ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm., om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 18. juni 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

Christiansborg

15. juni 2021

Svar på Erhvervsudvalgets spørgsmål nr. 594 (Alm. del) af 7. juni

2021 stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (S)

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 18. juni

2021, som har relevans for udvalgets sagsområde.

Svar

På dagsordenen for ECOFIN 18. juni 2021 vurderes følgende sager at være rele-

vant for Erhvervsudvalget:



Forslag om en EU-ramme

for handel med kryptoaktiver (”Markets in

Crypto Assets” –

MiCA)

Forslag om finansielle virksomheders digitale robusthed (”Digital Operati-

onal Resilience Act” –

DORA)

Status på styrkelsen af bankunionen

Rådet ventes snart at opnå enighed om MiCA og DORA. Forslagene skal overord-

net styrke regulering og tilsyn i forbindelse med den stigende digitalisering af den

finansielle sektor. Udvalget blev orienteret om sagerne inden ECOFIN 6. oktober

2020.

Kryptoaktiver (MiCA)

Forslaget om kryptoaktiver har til formål at sikre regulering og tilsyn med krypto-

aktiver, og at sikre den finansielle stabilitet samt forbrugerbeskyttelse, i lyset af den

hastige udvikling på området. Det er et område, hvor der ikke er tilstrækkelig regu-

lering i dag, og hvor der er behov for handling på EU-niveau.

Almindelige aktiver bliver i dag i stort omfang håndteret digitalt. Det gælder fx ind-

skud i en bank eller værdipapirer, der handles online. Oplysninger om transaktioner

og beholdninger håndteres i én enkelt central database, fx en bank, der holder styr

på sine kunders indskud og transaktioner og evt. handel med værdipapirer.

Et kryptoaktiv er også et rent digitalt aktiv, der alene udstedes, handles og opbevares

digitalt. Det kan fx være en valuta eller et værdipapir. Det særlige ved kryptoaktiver

er, at de håndteres via en såkaldt

’distribueret hovedbog’ (”Distributed Ledger

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 594: Spm., om at redegøre for de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 18. juni 2021, som er relevante for udvalgets sagsområde, til finansministeren

Side 2 af 4

Technology” –

DLT), der er en teknologi til at registrere ejerskab og handel med

aktiver ved hjælp af et decentralt netværk af databaser.

Det er Kommissionens vurdering, at handel med kryptoaktiver og en udbredt brug

af distribuerede hovedbøger har et stort potentiale i den finansielle sektor. Kom-

missionen peger bl.a. på styrket konkurrence og innovation inden for finansielle

tjenesteydelser, fx i handel med værdipapirer, eller sikre og effektive digitale beta-

linger i detailhandel og på tværs af grænser.

Kommissionen ser en risiko for, at markeder for kryptoaktiver kan påvirke beta-

lingssystemet eller den finansielle stabilitet, hvis der ikke sikres klare rammer i form

af regulering og tilsyn. I dette lys har Kommissionen fremsat et forslag til forord-

ningen om markeder for kryptoaktiver (MiCA) samt et forslag til et pilotregime for

markeder baseret på distribuerede hovedbøger.

MiCA skal regulere udstedelsen af kryptoaktiver samt tjenesteydelser relateret til

kryptoaktiver. Det gælder særligt den type af kryptoaktiver, der forsøger at holde en

stabil værdi over for et eller flere andre aktiver, fx valuta. Kryptoaktiver, der repræ-

senterer finansielle instrumenter, fx aktier, er allerede dækket af EU-lovgivning.

Forslaget betyder, at alle udstedere af kryptoaktiver underlægges tilsyn, ligesom de

skal give oplysninger til offentligheden om udstedelsen. Udstedere af kryptoaktiver,

der skal opretholde en stabil værdi over for fx en valuta, skal efterleve en række

yderligere krav. De skal bl.a. have en tilladelse fra den nationale myndighed, fx Fi-

nanstilsynet, efterleve kapitalkrav og opretholde en reserve. Reserven skal modsvare

deres udstedelse og sikre at ejeren af kryptoaktivet altid kan indløse det.

En udstedelse af disse kryptoaktiver kan blive klassificeret som signifikant, fx på

baggrund af udstedelsens omfang. Det indebærer bl.a. at udstederen bliver under-

lagt en række skærpede krav, fx krav til kapital, samt tilsyn af

EU’s

fælles europæiske

banktilsyn (EBA).

Pilotregimet er en slags træningsbane, der i seks år skal gøre det muligt at etablere

markeder, hvor distribuerede hovedbøger bruges til at handle med værdipapirer, fx

aktier og obligationer. Pilotregimet må kun være af et vist omfang og skal være

adskilt fra øvrige finansielle markeder.

Regeringen lægger stor vægt på en ambitiøs tilgang til regulering og tilsyn med kryp-

toaktiver i EU. Kryptoaktiver rummer både muligheder og risici, og det er vigtigt,

at faste fælles europæiske rammer bidrager til markeder for kryptoaktiver, som er

sikre, velregulerede og genstand for et effektivt tilsyn.

Regeringen støtter derfor aktivt, at MiCA fastsætter klare krav til udstederne, samt

at der indføres et fælles europæisk tilsyn med signifikante udstedelser. Det giver god

mening, idet problemstillingerne er grænseoverskridende, og fordi det styrker for-

bruger- og investorbeskyttelsen.

Side 3 af 4

Regeringen kan tilslutte sig oprettelsen af et pilotregime for handel med værdipapi-

rer ved hjælp af distribuerede hovedbøger, som er begrænset i omfang og under-

støtter finansiel stabilitet.

Regeringen kan støtte kompromisforslagene eller løsninger på linje hermed.

Digital operationel robusthed (DORA)

Forordningen om digital operationel robusthed (DORA) skal håndtere centrale

problemstillinger relateret til den stigende digitalisering af den finansielle sektor.

Det gælder dels cybertrusler og dels potentielle risici som følger af afhængighed af

store it-leverandører, som i høj grad er placeret uden for EU, såsom Microsoft,

Apple og Amazon.

Forslaget skal skabe en mere robust og effektiv digital finansiel sektor gennem har-

moniserede EU-krav til finansielle virksomheder og deres it-leverandører. DORA

omfatter den finansielle sektor bredt, fx banker og investeringsselskaber. Betalings-

infrastrukturer, fx Nets, er ikke omfattet.

Tiltagene i DORA vedrører 1) krav til finansielle virksomheders ledelse, risikosty-

ring, rapportering og cybersikkerhed; 2) krav til kontrakter mellem finansielle virk-

somheder og deres it-leverandører; 3) rammer for fælles europæisk tilsyn med store

it-leverandører, som anses for kritiske; og 4) rammer for tilsyn og samarbejde mel-

lem europæiske og nationale myndigheder.

Kompromisforslaget fastholder i vid udstrækning Kommissionens forslag. Der er

dog fastlagt en mere proportionel tilgang, hvor flere små finansielle virksomheder

undtages fra krav til fx ledelse og risikostyring.

Kompromisforslaget præciserer lokaliseringskravet sådan, at en leverandør skal

være etableret i EU i form af et datterselskab eller en filial for at kunne udbyde sine

tjenester.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), hvor alle EU-landes tilsynsmyndig-

heder er repræsenteret, får hovedansvaret for et fælles europæisk tilsyn med alle

kritiske it-leverandører. EBA skal føre tilsyn i samarbejde med de øvrige europæiske

samt nationale tilsynsmyndigheder.

Regeringen finder det generelt vigtigt at sikre en robust, effektiv og digitalt frem-

tidssikret finansiel sektor. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisfor-

slag.

Regeringen støtter et effektivt fælles tilsyn og tæt samarbejde mellem de europæiske

og de nationale tilsyn. Det giver god mening, idet problemstillingerne er grænse-

overskridende. Regeringen har derudover arbejdet for, at reglerne for små finan-

sielle virksomheder er proportionale.

Side 4 af 4

Regeringen har også arbejdet for, at betalingsinfrastrukturer omfattes i lyset af deres

væsentlige samfundsmæssige funktion. Betalingsinfrastruktur er ikke omfattet af

kompromisforslaget, men vil fortsat være omfattet af visse EU-regler og særligt na-

tionale regler på området.

DORA er samlet set et væsentligt fremskridt i forhold til finansielle virksomheders

it-robusthed og -effektivitet.

Status på styrkelse af bankunionen

På ECOFIN vil formandskabet præsentere en rapport om arbejdet i 1. halvår med

at styrke bankunionen. Der er løbende drøftelser om bankunionen og finansiel re-

gulering for alle EU-lande i tekniske arbejdsgrupper, og på politisk niveau er spørgs-

målene forankret i den udvidede eurogruppe for alle EU-lande. På ECOFIN er der

tale om en tilbagevendende, halvårlig statusrapport.

EU-landene drøfter bl.a. mulighederne for etablering af en sektorfinansieret fælles

indskyderforsikringsordning (EDIS) for landene i bankunionen, styrkelse af EU-

rammerne for håndtering af kreditinstitutter, som kommer i problemer, samt nye

tiltag til at styrke institutternes robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser

i EU-landene.

Drøftelserne vil fortsætte i 2. halvår 2021 og ventes på nogle områder at munde ud

i konkrete lovgivningsforslag, som vil skulle drøftes i de sædvanlige EU-lovgiv-

ningsprocesser.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen og vil tage status-

rapporten til efterretning.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister