Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt
2411025_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
07. juni 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 515 alm. del stillet af udvalget den 11. maj
2021 efter ønske fra Peter Skaarup (DF)
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvordan et Bandidos-medlem, der var i gang
med at afsone 3,5 års fængsel for narko, uberettiget kan få udbetalt co-
ronahjælpepakker af staten, og vil ministeren redegøre for, hvordan rege-
ringen vil sikre, at bandemedlemmer og fængselsindsatte ikke fremover
får udbetalt coronahjælpepakker? Der henvises til artiklen:
”28-årig
tilstår
forsøg på coronasvindel: Sagen trækker tråde til Bandidos”. Ekstrabla-
det.dk, den 5. maj 2021.
https://ekstrabladet.dk/krimi/bandidos-rocker-doemt-for-
coronasvindel/8559686
Svar:
Det fremgår af artiklen, at den 28-årige indsatte er dømt for
forsøg
coronasvindel. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at hverken den 28-årige, den
omtalte revisor eller de tre andre tiltalte nåede at få udbetalt en krone fra
hjælpepakkerne, da de blev opdaget af Erhvervsstyrelsen under sagsbe-
handlingen.
Sagen er derfor et godt eksempel på, at Erhvervsstyrelsens kontrolsyste-
mer fungerer. Fælles for kontrollen af både ansøgning og slutafregning
er, at styrelsen krydstjekker alle ansøgninger og slutafregninger med data
fra offentlige registre, fx CPR- og CVR-register og e-Indkomstregisteret
det var blandt andet sådan, den konkrete sag blev opdaget. Derudover
foretages der en automatisk gennemgang, hvor styrelsen ved brug af ma-
chine learning risikovurderer alle ansøgninger. Såfremt der registreres
afvigelser, tages sagen ud til manuel gennemgang hos styrelsens sagsbe-
handlere. Her kan der indhentes yderligere dokumentation fra virksomhe-
den.
Hvis der efter den manuelle gennemgang fortsat udestår spørgsmål eller
uregelmæssigheder, eller risikoscoren på ansøgningen er høj, udtages
sagen til udvidet kontrol. Her har Erhvervsstyrelsen atter mulighed for at
udbede sig mere dybdegående dokumentation.
Såfremt virksomheder har fået udbetalt kompensation, og det efterfølgen-
de måtte vise sig, at betingelserne for at modtage kompensation allige-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 515: MFU spm. om, hvordan et Bandidos-medlem, der var i gang med at afsone 3,5 års fængsel for narko, uberettiget kan få udbetalt coronahjælpepakker af staten, til erhvervsministeren
vel ikke er opfyldt, vil Erhvervsstyrelsen kræve den uberettiget udbetalte
kompensation tilbage. Tilbagebetalingskravet vil blive sendt til tvangs-
inddrivelse hos Gældsstyrelsen, såfremt kravet ikke betales. Hvis virk-
somheden er gået konkurs, vil styrelsen så vidt muligt anmelde kravet i
boet.
Er der tale om forsøg på svig, som i det konkrete eksempel, eller er der
sket udbetaling til virksomheder eller personer, som har begået svig, vil
politianmeldelse indgå som led i kontrollen.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
2