ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 497: MFU spm. om at der ikke ved udbetaling af støtte efter Covid-19 bestemmelserne modregnes for gæld til det offentlige, til erhvervsministeren, kopi til finansministeren

Erhvervsudvalget 2020-21
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervsudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

26. maj 2021

Besvarelse af spørgsmål 497 alm. del stillet af udvalget den 29. april

2021 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Hen-

riksen (V)

Spørgsmål:

Idet der henvises til erhvervsministerens svar på ERU alm. del

–

spm. 433

anmodes ministeren om at kommentere det forhold, at der øjensynlig ikke

ved udbetaling af støtte efter Covid-19 bestemmelserne modregnes for

gæld til det offentlige. Ministeren bedes i den forbindelse

–

eventuelt efter

samråd med Justitsministeriet

–

redegøre for de muligheder, som staten har

for modregning ved udbetalinger fra staten til modtagere, der samtidig har

gæld til det offentlige. Således bedes oplyst, hvilke af de almindelige for-

mueretlige regler for modregning, der ikke skulle være opfyldt for modreg-

ning. Det lægges til grund, at der er identitet mellem modtageren af støtte

og skyldneren.

Svar:

Regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier, herunder Venstre, har

i en række politiske aftaler fastsat rammerne for de Covid-19-relaterede

kompensationsordninger, som administreres af Erhvervsstyrelsen. Her har

vi løbende balanceret hensynet til hurtig udbetaling og imødegåelse af svin-

del for at sikre, at skatteborgernes penge anvendes bedst muligt. Denne af-

vejning har aftalepartierne været meget bevidste om, når vi har indgået af-

taler om hjælpepakker.

Således har vi i fællesskab fastlagt retsreglerne for kompensation til virk-

somheder, herunder at gæld til det offentlige ikke indgår i de betingelser,

virksomhederne skal opfylde for at have adgang til kompensation. Det er

altså retsregler, der er opstillet på baggrund af brede politiske aftaler og

efter høring blandt aftalepartierne.

Hensigten med hjælpepakkerne er at give dansk erhvervsliv gode forudsæt-

ninger for at komme igennem denne svære tid, og det kræver, at hjælpen

kommer hurtigst muligt ud. Omvendt er der taget en række initiativer, der

skal modgå forsøg på svindel mv. med ordningerne.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 497: MFU spm. om at der ikke ved udbetaling af støtte efter Covid-19 bestemmelserne modregnes for gæld til det offentlige, til erhvervsministeren, kopi til finansministeren

2/3

Hertil bemærkes det, at gæld til det offentlige ikke nødvendigvis er udtryk

for forsøg på svindel fra virksomhedens side. Fx vil der være mange virk-

somheder, der har skyldige beløb til staten, som de ganske enkelt endnu

ikke har indbetalt.

Samtidig understreges det, at virksomheder fortsat skal betale, hvad de

måtte skylde staten. Det kan i den forbindelse bemærkes, at Covid-19-rela-

teret kompensation tæller med i virksomhedens omsætning. Det vil sige, at

virksomheden også kommer til at betale skat af den kompensation, der

eventuelt modtages.

Der er ikke i lovgrundlaget for kompensationsordningerne fastsat særlige

bestemmelser om adgangen til modregning. For så vidt angår statens mu-

lighed for modregning, jf. de almindelige formueretlige regler for modreg-

ning, er det umiddelbart vurderingen, at der ved et krav om modregning af

gæld til det offentlige ved udbetaling af Covid-19-relateret kompensation

vil være tale om såkaldt tvungen, ikke-konneks modregning. En sådan

modregning vil skulle leve op til en række betingelser, der fremgår af

Justitsministeriets bidrag til besvarelsen herunder.

Det vil bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde om betingelserne

er opfyldt og kan ultimativt kun afklares ved domstolene. Jeg vil dog gerne

gentage, at det brede flertal i Folketinget, der står bag hjælpepakkerne til

erhvervslivet, ikke har indrettet ordningerne således, at der skal ske mod-

regning.

Justitsministeriet oplyser følgende:

”Justitsministeriet

kan oplyse, at modregning er en formueretlig ophørs-

grund, som indebærer, at fordringer mellem to parter kan ophøre i det om-

fang, de dækker hinanden. Uden for aftaler om modregning, det vil sige i

tilfælde af tvungen modregning, sondres der mellem såkaldt konneks og

ikke-konneks modregning. Der er tale om konneks modregning, hvis to

krav udspringer af det samme retsforhold. I sådanne tilfælde er der en vi-

dere adgang til at foretage modregning.

De almindelige modregningsbetingelser er udviklet i retspraksis. Ved tvun-

gen, ikke-konneks modregning, hvor kravene ikke udspringer af samme

retsforhold, skal en række betingelser være opfyldt.

Den, der ønsker at modregne, skal for det første afgive modregningserklæ-

ring over for den, med hvem der ønskes modregnet. Erklæringen har ka-

rakter af påbud og har virkning fra den kommer frem.

3/3

Herudover skal fordringerne være udjævnelige, hvilket betyder, at de skal

være af samme art, og at der som udgangspunkt ikke kan modregnes i be-

løb, der som følge af aftale, almindelig opfattelse eller lov må anses for

øremærkede.

Fordringerne skal desuden være afviklingsmodne, hvilket betyder, at for-

faldstidspunktet og frigørelsestidspunktet skal være indtrådt for de to krav.

Fordringerne skal derudover være gensidige, hvilket er tilfældet, hvis for-

dringerne består mellem de samme to parter. Det bemærkes hertil, at det er

fastslået i retspraksis, at staten i modregningsmæssig henseende skal be-

tragtes som én enhed. Det betyder, at en statslig myndighed, der skylder en

borger eller virksomhed et beløb, kan benytte en fordring mod borgeren

eller virksomheden, som tilkommer en anden statsmyndighed, til modreg-

ning i borgerens eller virksomhedens krav.

Ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983 er

statslige styrelser dog anmodet om at undlade at modregne statslige krav

uden for formuerettens område (f.eks. skatterestancer, momskrav, bøde-

krav mv.) i formueretlige krav (f.eks. vederlag for leverancer, arbejds- og

tjenesteydelser) mod staten.

Herudover skal modkravet være tilstrækkeligt klart, og modkravet skal

være retskraftigt. Modkravet må således ikke være bortfaldet ved f.eks. for-

ældelse.”

Med venlig hilsen

Simon Kollerup