Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. maj 2021
Besvarelse af spørgsmål 520 alm. del stillet af udvalget den 14. maj
2021
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de punkter på dagsordenen for rådsmødet
(konkurrenceevne) den 27. maj 2021, som er relevante for udvalget.
Svar:
Følgende dagsordenspunker kan fremhæves ved rådsmødet (konkurrence-
evne) torsdag den 27. maj:
Forhandlingsoplæg
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Forslag til forordning om et indre marked for digitale tjenester (DSA)
Kommissionens forslag til forordning om et indre marked for digitale tjene-
ster (DSA) blev offentliggjort den 15. december 2020 har til formål at styrke
det indre marked ved at modernisere og præcisere formidlingstjenesternes
forpligtelser i forhold til ulovligt indhold og adressere nye problemstillin-
ger, der er fremkommet i medfør af platformsøkonomien.
Med forslaget fastlægger Kommissionen således en række nye forpligtelser
for digitale tjenester. Forpligtelserne er differentieret efter tjenesters type
og størrelse og gælder også for digitale tjenester, der er placeret i tredje-
lande, hvis de retter sig mod europæiske forbrugere og brugere. Digitale
platforme og særligt meget store digitale platforme vil bl.a. blive pålagt en
række krav om mekanismer til anmeldelse og fjernelse af ulovligt indhold,
begrundelser til brugere om årsag til fjernelse, klageadgang, rapporterings-
krav om hvor meget indhold, der er blevet fjernet og redigeret, sikre kend-
skab og identitet af sælgere på handelsplatforme samt samarbejde med
håndhævelsesmyndigheder.
De største platforme skal desuden bl.a. udarbejde risikovurderinger ift. sy-
stemiske trusler mod samfundet, samt dele data med myndigheder og for-
skere. Derudover foreslås et styrket samarbejde mellem medlemsstaternes
håndhævende myndigheder.