Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. august 2021
Besvarelse af spørgsmål 583 alm. del stillet af udvalget den 27. maj
2021 efter ønske fra Ellen Trane Nørby (V).
Spørgsmål:
Ministeren bedes evt. med bidrag fra relevante parter oplyse den gennem-
snitlige kvadratmeterpris pr. 1. januar i hhv. byzone og landzone årligt fra
2000 til 2021 i tabelform.
Svar:
Erhvervsministeriet har indhentet nedestående svar bidrag i Indenrigs- og
Boligministeriet som jeg kan henholde mig til:
”Tabel
1 nedenfor viser de gennemsnitlige salgspriser per kvadratmeter for
ejendomme beliggende i hhv. by- og landzone i årene 2000 til 2021. Til
tabellen knyttes følgende bemærkninger:
Der findes ikke ét enkelt register, der kan besvare spørgsmålet. Bolig- og
Planstyrelsen har udarbejdet en opgørelse ved en samkørsel af flere data-
kilder. Metoden beskrives nærmere i bilag 1.
I forhold til analysen bemærkes det, at Bolig- og Planstyrelsen ikke ligger
inde med zonekort for hvert år tilbage til år 2000, men kun har få årgange.
Opgørelsen tager således udgangspunkt i zonekortet fra juni 2021.
Generelt udvides byzonen over tid, og typisk vil arealer overgå til byzone,
før de bebygges. I visse tilfælde kan der dog ligge bebyggede områder, der
først senere overgår til byzone. I disse tilfælde kan boligsalg opgjort under
byzone reelt have ligget i en landzone på salgstidspunktet. Det vurderes, at
tilfældene er få og ikke påvirker opgørelsen nævneværdigt.
Salgsoplysningerne kommer fra Salgs- og vurderingsregisteret (SVUR),
der er baseret på data fra Skat. I analysen indgår boligsalg karakteriseret
ved ”almindelig frit salg”. Det
vil sige, at fx familiesalg ikke er med.
Derudover tager analysen udgangspunkt i adressedata fra juni 2021. De
forskellige data knyttes sammen ”på adressen”, og ved kontrol er det fun-
det, at der kan knyttes zonestatus på 99% af boligerne. Usikkerheden er
størst i starten af perioden.”
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk