Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2419273_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 603 alm. del stillet af udvalget den 11. juni
2021 efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere på synspunkt bragt i artiklen: ”Vellykket li-
beralisering? Nej! DanPilot hæver priserne til skade for skibstrafikken”,
Søfart, den 10. maj 2021.
Svar:
Som det fremgår af artiklen, blev markedet for havnelodsninger liberalise-
ret i 2006, mens markedet for gennemsejlingslodsninger (transitlodsninger)
blev fuldt liberaliseret i 2020 på baggrund af en lovændring i 2014.
Det fremgår af rapporten fra Rambøll og Blue Consulting fra 2018, som
artiklen også henviser til, at prisen for gennemsejlingslodsninger er faldet.
For regionallodsninger (havnelodsninger) er der derimod sket en stigning i
priserne. Prisstigningen har skabt øget overensstemmelse mellem DanPi-
lots priser og deres faktiske omkostninger, men jeg anerkender fuldt ud de
mindre havnes udfordringer med de stigende priser.
Der er mulighed for, at DanPilot og de mindre havne kan aftale et differen-
tieret serviceniveau, hvilket kan medvirke til at holde DanPilots omkost-
ninger og priser nede.
Der er desuden igangsat et arbejde med at udarbejde en konkret model for
et såkaldt forsyningsbidrag, der kan aktiveres, hvis DanPilots økonomi til-
siger det. Forsyningsbidraget skal kompensere DanPilot for byrderne ved
forsyningspligten, herunder i de mindre havne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup