ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om ministeren mener, at udlændinges stigende køb af sommerhuse er i overensstemmelse med Danmarks EU særregel om, at udlændinge som udgangspunkt ikke kan købe sommerhus i Danmark, til erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

20. november 2020

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 57 alm. del stillet af udvalget den 23. oktober

2020 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF)

Spørgsmål:

Mener ministeren, at udlændinges stigende køb af sommerhuse er i over-

ensstemmelse med Danmarks EU særregel om, at udlændinge som ud-

gangspunkt ikke kan købe sommerhus i Danmark?

Svar:

Udlændinges køb af sommerhuse reguleres i Erhvervelsesloven under

Justitsministeriet. Jeg har derfor forelagt spørgsmålet for Justitsministeriet,

der oplyser følgende:

”Ifølge erhvervelsesloven kan personer, der ikke har bopæl i Danmark, og

som heller ikke tidligere har haft bopæl her i landet i et tidsrum af i alt 5

år, kun med justitsministerens tilladelse købe sommerhus mv. her i landet.

Hvis personen ikke opfylder dette bopælskrav, skal den pågældende an-

søge Justitsministeriet (Civilstyrelsen) om en tilladelse til at købe sommer-

hus mv. Efter fast praksis kræver det en særlig stærk tilknytning til Dan-

mark for at få en tilladelse, herunder i form af tidligere ophold i Danmark,

f.eks. ferieophold, over en længere periode eller familiemæssig, kulturel

eller sproglig tilknytning til Danmark eller den konkrete ejendom.

Når Danmark

–

uanset EU-rettens bestemmelser om fri bevægelighed

–

kan opretholde reglerne om køb af sommerhus mv., skyldes det den så-

kaldte sommerhusprotokol, som udgør en undtagelse til EU’s traktatgrund-

lag.

Sommerhusprotokollen er en dansk særordning, som giver mulighed for,

at Danmark kan opretholde den lovgivning om udlændinges køb af som-

merhus mv., som var gældende den 1. november 1993, hvor Maastricht-

traktaten trådte i kraft.

De ovennævnte regler i erhvervelsesloven om køb af sommerhus mv., her-

under den ovennævnte praksis for tilladelser, har været gældende, siden

Maastricht-traktaten trådte i kraft.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 57: Spm., om ministeren mener, at udlændinges stigende køb af sommerhuse er i overensstemmelse med Danmarks EU særregel om, at udlændinge som udgangspunkt ikke kan købe sommerhus i Danmark, til erhvervsministeren

Det fælles formål bag den danske erhvervelseslovgivning og sommerhus-

protokollen er således at sikre personer bosat i Danmark en fortrinsret med

hensyn til erhvervelse af sekundære boliger f.eks. sommerhuse.

Det bemærkes, at Justitsministeriet ved opfølgning på beretning over be-

slutningsforslag nr. B19 (Folketinget 2018-19 (1. samling)) af 12. marts

2020 over for Folketingets Europaudvalg har redegjort for, hvordan EU-

retten begrænser mulighederne for at skærpe reglerne og praksis om ud-

lændinges køb af sommerhus mv. her i landet.

Det fremgår af redegørelsen, at det ikke er muligt inden for rammerne af

sommerhusprotokollen ved retningslinjer eller kriterier eller på anden

måde at skærpe betingelserne for at få en tilladelse, herunder praksis for,

hvornår en ansøger har den fornødne tilknytning til Danmark. En sådan

skærpelse vil derfor ikke være i overensstemmelse med EU-retten. Hvis

skærpelsen

–

uanset at den ikke vil være i overensstemmelse med EU-ret-

ten

–

alligevel indføres, vurderes det, at der vil der være en betydelig risiko

for, at Danmark helt vil miste muligheden ifølge sommerhusprotokollen

for at opretholde den særlige danske sommerhusregel.

Derimod kan en skærpelse af kontrollen med de oplysninger om den sær-

ligt stærke tilknytning til Danmark, som skal danne grundlag for en even-

tuel tilladelse, ske inden for rammerne af sommerhusprotokollen. Som det

fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 56 (Alm. del) fra Fol-

ketingets Erhvervsudvalg, skærpede Civilstyrelsen kontrollen med de

nævnte oplysninger primo 2020.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup