig mange danskere oplever, at det både er ufor-

ståeligt og urimeligt, at bankerne opkræver negative renter af

deres opsparing.



Det er derfor også en sag, der optager mig meget som er-

hvervsminister. Både som bankernes minister, men jo i høj

grad også som bankkundernes minister.

[Ministerens udmelding om negative renter]

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 610: Spm. om talepapir fra samrådet den 24. juni 2021 om ministerens kritik af, at bankerne følger Nationalbankens renteniveau i forhold til negative renter, til erhvervsministeren

2/13



Baggrunden for dette samråd er, at jeg den 27. april fortalte,

hvad jeg mener om den generelle udvikling for opkrævning

af negative renter.



Jeg gentager såmænd gerne mit budskab; jeg mener, at græn-

sen for opkrævning af negative renter er nået nu ved de

100.000 kr. Og jeg mener, at bankerne skal tænke sig meget

godt om, hvis de planlægger at sætte grænsen endnu længere

ned.



Det mener jeg selvfølgelig af flere forskellige årsager:



Den finansielle sektor har en særlig og en meget vigtig rolle

i vores samfund. Det er den sektor, der blandt andet er betroet

at levere trygge rammer om danskernes privatøkonomi og

betroet at passe på danskernes opsparing.



Det er både i samfundets og den finansielle sektors interesse,

at der er tillid til den finansielle sektor og deres forvaltning

af rammerne for danskernes privatøkonomi.



Værdien af den tillid rækker langt ud over den enkelte banks

interesser, og alle finansielle virksomheder har en interesse i

og et ansvar for at understøtte den.



Når banker over en bred kam og løbende sænker grænsen for,

hvornår de opkræver negative renter, så bliver der rokket ved

den tillid.



Det skyldes

først og fremmest,

at danskerne bruger kontoen

i banken til at betale husleje, indkøb, daginstitution og andre

ting. Til at foretage alle de betalinger og transaktioner, der er

nødvendige for hverdagen. Det er en pointe, som også Nati-

onalbanken gør opmærksom på i deres pressemeddelelse fra

den 30. april i år om det her emne.



Det er ganske enkelt vanskeligt at forestille sig, at en helt

almindelig privatøkonomi ville kunne hænge sammen, hvis

man ikke som borger har sådan en konto.

3/13



Samtidig er en indlånskonto en helt central forudsætning for

at sikre hurtig og sikker betaling. MobilePay, Betalingsser-

vice, ja, endda vores gode gamle Dankort er baseret på ind-

lånskontoen som en hjørnesten. Den hastighed og sikkerhed

i betalingen, som vi skaber på baggrund af vores indlåns-

konti, er i sidste ende afgørende for vores samfundsøkonomi.



Oveni det kommer så, at alle danskere jo skal have en Nem-

Konto for overhovedet at kunne modtage løn og offentlige

udbetalinger.



Det betyder, at en indlånskonto er en integreret del af vores

dagligdag og vores samfund.



Derfor er bankmarkedet ikke et marked som alle andre. Du

kan godt leve og arbejde i Danmark uden at købe letmælk.

Men du kan i praksis ikke klare dig uden en indlånskonto.



Uden en indlånskonto vil du hverken kunne modtage løn el-

ler børnepenge og reelt have svært ved at begå dig i det dan-

ske samfund.



Så når hr. Alex Vanopslagh lige om lidt spørger, om jeg så

også har en holdning til, hvad supermarkeder tager for en li-

ter letmælk, smør eller andre hverdagsprodukter

–

så er sva-

ret nej.



Bankmarkedet er et særligt marked og bankerne har et sær-

ligt ansvar

–

derfor bør vi have særlige forventninger til dem,

så vi på den måde kan fastholde en høj tillid til dem.



Jeg synes også, at det er værd at lægge mærke til, at Natio-

nalbanken rent faktisk også har signaleret, at bankerne bør

fastlægge en fornuftig grænse for negativ forrentning af ind-

lån, som netop tager hensyn til de her forhold.

4/13



Jeg kan kun se det som, at der også efter Nationalbankens

opfattelse

en nedre grænse for, hvor langt bankerne bør gå

i forhold til at opkræve negative renter.



Det er i alles interesse

–

også for bankerne selv

–

at der er

tillid til måden, de forvalter deres forretning på.



For det andet

er det for mig, som bankkundernes minister,

afgørende, at der ikke grundlæggende rejses spørgsmål ved,

at det er bankerne, der passer på danskernes penge. Vi skal

gerne undgå en situation, hvor mange almindelige danskere,

for at undgå at betale negative renter, indirekte presses til at

flytte deres penge ud af bankkontoen og tage en risiko med

deres penge - en risiko de måske egentlig slet ikke har lyst til

at tage.



Det kan være, at danskerne enten hæver kontanter eller inve-

sterer i værdipapirer i større udstrækning, end de egentlig har

lyst til eller egentlig har mod på. Eller at danskerne undlader

at have en fornuftig opsparingsadfærd.



Der er rigtig mange danskere, der føler sig ramt i sagen om

de negative renter. Og at mange danskere føler sig klemte

over de negative renter, er Inge-Lise et eksempel på. Inge-

Lise hun var med i TV2 Nyhederne den aften, hvor jeg havde

skrevet min opdatering på Facebook. Hun havde bestemt

ikke lyst til risikofyldte investeringer. Og det er altså langt

fra - skulle jeg hilse og sige - alle danskere, der har en inve-

steringshorisont eller for den sags skyld en risikoappetit,

hvor det giver mening for dem at placere deres penge andre

steder end i banken. Det er langt fra alle danskere, der har

lyst til at jonglere deres opsparing i risikofyldte investerin-

ger.



Mange af vores ældre borgere har sparet op hele livet og nu

vil de gerne have deres opsparing stående på en konto, som

de kan hæve fra i deres i øvrigt velfortjente pensionisttilvæ-

relse.

5/13



Og det gælder særligt for de ældre, at mange ikke har en til-

strækkelig lang tidshorisont til, at det giver stor mening for

dem at kaste sig ud i et levende og risikofyldt aktiemarked.

Som måske ikke kan vente på et forventet afkast i 5, 10 eller

15 år og med risiko for, at pengene går tabt.



Det handler også om muligheden for at spare op til en værdig

alderdom, hvor der er mulighed for at kunne forsøde sin til-

værelse og forkæle børnebørnene.



Det siger sig selv

–

og det håber jeg virkelig, at vi er enige

om her i udvalget, om det så måtte være det eneste, vi bliver

enige om her i dag

–

at det ville være meget uheldigt, hvis

flere ældre hæver deres penge i banken og gemmer store

summer i skabe og madrasser for at undgå negative indlåns-

renter.



Det vil udsætte dem for en større risiko for hjemmerøveri,

hvis de har store mængder kontanter liggende privat. Og det

er i øvrigt hverken godt for kunder, bankerne eller for sam-

fundet som helhed

–

tværtimod.

[Gendrivelse af modargumenter]



Så har det jo været interessant på sidelinjen at følge med i,

hvad kongerigets aviser lægger spalter til i denne her debat.

Det har været meget interessant, og jeg har også siddet og

fulgt det lidt uden at blande mig for meget, for jeg synes, at

denne her debat fortjener et rum til at være i sin egen ret.



Interessant er det, at nogle mener, at jeg slet ikke skulle for-

stå, hvad bankmarkedet egentlig handler om. Det passer

selvfølgelig ikke. Og derfor vil jeg gerne adressere nogle af

de ting, der har været rejst i debatten.



For det første

er det blevet påpeget, at bankerne betaler ne-

gative renter, hvis de sætter overskydende indlån i National-

banken eller på pengemarkedet. Det er isoleret set korrekt,

og det er jeg selvfølgelig fuldt ud bevidst om.

6/13



Det er til gengæld en alt for forsimplet måde at se den sam-

lede debat om negative renter på.



Det er nemlig ikke nok at forholde sig til bankernes indlåns-

marginal, der måles op mod indskudsbevisrenten i National-

banken. Bankerne har en række placeringsmuligheder, hvor

placering i Nationalbanken kun er én ud af flere muligheder.



De har for eksempel mulighed for at anvende indlån til at

nedbringe lang og dyr gæld. På den måde har indlån en fun-

dingmæssig værdi for bankerne. Det er en relativt billig

måde at skaffe såkaldte

”lange penge”

på.



Man må heller ikke glemme, at bankernes traditionelle fun-

dingstruktur jo baserer sig på indlån, hvilket særligt de min-

dre banker fortsat er afhængige af. Vi så faktisk under finans-

krisen, hvordan bankerne blev tilbageholdende med at låne

til hinanden og at markedet mellem bankerne frøs til. Den

gang blev det meget tydeligt, hvilken værdi og sikkerhed

indlånsfinansiering har for institutterne.



Kort sagt: Indlånene fra helt almindelige dagligdags kunder

er en del af grundlaget for bankernes kerneforretning.



Det skal bankerne også huske at tage med i deres overvejel-

ser om, hvad indlån er værd for dem.



Det er altså ikke korrekt, når det påstås, at bankerne ikke kan

placere sine penge andre steder end i Nationalbanken. Det er

derfor, at der er et valg her for bankerne.



Jeg er bekymret for, at vi ender i en situation, hvor dansker-

nes mulighed for at foretage dagligdags betalinger og incita-

ment til at have en fornuftig opsparingsadfærd påvirkes af

negative renter.

7/13



Jeg kan godt frygte, at hvis udviklingen fortsætter, vil vi stå

i en situation, hvor færre sparer op og sætter sine penge i

banken. Det er en af grundene til, at jeg melder klart ud nu.



Grænsen for opkrævning af negative renter på indlånskonti

er for mig nået ved 100.000 kr.



Det er i bankernes egen interesse, at det finansielle system

fungerer og at kunderne ikke tager deres penge ud.



For det andet

har jeg noteret mig, at det skulle have vakt stor

opsigt, at jeg har understreget, at det ikke er nogen naturlov,

at bankernes renter på indlånskonti 1:1 skulle følge National-

bankens styringsrente.



Og det må jeg indrømme har undret mig meget at følge den

del af debatten.



For sandheden er jo, at der ikke er nogen 1:1-sammenhæng

mellem renten i Nationalbanken, og den rente bankerne væl-

ger at pålægge deres private kunder.



Bankerne har et valg. De kan godt sætte en anden rente, hvis

de vil over for deres kunder.



Det gælder også renten på indlånskonti, hvor institutterne

som sagt bør undlade at sænke grænsen for de negative renter

yderligere.



Den danske banksektor har kunnet drive en forretning med

milliardstore overskud i mange år, og vel at mærke også i de

år, hvor de ikke har opkrævet negative renter fra privatkun-

der - selvom Nationalbankens renter var negative i præcis

den samme periode.



Det er allerede ifølge Nationalbanken over 2/3 af danske pri-

vatkunders samlede indlån, der vil være omfattet af negative

renter ved en friholdelsesgrænse på 100.000 kr.

8/13



Det er altså efterhånden forholdsvist begrænset, hvor meget

ekstra bankerne ville kunne få ud af at sænke grænsen yder-

ligere. Så meget desto mere mener jeg, at bankerne bør være

enige i min melding om, at grænsen er nået.



Derudover må jeg jo gentage, at indlånet blandt andet er

grundlag for bankernes indtjening på udlån. Og hvis ban-

kerne ikke havde indlån, skulle de skaffe finansiering på an-

den måde. Derfor kan jeg ikke se rimeligheden i at indføre

negative renter fra fx første indlånskrone. Og det vil jo være

konsekvensen, hvis ikke udviklingen stopper et sted, sådan

som jeg varsler, at jeg ønsker.



Derfor siger jeg igen meget tydeligt, at min grænse er nået

ved de 100.000 kr.



For det tredje

har nogle peget på, at modstykket til de nega-

tive renter på indlån er, at udlånsrenterne også er negative,

hvorved man fx som boligejer får gavn af meget lave bolig-

renter. Det er i princippet og isoleret set rigtigt nok. Men her

skal man bare huske på, at det jo langt fra er alle danskere,

der ejer en bolig.



De danskere, der bor til leje eller de danskere, der gennem et

langt og slidsomt liv har betalt deres bolig, og som har taget

ansvar for egen tilværelse og alderdom ved at opbygge en

fornuftig reservekapital, de får så alene ulemperne ved de ne-

gative renter.



For det fjerde

har nogle peget på, at renten på statsobligatio-

ner er negativ og spurgt, om det er et udtryk for, at staten er

grådig, når staten nu har gavn af renterne på nogle statsobli-

gationer.



Jeg må bare sige, at det er en sammenligning, der i hvert fald

efter min mening ikke er relevant i den debat, vi fører her.

9/13



For indlån er det

–

som jeg har sagt

–

almindelige danskere,

som ikke har noget alternativ til en indlånskonto. Det er en

del af infrastrukturen.



For statsobligationer er det noget andet. Her er der tale om et

aktiv, som primært professionelle investorer investerer i

blandt en række forskellige aktiver. Og de investorer har i

modsætning til privatkunderne en lang række andre mulig-

heder for at investere deres penge.



For det femte

bemærker jeg også, at der er nogle, der mener,

at man ikke kan føre fastkurspolitik, hvis ikke bankerne par-

tout sætter renten på indlånskonti for almindelige borgere

identisk med Nationalbankens rente.



Det er ganske enkelt ikke rigtigt. I praksis skulle det jo så

betyde, at Nationalbanken ikke har kunnet føre fastkurspoli-

tik fra 2012, hvor nationalbankens rente var negativ, og frem

til 2019, hvor bankerne indførte negative renter. Det er jo

ganske enkelt ikke korrekt.



Så lad mig bare slå fast: Regeringen har ingen planer om at

gå bort fra fasturspolitikken. Fastkurspolitikken kan fint be-

stå, mens bankerne stopper med at sænke grænsen for nega-

tive renter for helt almindelige danskere.



Nationalbanken har i øvrigt også oplyst over for mig, at de

varierende indlånssatser for private ikke har haft indflydelse

på muligheden for at føre fastkurspolitik.

Samrådsspørgsmål AD

Vil ministeren uddybe sin kritik af, at danske banker følger

Nationalbankens renteniveau, som ministeren giver udtryk for

i en opdatering på ministerens private Facebookprofil den 27.

april 2021?

10/13



Konkret ift. samrådsspørgsmål AD har jeg redegjort for bag-

grunden for mit syn på bankernes opkrævning af negative

renter over for privatkunder



Som jeg også nævnte i starten, er jeg først og fremmest be-

kymret for, at de negative renter på indlån kan få danskerne

til at påtage sig en risiko, som de i udgangspunktet ikke har

lyst til.



Det er en reel problemstilling, som vi bliver nødt til at for-

holde os til. Det er den problemstilling, jeg adresserede i min

udmelding, da jeg kommunikerede, at jeg mener, at grænsen

nu er nået ved de 100.000 kr.



Nu vil jeg besvare spørgsmål AE.

Samrådsspørgsmål AE

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter

at iværksætte for at sætte en stopper for, at bankerne følger

Nationalbankens renteniveau?



Jeg har tydeligt kommunikeret, at jeg mener, at grænsen for

de negative renter er nået nu. Jeg håber og tror, at den finan-

sielle sektor har noteret sig mine udtalelser.



Jeg forventer selvfølgelig, at bankerne ikke sætter grænsen

for negative renter længere ned, fordi ulemperne for borgere,

for samfundet og for sektoren selv ikke står mål med den en-

kelte banks mulige gevinst.



Derfor vil vi selvfølgelig også følge området og udviklingen

tæt.



Derudover har jeg allerede på nuværende tidspunkt taget ini-

tiativ til to konkrete tiltag på dette område.

[Tiltag i Finanstilsynet

–

bankernes rådgivning]

11/13



Finanstilsynet har besluttet at stille skarpt på bankernes råd-

givning og information til kunder, der ønsker at undgå nega-

tive renter.



Her har jeg bedt Finanstilsynet om at have et skærpet fokus

på at sikre, at bankerne i deres rådgivning ikke sætter egen

indtjening over hensynet til at varetage kundernes interesser.

[Tiltag i KFST - konkurrencen på bankmarkedet]



Derudover må jeg sige, at jeg generelt mener, at der er behov

for, at vi allesammen bliver opdateret på den helt generelle

konkurrencesituation på bankmarkedet. Den seneste konkur-

renceanalyse på bankmarkedet foretaget af Konkurrencerå-

det er fra 2013.



Jeg tror, at de deltagende her i lokalet vil være enige i, at

konkurrence både er sundt og positivt

–

også hvis den funge-

rer på dette marked. Ikke kun på institutniveau, men selvføl-

gelig også på produktniveau til gavn for kunderne.



Det er godt, når bankerne bliver udsat for konkurrence. Det

giver bedre og billigere produkter til danskerne.



Jeg har derfor bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om

at undersøge, hvordan vi kan styrke konkurrencen på bank-

markedet og gøre det nemmere at være bankkunde.



Undersøgelsen vil samtidig give et opdateret fagligt funda-

ment at stå på, når jeg senere inviterer aftalekredsen bag ret

til tidlig pension til forhandlinger om at forbedre rammerne

om konkurrencen på bankmarkedet.



Nu vil jeg besvare spørgsmål AF.

Samrådsspørgsmål AF

Vil ministeren uddybe sin udtalelse i artiklen »Bankerne efter

møgfald fra minister: Det er ikke os, der har fundet på negative

12/13

renter« i Politiken den 27. april 2021, omkring sammenhæn-

gen mellem nationalbankens renteniveau og de danske ban-

kers renter, hvor ministeren vurderer, at »Der er ingen sam-

menhæng mellem renteniveauet i Nationalbanken, og hvad en

bank beslutter at gøre over for sine egne kunder«?



Min udtalelse bunder i det forhold, at der ikke er en naturlov,

der dikterer en 1:1 sammenhæng mellem den rente, som Na-

tionalbanken sætter, og den rente bankerne sætter på deres

indlånskonti. Det var også det, jeg sagde i min indledning.



Renten på indlånskonti er ikke dikteret af nogen, heller ikke

Nationalbanken. Det er den enkelte bank selv, der vælger,

hvor de vil sætte renten over for deres kunder.



Og skal man have dokumentation for, at det er korrekt, så

skal man som sagt bare se på situationen fra 2012 og frem til

2019.



Som jeg redegjorde for tidligere, så er placering af likviditet

i Nationalbanken alene én ud af flere placeringsmuligheder.

Billedet er langt mere komplekst.



Det viser jo bare, at bankerne har et reelt valg i forhold til,

hvad de skal opkræve i rente på indlånskonti som på alle an-

dre finansielle produkter.



Det er ikke en naturlov, at bankerne har identiske rentesatser

med Nationalbankens rentesatser over for deres privatkun-

der.

[Afslutning]



Jeg har nu redegjort for min bekymring i forhold til banker-

nes negative renter, hvor de ligger på nuværende tidspunkt.

13/13



Jeg mener, at bankerne skal tænke sig grundigt om, inden de

overvejer at sætte grænsen ned for, hvornår de kan opkræve

negative renter, herfra, hvor vi står nu.



Det er selvfølgelig et budskab, som jeg håber er gået klart og

tydeligt igennem. Danskere, der har opført sig økonomisk

ansvarligt og sparet op til fremtiden, skal ikke lige pludselig

betale uforholdsmæssigt meget for den ansvarlighed.



Det er ikke fornuftigt eller gavnligt

–

hverken for kunder,

banker eller for samfundet. Men endnu vigtigere: Det er gan-

ske enkelt heller ikke rimeligt.