Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. maj 2021
Besvarelse af spørgsmål 482 alm. del stillet af udvalget den 26. april
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål:
Det
danske ingeniørvirksomhed Rambøll har, jf. artiklen: ”Dansk firma bag
VM-stadion”,
Ekstra Bladet, den 26. april 2021, stået for opgaven med at
udvikle og designe stadions til VM i Qatar, hvor flere tusinde arbejdere
meldes døde i processen. Kender ministeren til andre danske virksomheder,
der har eller har haft kontrakter relateret til VM-slutrunden i Qatar?
Svar:
Erhvervsministeriet fører ikke et register over danske virksomheder med
aktiviteter i udlandet, og derfor har Erhvervsministeriet ikke umiddelbart
kendskab til danske virksomheder, der på nuværende tidspunkt har eller har
haft kontrakter, der relaterer sig til VM-slutrunden i fodbold, som afholdes
i Qatar i 2022.
Erhvervsministeriet har desuden bedt Kulturministeriet om bidrag til be-
svarelsen af dette spørgsmål, såfremt Kulturministeriet var bekendte med
virksomheder. Hertil oplyser Kulturministeriet:
”Kulturministeriet
kan oplyse, at Kulturministeriet ikke umiddelbart har
kendskab til danske virksomheder, der har eller har haft kontrakter relate-
ret til VM-slutrunden i Qatar."
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup