Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2411472_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
08. juni 2021
Besvarelse af spørgsmål 526 alm. del stillet af udvalget den 18. maj
2021.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/5-21 fra Danske Soloselv-
stændige om slutafregninger, jf. ERU alm. del - bilag 320?
Svar:
Regeringen aftalte sammen med et bredt flertal af Folketingets partier i ef-
teråret 2020 at ændre reglerne i kompensationsordningen for selvstændige
vedr. kompensation til tvangslukkede selvstændige uden omsætning.
Ændringen betyder, at tvangslukkede selvstændige uden omsætning er sik-
ret kompensation for tabt omsætning i den periode, hvor de er tvangsluk-
kede, uanset deres omsætningsnedgang i den samlede kompensationsperi-
ode. Tvangslukkede selvstændige uden omsætning, som ikke lever op til
kravet om et omsætningstab på minimum 30 pct. i den samlede kompensa-
tionsperiode, vil dog blive mødt af et tilbagebetalingskrav i forbindelse
med slutafregningen knyttet til kompensation for perioden, de ikke var
tvangslukkede.
Tilsvarende gælder det, at tvangslukkede selvstændige, der havde omsæt-
ning under nedlukningen, skal leve op til kravet om et omsætningstab på
minimum 30 pct. i den samlede kompensationsperiode for at være beretti-
gede til kompensation.
I forhold til de eksempler, Danske Soloselvstændige refererer til i deres
henvendelse, har jeg indhentet bidrag fra Erhvervsstyrelsen. Styrelsen op-
lyser, at de ikke er bekendte med de tilfælde, Danske Soloselvstændige re-
fererer til. De opfordrer derfor de konkrete selvstændige til at tage direkte
kontakt til styrelsen på
[email protected].
Erhvervsstyrelsen oplyser endvidere,
at såfremt der er sket fejl fra styrelsens side i forbindelse med slutafregnin-
gen, vil disse blive rettet, og de selvstændige vil blive slutafregnet på det
korrekte grundlag.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm., om at kommentere henvendelsen af 17/5-21 fra Danske Soloselvstændige om slutafregninger, til erhvervsministeren
2/2
Simon Kollerup