Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2417007_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
17. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 534 alm. del stillet af udvalget den 20. maj
2021 efter ønske fra Mona Juul (K).
Spørgsmål:
Vil ministeren give en status for, hvordan det går med ventepuljerne til
kompensationsordningerne, herunder hvornår disse forventes nedbragt?
Svar:
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at ansøgninger om kompensation sags-
behandles i den rækkefølge, de modtages. Jeg antager derfor, at der med
”ventepuljerne”
spørges til, hvor mange ansøgninger om kompensation,
der ikke er færdigbehandlet.
Erhvervsstyrelsen har oplyst mig, at der på tidspunktet for samrådet om
sagsbehandlingstider den 18. maj 2021 var ca. 23.500 igangværende sager
(opgjort pr. 17. maj), hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse. Siden
da er antallet af igangværende sager faldet til ca. 17.000 (opgjort pr. 7. juni
2021). Det skal ses i sammenhæng med, at styrelsen har modtaget og be-
handlet i alt ca. 392.000 ansøgninger.
Af de 17.000 sager er mere end 16.000 sager modtaget i april, maj og juni
måned. De ca. 1.000 øvrige sager, der er modtaget før april, er alle sagsbe-
handlet, dvs. at Erhvervsstyrelsen enten venter på yderligere oplysninger
fra ansøger, eller har udtaget dem til kontrol.
Erhvervsstyrelsen arbejder løbende på at forkorte sagsbehandlingsproces-
sen. Bl.a. har Erhvervsstyrelsen effektiviseret sagsbehandlingen gennem
udvikling af automatiske kontroller vha. offentlige data og ansat flere sags-
behandlere. Det har gjort det muligt for Erhvervsstyrelsen at
”straks-af-
gøre” en stor del af ansøgningerne,
og det har bl.a. bidraget til at reducere
antallet af igangværende sager.
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Simon Kollerup