Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
18. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 590 alm. del stillet af udvalget den 2. juni 2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 2/6-21 fra fødevaredanmark
om at manglende kreditforsikring truer genstart efter corona, jf. ERU alm.
del - bilag 344?
Svar:
Det har gennem hele coronakrisen været højt prioriteret af regeringen, at
danske virksomheder fortsat skal kunne sælge deres varer på trods af den
uro, som ramte verdensmarkederne i krisens første måneder.
Derfor indgik regeringen en bred aftale om etablering af en statslig garan-
tidækning for virksomheders handel og eksport, som har understøttet kre-
ditforsikringsmarkedet og dermed været med til at holde hånden under
samhandel mellem virksomheder for mere end 450 mia. kr.
Som følge af den gunstige udvikling i markedet vil den danske COVID-19-
ordning, i lighed med tilsvarende ordninger i andre europæiske lande, efter
dialog med kreditforsikringsselskaberne, blive bragt til ophør 30. juni
2021.
De private kreditforsikringsselskaber i den forbindelse har meddelt, at de
er parate til at vende tilbage til normal drift med almindelige kreditvilkår,
og at det er deres forventning, at det ikke vil medføre væsentlige ændringer
i forsikringskapaciteten, at den statslige COVID-19-ordning lukkes. EKF
Danmarks Eksportkredit og kreditforsikringsselskaberne vil fortsat være i
tæt kontakt efter 30. juni med henblik på at overvåge markedets stabilitet.
EKF og kreditforsikringsselskaberne er netop blevet enige om en markeds-
baseret genforsikringsordning, som EKF også tidligere har udbudt. En så-
dan ordning vil give selskabernes kunder mulighed for at søge om genfor-
sikring af enkeltforretninger som en supplerende løsning. Det gør det mu-
ligt for kreditforsikringsselskaberne at dække ekstraordinære risici, der el-
lers ikke ville blive dækket, og de vil dermed kunne tilbyde virksomhe-
derne samme genforsikringsprodukt for kreditforsikring som før COVID-
19.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk